mandag den 20. juli 2009

Stikkelsbærgrød


En skøn dessert på en varm sommer dag og juli er stikkelsbær måned. Det er en gåde hvorfor der ikke er flere der laver grød. Det er nemt og kan laves dagen i forvejen, det smager godt og børn er vilde med det.

Vask og rens stikkelsbær for ender og stilke, hele familien kan være med det dette arbejde. Du kan bruge røde og grønne stikkelsbær. Kom stikkelsbærrene i en gryde og dæk næsten med vand. Kog under låg, til bærrene falder fra hinanden.

Blend grøden med en stavblender i gryden, men ikke for meget - da det ellers bliver til mos. Smag til med rørsukker og temmelig meget vaniljesukker.

Jævn med grødjævning eller kartoffelmel. Husk at komme kartoffelmel i vand og ryst inden at kommer jævningen i grøden.

Spis grøden når den er næsten kold med mælk, måske strøsukker. Dagen efter kan eventyrlige stikkelsbærkrylefytter laves eller server stikkelsbærgrøden med græsk yoghurt og en kvist citronmelisse.

Stikkelbærkrylefyt

Tag din stikkelbærgrød fra køleskabet og Pisk flødeskum meget stift i tilsvarende mængde. Lige dele grød og flødeskum vendes sammen og stil det derefter koldt.

Servér i portionsglas; læg 3-4 gode, knuste makroner pr. portion i bunden, og hæld den luftige, kolde frugtcreme over. Pynt evt. med nødder eller mandler.

Man kan for nemheds skyld også servere desserten i en skål. Bland makronerne i frugtcremen lige inden serveringen, så de ikke bliver bløde.

Stikkelsbærgrød og stikkelbærkrylefyt kan serveres til hverdag eller fest, skønne glas og pynt, er desserten ganske fortryllende - for hele familien.

velbekomme

tirsdag den 14. juli 2009

Strik & Støt


Det modvirker stress at være kreativ eller have en kunstnerisk hobby. Sætter du tid af bare en gang om ugen til at fordybe dig i håndarbejde, maling, tegning eller fotografering, vil du have højere livskvalitet og opleve mindre stress. En amerikansk undersøgelse har vist, at pulsen falder betydeligt, når du f.eks. sidder med strikketøj... og sommerferien er en skøn tid til at hyggestrikke...

Vi takker Jorun Garn på Frederiksberg for at støtte vores projekt og takker af hjertet for alt det vidunderlige garn. Alt garn og strikkede klude er fortsat velkommen.


torsdag den 9. juli 2009

Tegnekonkurrence


Tegnekonkurrencen går nu ind i sin sidste måned - og det er helt fantastisk som der bliver tegnet, specielt på Bondens marked på Gisselfeld kloster i weekenden den 20. og 21. juni - Dyrskuet den 27. og 28. juni på Brengtved hvor Lea også tryllede med ansigtsmaling mens der blev hygget i Phistermedister sækkestole. Vi takker for alle de super flotte tegninger. Det bliver svært for vores dommere, da alle er fortryllende, skønne og flotte.

Du kan nå at være med endnu - din tegning skal blot være modtaget inden den 7. august 2009.


søndag den 5. juli 2009

Fnøbler


På sommerens messer har vores kære Fnøbel som er designet af Ânêraq Joelsen været et kæmpe hit. Fnøblen er lavet af vores rest stoffer, skind & knapper. 


Denne bamse har en helt særlig egenskab - foruden at være sød, kærlig, renlig og den bedste til at holde på dine hemmeligheder - så er de din egen skattekiste.

De har nemlig en hemmelig lomme hvor dit skønneste eje kan gemmes - f.eks. din sut. Hr. & Fru Fnøbel vil beskytte den med sit liv, og altid sikre at sutten er klar når den lille prins eller prinsesse skal bruge den.

Alle krammebamserne er unika - og vi kan nu glædeligt præsentere fire mere i familien

onsdag den 1. juli 2009

Tegnekonkurrence


Børn og deres leg giver Phistermedister inspiration samt et varmt og hjertelig smil i hverdagen. De forunderlige streger og valg af farver minder os om at ikke alt skal være i kasser og rammer – men den kreative og fornurlige leg skal vokse, og omgivelserne skal tilpasses, de små, de større og de største så der er plads til alle i vores fælles hverdag.  

Emne for tegne konkurrencen
Hvad er din drøm, dit inderste ønske, hvad ønsker du dig, ønsker for din sommerferie eller blot ønsker for din familie...

En drøm kan være lille, stor, inde for rækkevidde eller ude i fremtiden - det er kun fantasien der sætter grænser. Tegn din drøm og send det ind til os.
Enten på mail
eller med post til adressen:

Phistermedister
Dronning Olgas vej 39B, 1 sal

2000 Frederiksberg

De indsendte tegninger bliver løbende lagt ind på vores hjemmeside, så alle interesserede kan kigge med og få et varmt smil med i deres hverdag.                                  

Den 7. august  2009 finder vores unikke dommerpanel de 10 bedste tegninger og vinderne får direkte besked. Præmien: En Phistermedister Blomst i valgfri farve.

Tegningen skal på bagsiden være påført dit navn og alder samt adresse og telefonnummer. Samt gerne en kort forklaring til din historie. 

Konkurrencen er ikke købsbetinget. Alle børn og kreative barnlige sjæle kan deltage, dog ikke personer med tilhørsforhold til vores dommere og ansatte hos Phistermedister.

Så er der nye halskæder...


Gik du forgæves på "Mit hjem er mit slot" på Frederiksberg er det nu glædeligt, at vores skønne perlekæder nu igen er, at finde på lager.

Vores egne multi farvede perler sammen med italienske glasperler samt plastik perler i fortryllende farver - alle halskæder er unika. En halskæde der kun vil gøre dig, din kjole og skønne sommeraftner mere fortryllende.