tirsdag den 16. februar 2016

DIY Fuglemad


I denne vintertid som åbenbart forsætter lidt endnu - er vores fugle sultne. Du kan hjælpe dem - og det er ganske nemt og børnene syntes at det er hyggeligt.

Når du steger noget der afgiver fedt, i stedet for at kassere fedtet så hæld havregryn eller andet "fuglevenligt" mad ned i det varme fedt, og server det senere for fuglene. Tørt brød og lignende der ellers skulle have været i skraldepanden kan også bruges. Så både fedt og andre rester bliver anvendt, og du skal ikke købe så meget af det dyre færdiglavede fuglemad.

Og vil du gøre fuglemaden endnu mere fortryllende kan du fælde dit fyld i en smuk tekop. Tekoppen hænger du i et træ med et stykke bast i hanken - det ser flot og hyggeligt ud i haven.

mandag den 15. februar 2016

Står der vinterferie på programmet?


Så vil du elske denne opskrift på - verdens bedste varm chokolade... specielt efter en skøn gåtur med røde kinder, er der ikke noget bedre end varm chokolade inde i varmen.

Skal I nyde varm chokolade, så skal det selvfølgelig være en hjemmelavet af super kvalitet - og smagt til med vanilje og kanel... nam nam

1 liter sødmælk
rørsukker efter smag
1/2 stang polynesisk vanilje
1 stang ceylon-kanel
100 g Manjari chokolade
1/4 l fløde pisket til flødeskum

Varm mælken op i en tykbundet gryde sammen med sukker, vanilje og kanelstang. Hak imens chokoladen på et bræt med en skarp savtakket kniv og kom den over i en stor røreskål. Hæld den varme mælk over chokoladen lidt efter lidt, men du pisker chokoladen ud i mælken. Hæld det hele tilbage i gryden. Nu må chokoladen ikke koge, kun lige holdes lun i den varme gryde. Hældes på en opvarmet kande med god hældetud og serveres straks

Velbekomme :-D

Har du en super skøn opskrift så send den gerne til os - så alle andre prinser og prinsesser og deres venner kan blive glade i maven.

fredag den 5. februar 2016

Vinterferie



Ude lege der giver frisk luft og røde sunde kinder er bare det bedste. Men kan du huske klassikerne, fra dengang du selv var barn ? Vi har fundet nogle af de bedste frem... så tag ungerne under armen og ud og leg...

Hoppe i elastik
Antal: tre – gerne flere
Materialer: ca. 4 meter bukseelastik, der er bundet sammen
Plads: plads nok til at hoppe

To deltagere står overfor hinanden med elastikken neden om fødderne, så den danner et rektangel. Nu skal I på skift hoppe ind i elastikken og forme forskellige mønstre.

Det gælder om at lave mønstret rigtigt og om at kunne hoppe ud af mønstret til sidst og lande med ét ben på hver side af elastikken. Hvis I syntes, det skal være sværere, kan I flytte elastikken op om knæene, lårene eller hofterne.

Travetur
På med travetøjet og ud i naturen for at snuse den friske luft til sig. Kom et par æbler i lommerne, måske også et stykke chokolade, og trav hele familien trætte og øre i hovedet af den friske luft.

Tag evt. noget fuglemad med og hæng det op i træerne på jeres rute.

Hjemme igen er det ikke noget bedre end en kop varm chokolade med skønne boller til. Et tip; chokoladen kan stå klar i køleskabet så den blot skal varmes

Hinke i rude

Antal: to – gerne flere
Materialer: kridt og en hinkesten pr. deltager
Plads: fliser eller asfalt, hvor man kan tegne hinkeruden

Tegn 10 felter i række efter hinanden og giv dem hvert sit nummer fra et til ti.

En hinkesten lægges i det første felt, og så skal du hinke ind i feltet. Stående på et ben skal du nu skubbe hinkesten ind i det næste felt og bagefter selv hinke ind i feltet. Du har kun ét forsøg. Og hvis du ikke kan hole balancen, eller hinkesten eller foden rammer stregerne, er det den næstes tur.

Det gælder om at komme alle felter igennem. Næste omgang starter i felt nummer to og sådan fortsættes der frem til felt ti.

Jeg melder krig
Antal: tre til seks personer
Materialer: kridt
Plads: en gård, gerne med fliser eller asfalt

I begynder med at tegne en cirkel på asfalten. Cirklen inddeles i lige mange felter som der er deltagere. Hver deltager skriver et land i sit felt og stiller sig med den ene fod i feltet.

Den, der begynder, råber ”jeg melder krig mod ( for eksempel ) Frankrig”. Hvis Frankrig er dit land, skal du løbe ind til cirklens centrum og råde: ”Stop!” samtidigt løber alle de andre væk fra cirklens, indtil du råber: ”Stop!” Nu må du tage tre skridt og spytte en spytklat i retning med en af de andre. Du stiller dig ved spytklatten og prøver derfra at røre ved den anden. Hvis du kan, må du stille dig i midten af cirklen. Her skal du, mens du står på et ben – aftegne et område på den andens land og skrive dit land deri. Nu har du erobret området.

Men hvis du mister balancen, mens du tegner, skal du tegne direkte ind mod midten derfra, hvor du mistede balancen, Den, der har afgivet land, melder nu krig.

Efterhånden som legen udvikler sig, må man ved erobring af nyt land stå enten i cirklens i cirklens midte eller i land, man allerede har erobret.

Blindebuk
Antal: fem – gerne flere
Materialer: et tørklæde
Plads: en plæne eller et rum indendørs uden for mange møbler

En person udvælges til blindebuk. Han eller hun får bind for øjnene og snurres rundt et par gange. Blindebukken skal fange de andre, som gerne må flytte sig. Når blindebukken fanger dig, skal han eller hun gætte, hvem du er. Hvis blindebukken gætter rigtigt, skal du være blindebuk. Men hvis blindebukken gætter forkert, fortsætter han eller hun som blindebuk.

rundbold
Antal: otte, meget gerne flere
Materialer: en tennisbold, et boldtræ og fire kegler til at markere banen
Plads: en plæne eller gymnastiksal

Lav en firkantet bane og del deltagerne i to hold. Det ene hold vælger en ”opgiver” og fordeler resten af holdet ude på banen. Det andet hold stiller sig i en kø foran opgiveren og slår efter tur til bolden med battet. Bolden skal skydes ud i marken, man får tre forsøg til at ramme. hvis man rammer, skal man løbe, så langt man kan nå, uden om de fire kegler. Allerhelst hele banen rundt. Det gælder om at stoppe ved et af de fire hjørner, før opgiveren får bolden igen. Derfor skal holdet i marken sørge for at fange bolden og kaste den tilbage til opgiveren, så hurtigt de kan. Opgiveren skal råde: ”Stop!”, lige så snart han får bolden igen.

Hvis din bold bliver grebet af en fra holdet i marken, er du ”død”. En fra dit eget hold kan befri dig, hvis hun eller han når at løbe hele banen rundt før bolden kommer tilbage til opgiveren. Hvis et hold har tre ”døde”, bytter holdene plads.

Sjippe i bue

Antal: fire – gerne flere
Materialer: et langt sjippetov
Plads: der skal være plads til at svinge sjippetovet og hoppe ind og ud af det

To deltagere svinger tovet. Der er flere muligheder: A: I kan hoppe i tovet og tælle, hvor mange gange I kan hoppe uden at stoppe tovet.

B: I kan hoppe gennem tovet én efter en og aftale på forhånd hvor mange sving der må være før en ny hopper ind.

C: I kan hoppe igennem tovet én efter én, hvor den første hopper ind og hopper et antal gange, før den næste hopper ind og hopper med. For eksempel 3-3, hvor der kommer en ny ind på hvert tredje sving, mens den som har hoppet ni hop, forlader buen.

Skjul
Antal: fire – gerne flere
Plads: en have, park eller skolegård

Alle børnene gemmer sig, men den, som er valgt til ”finder” tæller til 100 med lukkede øjne. Når ”finderen” har talt færdig, råber hun eller ahn. ”Nu kommer jeg” og så gælder det om, at have fundet et godt gemmested.

Når ”finderen” ser en af de andre, råber han ( eller hun ): ”Anna er fundet”. Legen fortsætter til alle er fundet. Det er den første som blev fundet, der er ”finder” i næste omgang. Alternativ: Dåseskjul. Samme som skjul, her skal man bare nå at røre ved den dåse eller det træ som ”finderen” tæller ved.

Når du bliver fundet, røber ”finderen” ”Anna i dåsen” ( Eller hvad du nu hedder ) og så skal du nå at løbe hen og røre træet eller dåsen, før ”finderen” når det. Hvis du ikke når det, er du den næste ”finder”. Hvis du når det, kan du befri de andre, som er fundet.

Ståtrold
Antal: fire – gerne flere
Plads: stort areal man kan løbe på

Ståtrold er næsten ligesom tagfat. Men i ståtrold er det den samme person, der bliver ved med at være ”fanger”.

De, som bliver fanget, skal stå stille, til de bliver befriet. Man kan blive befriet, enten hvis en af de andre ( som ikke er fanget endnu ) kravler gennem benene på én eller giver et slag på skulderen.

bygge snemænd
Skulle der komme mere sne ... :)
Byg en kæmpe snemand og pynt den med morfars gamle hat, en gulerod og kogler som øjne. Ungerne elsker det.

Og snemanden kan været et godt skjul hvis der skulle komme en snebolds kamp forbi.

Efter en skøn snebolds kamp er det dejligt at smide sig i sneen og lave flotte engle - alle kan være med, små som store - ja selv de voksne :)

Svensk tag-fat leg
Snehjulet er en gammel svensk leg og der skal være en lille flok, før den er rigtig sjov.

Først skal I trampe en stor cirkel i sneen, derefter deler I den op - ved at trampe sneen ned - i seks stykker som en lagkage.

I midten placerer man "ræven", de andre børn skal være mus og starter med at stå i cirklen. Nu gælder det om at fange mus - ingen må bevæge sig ud over sporene. Fanger man en museunge, er den dens tur til at være ræv. Musene har helle på midten. Den der kommer til at løbe undenfor sporene, bliver automatisk ræv.

Snehule
Har I mod på at kaste jer ud i at bygge en igloo - så er der her en simpel opskrift. Den vigtigste ingrediens er sne - og masser af den. Rul en rigtig stor snebold og skær toppen af.

Skær snebolden i skiver og byg hulen op med dem og til at holde sammen på skiverne, bruger I løs sne, som I tager fra jorden og "tætner" med. Husk at der skal være et hul, så I kan komme ind i hulen

Vinterbål
Lav et bål ude i haven, steg æbler pakket ind i stanniol, lav snobrød, grill pølser eller rist skumfiduser på en bambuspind.

Pynt eventuelt op med "snelys". Snelys laver I ved at grave et hul i en stor snebold og placere et lys i hullet.

Godnat historie - som I bestemmer...
Læg fem stykker legetøj i en pose, uden at barnet ser det. Lad barnet stikke hånden ned i posen og tage et stykke legetøj op. Begynd at fortælle noget om det. Hvis det er bold der dukker op, så kan du lægge ud med; "Der var engang en bold der hoppede så højt, at den hoppede helt op i himmelen hvor den mødte en rigtig god ven".

Tag nu selv et stykke legetøj op. og lad barnet fortsætte historien. Hvis det er en byggeklods, kan det blive til; "Bolden hoppede super højt at glæde, da den så at englen, dens ven sad og legede med byggeklodser - åh den ville også være med. Englen kiggede på Bolden og sagde; "jeg ville ønske at jeg kunne hoppe lige så højt som du kan".

Fortsat med at finde ting frem fra posen og byg videre på historien... det er vinterferie så lad bare det fortryllende eventyr begynde...


Rigtig god vinterferie

Valentins dag


Sct. Valentin opfattes almindeligvis som skytshelgen for ikke mindst kærestefolk. Èn beretning om ham - fra 1493 - fortæller, at han var en kristen præst i Rom på Claudius den Andens tid. Valentin blev arresteret, da han trodsede kejserens forbud mod at vie soldater, der ikke måtte gifte sig - en god soldat var én uden kone og børn.

Mens han ventede på henrettelsen, helbredte han fangevogterens blinde datter, så hun blev seende igen. Det var til hende, at Valentin kort inden henrettelsen - den 14. februar 269 efter Kristus fødsel - skrev en sødmefuld hilsen underskrevet med de berømte ord "Din Valentin". Derfor står der "Din Valentin" og "Min Valentin" på de røde hjertekort. Og derfor er det netop romantikken og kærligheden, der fejres på Valentins Dag. Men det er først ti dage senere - på skuddag den 24. februar - pigerne må fri!


Men husk - at kysse er ganske gratis - så vær ikke "fedtet" med kyssene på Valentins dag. Og du kan jo også nøjes med at sende et læbestiftkys i et brev eller bage en Valentins småkage :)

Valentins kager
De originale Krylefyt småkager er super skønne og med en hjerte stanseforme - bliver de endnu mere fortryllende...

De kan pyntes med glasur - f.eks. i rød eller pink.

Læg kagerne i en fin æske foret med rødt eller pink silkepapir og du har en skøn gave der ligget godt i maven :)


Valentins kort
Her er det kun din fantasi der sætter grænser for hvor fantastisk dit Valentins kort skal være.

Du kan tegne et kærlighedstræ. tegn stammen og tegn med blød hånd omrids af træets krone formet som et hjerte. Inden i hjerte-trækronen tegner du små og store hjerter ind imellem hinanden. Start med de store, så er det lidt lettere at fylde hjerte-trækronen ud.

Du kan farve alle hjerterne i samme farve, men du kan også lave dem i røde / lyserøde / pink nuancer.

Hånden på hjertet kort
Tag et stort stykke hvidt papir / karton og en masse fingermalings farver.

Tegn med blød hånd et omrids af et hjerte med blyant. Inden for hjertet sætter du håndaftryk i forskellige farver - som du nu finder pænt.

Det kan også laves i kun røde nuancer.

Valentins kort med Monogram
Du kan også lave et kort med monogram på. Du skal bruge noget hvidt karton som bøjes.

På forsiden sætter du forbogstavet på modtageren af dit Valentins kort.

Der findes rigtig mange sider på nettet med flotte skrifttyper som du kan downloade gratis.

Historien om Valentins dag
Valentins dag er muligvis opkaldt efter den romerske præst Valentin, der levede omkring år 250, men det vides ikke med sikkerhed, hvordan Valentins dag nøjagtigt er opstået.

En gammel historie fortæller, at den daværende romerske kejser Claudius II forbød unge, romerske soldater at gifte sig, men at præsten Valentin fortsatte med at vie de unge soldater med deres udkårne.

Valentin trodsede således kejserens ordrer og lod kærligheden sejre. Som straf herfor blev han arresteret og senere halshugget. Det skete d. 14. februar, som nu er den officielle Valentins dag.

En anden gammel historie fortæller, at præsten Valentin var kristen og at han hjalp andre kristne, der blev forfulgt af katolikker. Han blev derfor arresteret og kejseren bad Valentin vælge kristendommen fra eller få en dødstraf - Valentin valgte det sidste.

Valentin blev henrettet d. 14. februar, og lige inden sin henrettelse gav han et kærligt og romantisk afskedsbrev til sin elskede - det var i øvrigt dette afskedsbrev, som efter sigende startede traditionen med at give romantiske breve eller kort til sin udkårne på Valentins dag.

Ifølge begge historier valgte den romerske-katolske kirke at udnævne Valentin til helgen efter hans død. Han blev herefter til Sankt Valentin, og fik sin egen hellligdag - Valentins dag - d. 14. februar. Valentins dag var ment som "de elskendes helligdag", men i nyere tid er dagen ikke længere en helligdag, men derimod en mærkedag.

Mange af de skikke og traditioner der forbindes med Valentins dag, minder meget om andre gamle fester og fejringer som lå omkring samme dato i datiden, og det er derfor meget sandsynligt at flere forskellige helligdage og traditioner er blandet sammen. Omkring februar blev der f.eks. holdt fest for Kærlighedsgudinden, og der var også februars-gilder hvor man satte de unge sammen i par.

Valentins dag bliver ofte beskyldt for at være et kommercielt påfund, da det var blomsterforretningerne, som i sin tid forsøgte at gøre dagen til noget helt specielt, hvilket i nogen grad er lykkedes - i hvert fald er der nu flere og flere butikker, restauranter, kroer osv. som kører med diverse tilbud på og omkring Valentins dag.

Valentins dag er bestemt ikke elsket i samme grad som andre helligdage og mærkedage. I en tid hvor ca. hver 3. voksne er single, er dagen hadet af mange, som gerne vil finde eller genfinde kærligheden, men for dig som har en ægtefælle eller kæreste, er Valentins dag jo en oplagt mulighed for at fejre kærligheden og gøre noget specielt for din elskede.

Blomsternes betydning
Hvis din elskede skal have en buket roser, så har farven også en betydning:

Rosa - Jeg er forelsket i dig og jeg lover dig troskab
Hvid - Jeg tror på din renhed
Gul - Du er solen i mit liv
Orange - Jeg er din trofaste ven
Mørkerød - Jeg savner dig
Blå - Jeg vil altid være ved din side
Rød - Jeg tæller dagene til vi ses igen
Lilla - Jeg ønsker dig lykke og fremgang i livet
Røde, hvide og blå i en buket betyder frieri!

Også antallet af blomster har en betydning

En blomst - Du er mit et og alt
To blomster - Lad os rejse væk sammen
Tre blomster - Hvornår skal vi ses igen?
Fire blomster - Jeg er dig taknemmelig
Fem blomster - Jeg vil gøre hvad som helst for dig
Seks blomster - Jeg tvivler på dit ord
Syv blomster - Jeg elsker dig
Otte blomster - Jeg vil altid være dig tro
Ni blomster - Jeg vil være alene med dig
Ti blomster - Vil du gifte dig med mig?

Hvis det ikke skal være roser, har andre blomster også en betydning som måske ville være værd at kigge på, inden at du vælger blomster til buketten...
A
Adonis: Triste minder, erindringer
Aftenpragtstjerne: Hvor jeg dog længes
Agave: Jeg er din slave. Underkastelse, hengivelse
Ahorn: Forbehold. Mangel på tillid
Alperose: Jeg vil gøre alt for dig
Alpeviol: Glem alle genvordigheder
Amaryllis: Stolthed. Agtelse. Stor skønhed
Ambrosia: Kærligheden er gengældt
Ananas: Du gør mig lykkelig. Du er perfekt
Anemone: Afslag
Anemone, fransk: Jeg tænker på dig dag og nat
Appelsin: Kærlighed besejrer alt
Azalea: Mådehold. Afholdenhed

B
Basilikum: Mildhed. Finfølelse. Had
Begonia: Hvorfor svarer du ikke?
Bellis: Du henrykker mig med din ynde
Bonderose: Ikke alt, der glimrer er guld
Bregne: Du holder mig for nar. Fascination. Standhaftighed
Brombær: Kan du tilgive mig? Anger. Ydmyghed
Brændende kærlighed: Kærligheden i mig flammer, hav dog medynk med min jammer
Brændenælde: Kun døden dræber min kærlighed. Listig ondskab.
Buksbom: Døm ikke efter det ydre
Bøgegrene: I ærbødighed bøjer jeg knæ for dig. Velstand. Fremgang

C
Chrysanthemum, hvid: Sandhed
Chrysanthemum, rød: Jeg elsker
Chrysanthemum, gul: Tilsidesat kærlighed
Citron, blomst og frugt: Skønhed med dårligt humør. Håb og opfyldelse

D
Dahlia: Ustabilitet
Dild: Kraft, styrke
Drue: Tør jeg tro hvad du siger?

E
Efeu: Troskab, ægteskab. Uforgængelig ungdom. Vær mig tro
Enebær: Kærlighed tåler alt. Beskyttelse
Engelsk græs: Sympati
Engblomme: Du er mit livs midtpunkt. For stor selvbevidsthed. Ubeskedenhed
Engkabbeleje: Ønske om rigdom. Himmelsk skønhed
Erantis: Glans. Berømmelse. Ydre pragt

F
Fersken: Din charme er uden lige. Som bierne drages og lokkes af blomsternes honning, således indbyder dine søde læber til kys
Figen: Gennemslagskraft. Erotisk blufærdighed
Firkløver: Bliv min. Chance
Fløjlsblomst: Jalousi
Forglemmigej: Lad mit billede evigt bo i dit hjerte. Venskab ud over døden
Fransk Anemone: Jeg tænker på dig dag og nat
Fresia: Din duft fortryller mig
Fuchsia: Jeg tilbeder dig

G
Gederams: Mod og humanitet. Beskyttelse
Græsstrå: Jeg forventer svar
Guldregn: Forsmået kærlighed. Rigdom er forgængelig
Gyldenlak: Din kærlighed har spillet mig mangt et puds
Gyldenris: Forsigtighed. Opmuntring
Gøgeurt: Du er en skønhed. Forræderi i kærlighed. Ægteskabelig utroskab

H
Hassel: Forsoning. Frugtbarhed
Have-Iris: Min ærgærighed er større end min kærlighed
Have-levkøj: Tag imod min kærlighed
Havre: Jeg er beskeden. Er du også det? Tækkelighed. Musikkens fortryllende sjæl
Heliotrop: Jeg kan kun gi´ dig mit venskab
Hibiscus (Hawaiiblomst): Fin eller sart skønhed
Hortensia: Praleri. Hvorfor glemte du mig? Du er kold
Husløg: Huslig økonomi
Hvidkløver: Tænk på mig
Hyacint: Vågnende, spirende og gryende kærlighed
Hybenrose: Er du ikke født til kærlighed? Stille lykke. Fred. Tilfredshed
Hyld: Sundhed. Godt helbred
Hør: Huslig lykke

I
Iris: Ro i hjertet. Gode nyheder. Hvorfor forstyrrer du min hjertefred?
Islandsk mos: Godt helbred. Sundhed
Isop: Renlighed. Renselse. Anger. Bod

J
Jasmin: Elskværdighed. En enkelt nats lykke. Kun fri kærlighed skaber virkelig lykke
Jordbær: Du er uimodståelig. Mildhed. Godhed. Kærlighedslyst
Jordbærblomst: Forudseenhed. Minder om et glædeligt gensyn
Julerose: Fjern min ængstelse. Befri mig for frygt
Julestjerne: Renhed

K
Kaktus: Kort lyksalighed. Varme
Kalla: Indre skønhed. Renhed. From uskyld
Kamelia: Perfekt yndighed. Selvbevidst stolthed over sit ydre
Kamille: Din jalousi forbitrer mig. Energi i modgang
Kaprifolie: Jeg ønsker din kærlighed
Kastanie: Overdådighed. Pragt. Melankoli
Kejserkrone: Giv din elskede hånd og hjerte til løn. Hyldest til den, der fortjener det. Majestæt
Kirsebær: Du har min kærlighed og beundring
Klokkeblomst: Jeg lader mig lokke i Amors garn. Hvad tid kan vi ses?
Kløver: Lad os være venner
Kornblomst - Din uskyld betager mig
Korn: Overflod. Rigdom. Frugtbarhed
Krokus: Forårsjubel. Ungdommens mod. Sand livslyst. Beskedenhed

L
Lavendel: Du er for beskeden, du skal gøre opmærksom på dig selv. Jeg husker, og jeg kan tie
Levkøj: Jeg er kun lykkelig i din nærhed. Trofast i modgang
Lilje: Din rene skønhed betager mig
Liljekonval: Jeg lover dig et liv i evig lykke. Min fornemmelse gik i opfyldelse. Fornyet lykke. Gode ønsker Lobelia: Nu har jeg dig i nettet
Lyng: Din lykke bringer mig glæde
Løvemund: Indbildskhed. Grusomhed. Hævn
Løvetand (mælkebøtte): Sorg. Bedrøvelse. Lidelse. Orakel

M
Magnolie: Kærlighed til naturen. Værdighed
Marguerit: Rene sæder. Sund tænkemåde. Et sødt blik fra dig får mig til at glemme alle kvaler. Elskværdighed
Merian: Rødmen. Bryllupsfest. Ægteskab. Hjemlig lykke
Mimose: Hvis du rører mig, er jeg fortabt. Blufærdighed. Rør mig ikke
Mistelten: Leflen. Smiger. Underfundighed. Jeg besejrer alle vanskeligheder
Morgenfrue: Stille dyb sorg. Håbløshed. Fortvivlelse
Myrte: Ægteskabelig kærlighed. Vor huslige lykke vil være fuldkommen. Kom til mig, så skal gud Amor varte os op

N
Narcis: Egoisme. Selvoptagethed. Du elsker kun dig selv
Natskygge: Tavshed. Falskhed. Forførelse. Dårlig samvittighed. Heksekraft
Natviol: Dit hjerte er til fals for enhver
Nellike, gul: Ringeagt. Foragt
Nellike, hvid: Dristighed. Magt. Talent. Vis mig tillid
Nellike, lyserød: En kvindes kærlighed
Nellike, rød: Vé, mit arme hjerte. Jeg fortæres af længsel efter dig

O
Oksetunge: Falskhed. Løgn
Okseøje, hvid: I dine øjne finder jeg lykken
Orkide: Viljens triumf. Luksus

P
Passionsblomst: Den man elsker, tugter man. Tro. Overtro
Pelargonie: Pragt. Skønhed uden sjæl. Ynde.
Persille: Elsker du mig? Tilstå kun, at du er forelsket i mig
Petunia: Jeg kan ikke acceptere din invitation. Giv aldrig op
Pinselilje: Dine kys er som pile. Modstand. Koketteri. Legen med andres følelser
Primula: Bered dig på et liv i nøjsomhed
Purløg: Jeg kan ikke modstå kærligheden
Pæon: Det gør mig bedrøvet at se dig græde
Påskelilje: Jeg kan ikke udholde tanken om at miste dig. Hensyn. Opmærksomhed. Sol og glæde

R
Rabarber: Råd
Ranunkel: Mange tiltrækkende sider. Pragt
Reseda - Modtag min tak, skønne kvinde
Ridderspore - Jeg venter på dit svar
Rododendron: Indbildsk. Behagesyg. Fare: Pas på!
Rose (gul): Utroskab. Misundelse. Mistanke. Mistillid. Er din kærlighed oprigtig - bedrager du mig ikke?
Rose (hvid): Min kærlighed til dig er ren glæde. Jeg vil hellere dø end svigtes af dig
Rose (lyserød): Vor kærlighed er evig ung
Rose (mørkerød): Jeg vil elske dig evigt. Du har overvundet mit hjerte. Kærlighed. Lidenskab
Rosmarin: Evigt skal vi være sammen. Erindring
Rødkløver: Din kærlighed piner mig. Flid
Røllike: Krig

S
Salvie: Alene tanken om dig får mit hjerte til at slå. Helbredelse. Befrielse. Anseelse
Skabiosa: Mislykket kærlighed
Skovmærke: Jeg vil beskytte og forsvare dig. Vemod. Eftertænksomhed. Opmuntring
Smørblomst. Utaknemmelighed. Jeg er kosmopolit
Solsikke: Fornuft. Lys. Storsindethed. Arrogance. Hovmod
Stedmoderblomst: Mangen forelsket ridder kæmper for sin løn. Melankoli. Vemod. Eftertænksomhed
Stokrose: Du er mig for løsagtig. Frugtbarhed. Ambition
Sværdlilje - Min ærgerrighed er større end min kærlighed
Syren: Kom snart igen. Du er mig mere dyrebar end alt andet i verden

T
Tagetes: Jalousi
Tazet: Jeg er dig evigt tro. Yndefuld troskab
Tidsel: Jeg giver ikke op, selv om du afviser mig. Tag ikke et nej for et nej
Timian: Aktivitet. Jeg tager del i din smerte. Trofasthed. Medfølelse
Tulipan, gul: Håbløs forelskelse
Tulipan, rød: Kærlighedserklæring
Tusindfryd: Uskyld. Viden om eget værd. Jeg vil tænke over det

V
Valmue: Du er mig for sart og hovmodig
Vedbend: Troskab. Ægteskab. Uforgængelig ungdom. Vær mig tro
Vintergæk: Håb. Hold ud. Du lokker kærligheden frem i mit hjerte. Ungdommelig generthed. Forårsglæde
Viol: Jeg er dig ikke værdig. Beskedenhed. Undseelse

Z
Zinnia: Tanker til fjerne venner. Jeg tænker på dig i dit fravær

Æ
Æble: Fristelse. Tillokkelse
Ærenpris: Troskab. Jeg længes og vil altid kæmpe for at vinde dig. UskyldighedÆrteblomst: Min kærlighed er altfavnende. Du blomstrer ikke forgæves, min elskede. Husmoderlig

Å
Åkande: Ren i hjertet. Liv. Visdom. Lys

Ovenstående liste er citeret fra Else Marie Kofod: "Skik og Brug", Erik Bering: "Blomsternes sprog" og Peter Eliot: "Blomsternes sprog"

torsdag den 4. februar 2016

Kinesisk nytår


mandag den 8. februar 2016 Forårsfesten begynder - Gedens år er forbi, og det nye abens år fejres - varer til den 27. januar 2017

Kinesiske nytårstraditioner;

Små røde pakker
Første dag i det nye år bruges, ifølge gamle skikke, på at besøge familie, venner og naboer for at aflevere små gaver. Typisk er det små skåle med frugt, der udveksles, men til børn og ugifte giver man små røde pakker med penge. Målet er at lægge gammelt nag bag sig og starte på en frisk i det nye år. Af andre ritualer gælder, at man hverken må feje, støvsuge eller vaske håret. Man skulle jo nødig vaske det nye års lykkebringende ånder ud med badevandet.

Rig gris eller lykkelig and
Men mellem de mange ritualer er der naturligvis også plads til fest og farver. Nytåret er kinesernes vigtigste festival og fejres med mad, drikke, dragedans og trommemusik, der strækker sig over flere dage. Maden er symbolsk, så hvad der serveres på tallerken, er langt fra ligegyldigt eller supermarkedets slagtilbud. Er der svinekød på menuen, er det med håb om rigdom, mens and sender signaler om lykke, og fisk om et langt liv.

Man fejer ikke gulvet den dag, det nye år starter. For at feje støv fra gulvet over dørtrinet ville symbolisere, at man fejer familien ud af huset. Man vasker heller ikke hår, for så skyller man al lykke og velfærd væk.

Nytåret varer ikke kun en enkelt dag og nat, men hele 15 dage.
Det ligger på forskellige tidspunkter hvert år, da kineserne følger månekalenderen, men det starter altid mellem midten af januar og midten af februar.

Under nytåret samles familien for at være sammen og for at vise respekt for de afdøde familiemedlemmer. Det er dem, der har skabt grundlaget for familiens lykke og velfærd. Så de levende arrangerer en festbanket - en weilu - hvor de afdødes ånder også bliver inviteret med, og hvor man sammen ønsker hinanden et godt nytår.

Al maden er symbolsk:
Stegte ris sammen, svinekød viser, at man har det godt og betyder rigdom., andesteg signalerer lykke, fisk betyder et langt liv og dumpling (en slags fyldte dejboller) symboliserer en lykkelig familie.

Den kinesisk nytårs kage, Nian Gao, bliver forberedt flere dage i forvejen, og jo højere den er, jo bedre bliver det følgende år. Nian Gao er en af de ældste fødevarer i Kina. I 1974 opdagede historikere i provinsen Zhejiang nogle hvede fossile der viser at Nian Gao blev lavet for syv tusinde år siden.

Husene bliver dekoreret med små digte om lykke og med Narcissus-planter, for det betyder held, hvis de blomstrer under nytåret.

Det gamle år bliver sendt af sted, og det nye år bliver budt velkommen med fyrværkeri, og alle døre og vinduer skal stå åbne, så det gamle år kan smutte ud. Der er mange andre traditioner og ritualer forbundet med nytår. F.eks. skal man sørge for at betale sin gæld inden, for i gamle dage havde dem, man skyldte penge, lov til at opkræve dem under nytåret, og hvis man ikke betalte, hængte kreditorerne en rød lampe op foran ens dør. I dag holder kreditorerne fri sammen med deres familier nytårsaften, men traditionen med de røde lanterner er til gengæld blevet et flot symbol på kinesisk nytår, fra Chinatown i San Francisco over landsbyen i Henan til Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

Eller måske stammer traditionen fra konkubinernes skik med at hænge en rød lanterne ud. Kun den konkubine, der havde besøg af manden den pågældende nat, satte en tændt lanterne foran sit hus.

Man græder heller ikke nytårsaften, for det betyder, at man kommer til at græde hele året. Derfor bliver ulydige børn heller ikke skældt ud den dag, for tænk, hvis de begyndte at græde. Til gengæld bliver de opfordret til at opføre sig pænt, for den opførsel, man udviser på årets første dag, er symbolsk for resten af året.

Rød er lykkens farve, så alle har noget rødt tøj på. Børn og ugifte får desuden en rød kuvert med lidt kontanter i. Beløbet er ikke så vigtigt, og derfor er det også uhøfligt at åbne kuverterne med det samme, men tanken tæller.

I de følgende dage besøger familier templer, naboer og slægtninge for at ønske godt nytår. En udbredt gave er skåle med frugt, f.eks. appelsiner eller pomelo. Antallet kan variere, men der er aldrig fire, for fire på kinesisk minder om ordet død, "si", så enhver hentydning til fire/død bliver undgået.

Nytåret er også en periode med optog med lanterner og med forrygende dragedanse akkompagneret af trommemusik.

Det kinesiske nytår er også forbundet med kinesisk astrologi.
Her skifter stjernetegnene, som er 12 forskellige dyr, en gang om året, og ikke som i vores system en gang om måneden.
Hvert år er desuden knyttet til et element, vand, ild, jord, luft eller metal, og det kan godt være det samme flere år i træk. I år er det ild.

Mange ritualer er i dag ved at ændre sig, og noget tro bliver betragtet som overtro, men langt de fleste kinesere tror stadig, at et menneskes egenskaber i høj grad afhænger af, i hvilket år det er født: "Dyret, der gemmer sig i dit hjerte…," siger kineserne

Det er nok just præcis derfor jeg har firmaet Phistermedister - der laver fjol og hygge til børn og deres forældre - da jeg er født i abens år ;-)

Gong He Xin Xi

PS. Betyder på kinesisk, fred, rigdom og lykke. Et kinesisk udtryk for de bedste ønsker om held og lykke fremover

Talking hands



I dag er det den internationale kræft dag. Phistermedister vil gerne være med til at sætte fokus på denne dag - og den vigtige sag. Vi fortsætter vores perlehygge, så du kan købe vores bestseller Kryllefyt snøre til en speciel pris á 200.- kr. ( normalpris 249.- kr. ) på vores webshop

Hjælp os med at kunne hjælpe andre – så vi kan bidrage med en stor pose penge. Vi fortsætter med, at lave Kryllefyt Snøre - også hele vinterferien.

Indbetales ordren via mobilepay på 26800833 betaler vi portoen på forsendelsen :-)

Du kan også hjælpe med "talking hands"