Igennem hele 2014 vil vi sætte fokus på månedens grønsager og her i årets begyndelse starter vi med rodfrugterne som har storhedstid i januar.
Rodfrugternes storhedstidGrøntsager: Gulerod, jordskok, kartoffel, knoldselleri, pastinak, persillerod, rødbede, grønkål, rosenkål, julesalat og porre.
Rodfrugter er hot i januar. Det er måneden til at tilberede dampende varme gryderetter og lune supper med de tunge grøntsager som er rigtig gode netop nu. Gulerødder tages for eksempel op af jorden hele vinteren, så du er sikker på at få en frisk råvare, når du vælger de knoldede rødder. Samtidigt er der gevinst på sundhedskontoen; Rødbeder indeholder folsyre og betain, der er godt for leveren og gulerødder er rige på betakaroten, der styrker immunforsvaret.
Frugt: appelsin og æble.Det er småt med danske frugter i de mørke måneder. Har efteråret båret rigeligt med frugt, kan du stadig finde danske æbler - derudover må du droppe ambitionen om at handle lokalt. Men fortvivl ikke, for citrusfrugter er guf om vinteren, hvor du har brug for vitaminerne til at holde forkølelsen på afstand. Især appelsiner er rigtig gode og har fået masser af sødme, når de er plukket efter nytår.
Ovnbagt æggekage med porrer
med kogte kartofler og hvidkålssalat på siden
Du skal bruge:
- 6 æg
- 2 spsk mel
- 2 dl. mælk
- Salt og peber
- En rest kogte kartofler i tern
- 1 porre skåret i tynde ringe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar