Viser opslag med etiketten boller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten boller. Vis alle opslag

mandag den 21. oktober 2013

Boller med Honey Crunch og tranebær


Spar dine lækre fingre for dej-klister. Det er bl.a. det, der gør disse boller både nemme og hurtige at lave! Denne opskrift er bageidiot-sikret og også til dig, der ikke har "tid til at bage"... Jeg er så glad for, at jeg lavede denne dej i går aftes - så her duftede skønt denne morgen... på en hård efter-efterårsferie-voldsom-regnvejrs-morgen 

Til grundopskriften har jeg denne gang tilført 2 dl honey crunch mysli samt en lille håndfuld tranebær.

fredag den 28. august 2009

Ranvitas speltboller



Ranvitas super skønne speltboller
Spar dine lækre fingre for dej-klister. Det er bl.a. det, der gør disse boller både nemme og hurtige at lave! Denne opskrift er bageidiot-sikret og også til dig, der ikke har "tid til at bage".

Du skal bruge:

Groft speltmel
Vand
Øko gær (du kan også bruge alm. gær, men øko-gær giver bedre smag!)
evt. div kerner og nødder
+ bagepapir, en skål og en ske!

1. Hæld en halv liter koldt vand i en skål, opløs ca. 5 gram øko-gær, og hæld lidt groft speltmel i af gangen, indtil dejen hænger sammen, men stadig er klæg. Husk lidt salt. Evt. lidt kanel eller kardomme, hvis du lyster.

PS: Du skal IKKE ælte med hænderne, du skal kun røre dejen med en ske. Dejen SKAL være "slatten" og klæg. Det gir nemlig dejlige fugtige boller, i stedet for sådan nogle tørre klodser.

2. Sæt dejen direkte i køleskabet natten over med et fugtigt viskestykke over.

3. Næste morgen tænder du ovnen på 200 grader, og smider bollerne på en plade med bagepapir med en ske.

Spar dine lækre fingre for dej-klister. Det er bla. det, der gør disse boller både nemme og hurtige at lave!

4. Bag dem ca. 20 minutter, eller til de er færdige. (alt efter ovn)

PS: Bollerne blir ret flade, men det er meningen! Til gengæld er de lette og luftige og smager super godt. Og hvem har brug for at gabe over en 10 cm. høj brød-bolle? Ikke mig. Smid alle mulige gode sager i dejen; mandler, valnødder, solsikkekerner, græskarkerner, en kop müsli, hakkede dadler, birkesfrø - kun din smag og fantasi sætter grænser. Mums!

PPS: Denne opskrift er bageidiot-sikret og også til dig, der ikke har "tid til at bage".

Det tager ca. 5-7 minutter at røre dejen sammen og smide den på køl, og 4 minutter at smide dem på bagepladen (jeg har taget tid på mit stopur!) Og mens de bager i ovnen går du i bad, sætter håret, smører madpakker til børnene, eller hvad du nu ellers skal nå om morgenen.

velbekomme


onsdag den 19. november 2008

Grovboller med courgetter og æble



Saftige og mættende boller. Opskriften kan suppleres med 50 g. rosiner
eller hakkede hasselnødder.

16 stk.
2½ dl vand
2½ dl kærnemælk
50 g gær
2 tsk. salt
1 tsk. honning
en halv groftreven courgette (ca. 125 g )
1 udkernet groftrevet æble
200 g fuldkornshvedemel
ca. 700 g hvedemel

lun vand og kærnemælk, til blandingen er fingervarm (37 grader)

Rør gæren ud i lidt af den lune væske, tilsæt resten af væsken samt
salt, honning, courgette, æble og fuldkornsmel. Rør derefter hvedemel
i dejen, indtil den er en anelse klæg og lad den hæve tildækket ca. 1
time.

Ælt dejen igennem, evt. med yderligere mel, og del og form den til
boller, som lægges på en plade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve
20 minutter, pensl dem med vand og bag dem gyldne midt i ovnen ved 200
grader i 15-20 minutter. Lad bollerne afkøle på en bagerist.

velbekomme

torsdag den 9. oktober 2008

Edderkoppebrød


De er storartet middel til at berolige krablende smådjævle - i det mindste for et stykke tid. Specielt god for travle småtrolde efter lange, opslidende arbejdsdage med fremmaning af fantastiske fantasier og fortryllende tricks. Er også meget velegnet til at skræmme uønskede gæster væk.

Ingredienser til 8 edderkopper


25 g tudsegær
250 g knust øglehjernemel
40 g smørfedt fra en gul kat
35 g alfeflormelis
1 lille drageæg
1 dl varm varulvemælk
1 knivspids sørgeæg fra stakkel børn
55 g hekse rosin-vorter
1 stk Madam kardemommes magiske pulver
1 pisket drageæg blandet med lidt vand til glasering.

bagning:
forvarm ovnen til 200 gr og bag i 12 til 15 minutter

Opløs tudsegæren i lunken varulvemælk og tilsæt drageæget, alfeflormelis, sørgesaltet, rosinvorterne og Madam Kardelommes magiske pulver. Smørfedtet smuldres i øglehjernemelet. Tag din tryllestav og bland det hele sammen, til du har en fin sej dej. Det kan være, at du er så heldig, at du bliver nødt til at bruge hænderne. Lad dejen hvile 40 minutter dækket af et magisk viskestykke.

Drys lidt øglehjernemel ud på bordet og ælt den udhvilede dej, indtil den bliver smidig og ikke hænger i fingrene. Del dejen i 8 ens stykker. Hvert stykke deles igen op i et stort ( krop ) og 8 mindre ( ben ) stykker, som formes til en edderkop.

Læg edderkopperne på en bageplade foret ned bagepergamentpapir. Hvisk følgende vuggerim for dine små baby-edderkopper, medens du gør mystiske fagter i luften med din tryllestav.

Voks jer store, mine små
voks jer lodne med pigge på
så det kribler og krabler
gys og gru - det for mig rabler

Lad dem hvile i fred i ca 15 minutter og glasér edderkopperne med pisket drageæg. Brug rosinvorterne som øjne og sæt dem i midten af den varme ovn.

Sørg for at de er godt afkølet før de serveres for at undgå kløe og kradsende fornemmelser i din mave. Det hjælper at mumlen disse ord for at få tiden til at flyve...

Dingelong fjong, kringeling fjang, tiden falder aldrig lang
når man venter på de søde køler og bliver sprøde...

Velbekomme