17 års fødselsdag

 

Weeeiiiii så er det i dag at Phistermedister bliver 17 år og det skal fejres med champagne, jordbærkage samt med tilbud og lækre nyheder til alle vores kunder.

Champagne og jordbærlagkage er lidt svært, at sende med posten... meeeen vi har 17 nye lækre kryllefyt snørre på webshoppen og flere nyheder følger de kommende dage

Nedtælling til mor dag

 

Mors dag afholdes i Danmark den anden søndag i maj. Dagen blev opfundet i USA i 1872 af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe (1819-1910). Oprindeligt var tanken at dagen også skulle være en dag for fred.

Anna Jarvis (1864-1948) fik udbredt kendskabet til dagen, i første omgang for at ære sin egen mor Anna. Moderen Anna Marie Reeves Jarvis arbejdede bl.a. for at forbedre de sanitære forhold og mindske børnedødeligheden, men efterhånden også for generelt at ære alle mødres arbejde. Hun fik indført at dagen skulle afholdes den første søndag i maj og skikken bredte sig hurtigt. Dagen er blevet holdt i hævd som en officiel helligdag i USA siden 1914.

 

Historie

Før Julia Ward Howe opfandt mors dag i USA fandtes der en gammel tradition i England med en lidt anden udgave af mors dag. Siden 1600-tallet har børn og unge hver fjerde søndag i fasten traditionelt fået fri fra tjenestestedet for at besøge deres mor. Dagen blev kaldt Mothering Sunday. I Nordengland og Skotland blev dagen kaldt Carling Sunday, da en speciel slags pandekager (carlings) normalt blev serveret. Andre traditionelle lækkerier blev serveret andre steder i landet på dagen - f.eks. en plumkage med rosiner og frugt eller sød og krydret hvedegrød kogt på sødmælk.

 

Mothering Sunday var dog ved langsomt at dø ud, da dagen blev genoplivet med inspiration fra den nye amerikanske tradition. Dagens afholdes stadig den fjerde søndag i fasten, men kaldes nu Mothers Day.

 

Anna Jarvis forsøgte at introducere den hvide nellike som symbol på mors dag. Nelliken skulle symbolisere mødrenes dyder: renhed, trofasthed, ærbarhed, barmhjertighed, kærlighed og skønhed. Ideen blev videreudviklet, så folk med levende mødre bar røde nelliker, mens folk, hvis mødre var døde bar hvide nelliker. Traditionen var ikke tiltænkt at være kommerciel, men da nelliken blev symbol på mors dag fik blomsterhandlende en fremtrædende rolle i traditionen omkring mors dag.

 

Mors dag i Danmark

Mors dag kom til Danmark i 1929 med rigsdagsbetjent Christian Svenningsen (1896 - 1979). Han havde kæmpet som soldat i USA's hær under 1. verdenskrig og hørte da om den nye tradition fra soldaterkammeraterne. Han bragte ideen til Danmark og krydrede traditionen med sin egen ide til arrangementer indenfor foreningen De Allieredes Danske Vaabenfæller til pengeindsamling til fordel for krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Senere gik pengene til Mødrehjælpen.

Ud over blomsterhandlendes udbud af mors dag-buketter og kort produceres der i Danmark også hos porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl, i nu mere end 40 år, mors dag-platter beregnet til samlere.

 

Men husk du kan også give din egen helt specielle gave - og et kys koster ikke noget

Kunst på væggen ?

 

Skal vinterferien bruges på oprydning og indretning, mangler du måske noget lækkert til at pynte med... det kunne være en pære, en porre eller måske en banan... ja mulighederne er mange, du finder dem alle under vores paperline på www.phistermedister.dk

Har du spist pandekager i dag?

Ved kyndelmisse var det skik at spise pandekager. Så det er ikke helt tilfældigt at ”Pandekagedagen” ligger den 12. Februar. I gamle dage skulle kristne faste i 40 dage op til påsken. Dagen, inden fastetiden begyndte, blev spisekammeret tømt for de madvarer, som ikke måtte spises under fasten og ikke kunne holde sig. Det var bl.a. hvidt mel, æg, mælk og smør. Ingredienserne blev brugt til at lave pandekager af, og derfor kom dagen til at hedde Pandekagedagen :-)

En opskrift min mormor altid brugte var:

2 dl hvedemel
1 tsk. sukker
1 knsp. salt
3 dl mælk
1 æg
samt smør til bagning.

Det gav tre til hver – mormor, morfar og mig samt én til panden, da den første aldrig blev god.

flere varianter:

150g mel
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
3 dl mælk
½ dl hvidtøl
2 æg
Smør til stegning

Bland mel, sukker og salt. Rør mælken og øllet i lidt ad gangen til en klumpfri jævning. Pisk æggene i dejen. Smelt lidt fedtstof på panden. Hæld et tyndt lag dej på. Bag pandekagerne til de er lysebrune på begge sider.

TIP
Hvis du erstatter mælken og øllet med kokosmælk, får du de skønneste, eksotiske kokospandekager. Dejen kan også tilsættes revet citron- eller appelsinskal og/eller lidt stødt kardemomme – det er kun din fantasi og smagsløg der sætter grænser.

Så er det i dag...

 

I dag den 31. januar er det Store Lusedag og alle danske familier kaldes til kamp!

I nu 20 år har Store Lusedag én gang om året opfordret alle danske familier til lusetjek og bekæmpelse, så de små kryb én gang for alle bliver udryddet. På den måde undgår vi at smitte hinanden igen og igen, da menneskehoveder er lusenes eneste levested. Lusedagen fungerer som en slags luse-vaccination, man tjekker, kæmmer, behandler og slipper forhåbentlig af med lusene.

Tips til lusebekæmpelse:

1. Kæm i vådt balsameret hår. Drivvåde lus bevæger sig ikke. 

2. Red først håret igennem med en almindelig kam, og kæm så med tættekammen fra hårrod til hårspids.

3. For hvert strøg tørres tættekammen af i et stykke ensfarvet køkkenrulle, som tjekkes for lus. Lad gerne barnet være med til at lede, børn er ofte gode lusejægere.

4. Findes der lus ved tjek-kæmningen, fortsættes kæmningen til der ikke længere findes lus. Således vil der kun være æg tilbage, som klækker i løbet af 11 dage. Kæm hver anden dag i perioden. Perioden forlænges, hvis der findes store levende lus ved en af de senere kæmninger. 

Sæt igang - lad 2021 blive året hvor vi får ram på de små satans banditter, og positivt set, så kan det tænkes at corona-situationen faktisk hjælper:-)

Kramme dag

 

I dag er det International Krammedag - efter Hugging Day i USA. Fænomenet er opfundet af en ameri­kansk præst i 1986 i et forsøg på at få de reserverede amerikanere til at vise følelser i det offentlige rum. 

 Dagen er place­ret midt imellem Jul og Valentins Dag, hvor folk formodes et være på et følelsesmæssigt lavpunkt.

Vi sender hermed en kæmpe pose fyldt med varme kram ud til jer alle - i denne svære tid:-)

 

Fastelavn

Så er nedtællingen til fastelavn for alvor igang, men hvad er egentlig historien om vores fastelavn ?

Kirkens fastlæggelse af fasten

Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten, og er det samme som ordet karneval, der dog har udgangspunkt i carne vale, som på latin betyder farvel til kødet.

Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som man har praktiseret i alle de kristne og ofte andre religiøse sammenhænge. Når det er faste, må man ikke spise kød, men gerne fisk. Fasten varer 40 dage ( fra askeonsdag til påske idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag falder derfor 49 dage før påskesøndag.

Ved det kirkelige koncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken skulle ligge. Ved koncilet år 600 vedtog man, at der skulle være 40 dages faste før påsken, og i år 1091 at man ikke skulle faste på de 6 søndage. Før fasten ville man feste.

Kirken har til alle tider været modstander, af fastelavn og karneval, og særligt i Italien. Efter reformationen i Danmark, forsøgte kirken igen, og med Christian 4.s hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten. For kirken har det hele tiden været en hedensk fest, og den undergravede derfor både dens kirkelige, og andres vestlige autoritet. Tidligere var karnevallet en langt større trussel, end det ser ud til i dag og den har være frygtet, som start på oprør, og især hvor der havde været sult og misvækst var der var ekstra pres, for at stoppe karneval eller fastelavn.

Fastelavn i Danmark

Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, vel at mærke en levende kat. Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag, på hvilken man spiste hvedebrød og mad med mælk og askeonsdag, på hvilken man fik syndsforladelse ved at få malet et kors med aske i panden, inden man trådte ind i kirken. Fastelavnssøndag kaldes også quinquagesima fra det latinske ord for halvtreds, hvilket henfører til, at det er 50 dage før påskedag.

Slå katten af tønden

Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har man siden middelalderen symbolsk ombragt katte i hele Europa ved fastelavn. Man mener, at det netop var en kat, det gik ud over i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider.

Franskmændene smed de levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, man brændte ved påsketid. Eller også hev man dem ud fra et kirketårn. I Danmark stoppede man kattene i en tønde og slog på den, indtil den gik i stykker. Hvorefter børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste.

Tøndeslagningen stammer oprindeligt fra gamle dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen. Det siges at være pastor Holm i Tved på Mols, der i 1830'erne fik standset denne skik med katten i tønden. Så tak til Pastor Holm :-)

Fastelavnsris

Fastelavnsriset, et bundt ("ris") af friske birkegrene (eller andre grene), pyntet med udklippede figurer, bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og giver frugtbarhed, og i tidligere tider slog man også husdyrene på gården for at få frugtbarhed. Det er den samme tro om at berøre skorstensfejeren, for han er lykkebringer med sin kost/ris, en hedensk tradition der stadig lever i Tyskland.

Fastelavn er mit navn

Raslen, hvor udklædte børn går omkring og synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange, er også en fastelavnstradition, de går så op til en døren ved de forskellige huse, og synger for at tjene penge til slik eller andet med en trussel i baghånden.