torsdag den 26. juli 2012


Spis jordbær - masser af jordbær, for det er noget at det sundeste og dejligste ved den danske sommer. Og børnene elsker dem og spiser som regel alle de jordbær de overhoved kan komme i nærheden af. 

fredag den 20. juli 2012

Godnathistorie - Boghveden


Tidt og ofte, naar man efter et Tordenveir gaaer forbi en Ager, hvor Boghveden groer, seer man, at den er blevet ganske sort og afsvedet; det er ligesom en Ildlue var gaaet hen over den, og Bondemanden siger da: "det har faaet af Lynilden!" men hvorfor har den faaet det? - Jeg skal fortælle, hvad Graaspurven har sagt mig, og Graaspurven har hørt det af et gammelt Piletræ, der stod ved en Boghvede-Ager og staaer der endnu. Det er saadant et ærværdigt stort Piletræ, men runkent og gammelt, det er revnet lige midt i og der voxer Græs og Brombær-Ranker ud af Revnen; Træet hælder for over og Grenene hænge lige ned mod Jorden, ligesom om de kunde være et grønt, langt Haar.

Paa alle Markerne rundt om voxte Korn, baade Rug, Byg og Havre, ja den deilige Havre, der seer ud, naar den er moden, ligesom en heel Mængde smaa gule Kanarifugle paa en Green. Kornet stod saa velsignet, og jo tungere det var des dybere bøiede det sig i from Ydmyghed. 
Men der var ogsaa en Ager med Boghvede, og den Ager var lige ud for det gamle Piletræ; Boghveden bøiede sig slet ikke, som det andet Korn, den kneiste stolt og stiv! 
"Jeg er vel saa riig, som Axet," sagde den, "jeg er desuden meget smukkere; mine Blomster ere skjønne, som Æbletræets Blomster, det er en Lyst at see paa mig og mine! kjender Du nogen prægtigere end os, Du gamle Piletræ!"
Og Piletræet nikkede med Hovedet, ligesom det vilde sige: "jo det gjør jeg rigtignok!" men Boghveden struttede af bare Hovmod og sagde: "det dumme Træ, det er saa gammelt at der voxer Græs i Maven paa det!" 
Nu trak der et skrækkeligt ondt Veir op; alle Markens Blomster foldede deres Blade, eller bøiede deres fine Hoveder, mens Stormen foer hen over dem; men Boghveden kneisede i sin Stolthed.
   "Bøi dit Hoved, som vi!" sagde Blomsterne.
   "Det behøver jeg slet ikke!" sagde Boghveden.
   "Bøi dit Hoved, som vi!" raabte Kornet! "nu kommer Stormens Engel flyvende! han har Vinger, der naae oppe fra Skyerne og lige ned til Jorden, og han hugger Dig midt over, før Du kan bede ham være Dig naadig!"
   "Ja men jeg vil ikke bøie mig!" sagde Boghveden. 
"Luk dine Blomster og bøi dine Blade!" sagde det gamle Piletræ, "see ikke op mod Lynet, naar Skyen brister, selv Menneskene tør det ikke, thi i Lynet kan man see ind i Guds Himmel, men det Syn kan selv gjøre Menneskene blinde, hvad vilde der da ikke skee med os Jordens Væxter, vovede vi det, vi, som ere langt ringere!" 
"Langt ringere!" sagde Boghveden. "Nu vil jeg just see ind i Guds Himmel!" og den gjorde det i Overmod og Stolthed. Det var, som hele Verden stod i Ildslue, saaledes lynede det. 
Da det onde Veir siden var forbi, stod Blomster og Korn i den stille rene Luft, saa forfriskede af Regnen, men Boghveden var brændt kulsort i Lynet, den var nu død, unyttig Urt paa Marken. 
Og det gamle Piletræ bevægede sine Grene i Vinden og der faldt store Vanddraaber fra de grønne Blade, ligesom om Træet græd, og Spurvene spurgte: "hvorfor græder Du? her er jo saa velsignet! see hvor Solen skinner, see hvor Skyerne gaae, kan Du mærke den Duft fra Blomster og Buske! hvorfor græder Du, gamle Piletræ!" 

Og Piletræet fortalte om Boghvedens Stolthed, Overmod og Straf! den følger altid. Jeg som fortæller Historien har hørt den af Spurvene - de fortalte mig det en Aften, da jeg bad dem om et Eventyr.

onsdag den 11. juli 2012

Skal vi lege skole i ferien ?


Forskning peger på, at børn mister op til en hel måneds lærdom i ferien - og der er især matematikken det går ud over. Det er nok godt tankevækkende, især for alle de forældre, der hele året kæmper for bedre vilkår for børns indlæring. Derfor er det en utrolig vigtig opgave for os forældre, at lave noget med sommerferiebørnene der kan opretholde deres hjerneaktivitet. 

Dette vil Phistermedister rigtig gerne hjælpe med - print derfor vores regnehjul og lad sommerferiebørnene hygge sig :-)

mandag den 9. juli 2012

Vi holder ferie



Tiden går lidt hurtigere når man leger en skøn leg. Og skal ferien være hyggelig for alle, kan det tænkes at de små skal aktiveres og måske til en hyggelig leg ved bordet, i flyet, på bagsædet i bilen eller i haven... ja hvor alle kan være med.
Skal ferien være ekstra forrygende kan inspiration findes på vores hjemmeside til f.eks. tal, bold og sang lege...



lørdag den 7. juli 2012

Når venskab bliver til kærlighed



Til vores sommer lagersalg for 14 dage siden kom en skøn gammel kollega og ven forbi - og ikke alene, men havde en kurv med - og denne kurv viste sig, at være blive den sande kærlighed til mig og min krop. Hvilket jeg på ingen måde vidste da jeg modtog den.

Du kender det nok selv, at du møder gamle kollegaer, dem som du tidligere har haft det sjovt med - de gamle minder varmer, og får smilet frem når du hører hvor den ene og den anden er endt, hvem der har fået børn og hvem der er flyttet på landet...

Men så plejer det også at stoppe her. Det gjorde det ikke for mig...
Jeg tog denne skønne kurv med hjem, faktisk med den baggrund og håb, at min datter ville kunne lide håndsæben - da vi længe har kæmpet med at finde en der både var pæn på badeværelset, ikke var fyldt med alverdens grimme sager samt at den lille prinsesse kunne lide duften. Jeg skal indrømme at det har været noget af en udfordring igennem lang tid... og vi har flere smukke, sjove, farverige og neutrale sæbepumper stående under vasken på jobbet som ikke har bestået prøven hjemme i privaten.

Den første smag af kærlighed med Pure Dead Sea kom da prinsessen kongeligt meddelte, at den var godkendt. Hun kunne rigtig godt lide duften og at den tilmed var pæn... så den må godt blive stående mor - YES!!

Kærligheden blev dybere, da jeg skulle på hospitalet til en mindre operation i den efterfølgende uge. Tænkte at tiden kunne blive lang, så lækre blade og et par krukker fra kurven blev pakket med.

Efter de første indledende undersøgelser blev ventetiden lang, så hvorfor ikke bruge tiden til at gøre fusserne klar til sommer sandaler. Det er total luksus for mig med bløde fødder - love it! Men tit er det så omstændigt med fodbad, fil og diverse olier og cremer... det havde jeg ikke til rådighed her, men den lækre Body Scrub med granatæble og mineraler fra Det Døde Hav. Efter få minutter var mine fødder så lækre, at jeg blot lå der i sengen og kiggede på dem - og turen til operationsstuen var da også helt anderledes som jeg lå der og viftede med mine super lækre fødder - skønt.

Efter et døgn i en hospitals seng trænger man et til langt bad, nyt tøj og bare mærke livet og frisk luft.

Jeg kom tilbage til livet efter blot 30 minutter på badeværelset hvor min krop blev badet i Body Scrub'en jeg havde brugt dagen før til fødderne. Aldrig har jeg oplevet min krop så levende, blød og lækker - og kærligheden blev stærkere da jeg smurte mig ind i Body butter med en afdæmpet duft af vanilje - jamen helt ærlig, kunne det blive bedre?

Yes det kunne det, iklædte mig mit eget tøj og pakkede mine ting sammen - jeg var så meget klar til at tage hjem. Afsked med et hospital kan være omstændigt og tage tid - ventetid på diverse svar, prøver og ikke mindst læger.
Da jeg forlod hospitalet efter 45 minutters venten havde jeg de smukkeste hænder og negle. Og dem som har været med mig på messe ved, at de var tørre og virkelig triste og trængte i den grad til den største kærligheds behandling. Mildt sagt!

Ikke nok med at jeg smilende gik ud i den friske luft med en super levende krop. Min søde nabo i sengen ved siden af, smilede også - da jeg havde efterlagt en krukke til hende, så hun også kunne komme til at mærke den samme kærlighed som jeg havde oplevet.

Det er nu en uge siden, og nu har Pure Dead Sea produkterne ikke længere til huse i en lækker kurv, men de er flyttet ind i mit hjem. Det var ikke blot en kurv for gammel venskabs skyld jeg fik - men en kurv med ægte kærlighed.
Og denne kærlighed jeg fik, vil jeg rigtig gerne give videre...

Smuk emballage
luksusprodukter til fornuftig pris
og ikke mindst produkter uden parabener

Til de som har lidt udfordringer - ligesom jeg med rynker -, kommer her endnu nogle gode grunde til at bruge produkterne med virkning fra granatæble og mineraler fra Det Døde Hav.

Rynker:
Hudens naturlige fedtlag reduceres med alderen, hvilket får huden til at synke indad. Oven i den konstante tyngdekraft, hvilket øger “posning” af huden.
Forskning i virkningen af mineralerne i Dødehavssalt har vist en 40% reduktion i dybden af rynker - me like :-)

Cellulitis:
Dødehavssalt kan hjælpe såvel med at afgifte, som at forbedre blodcirkulationen og smidigheden i huden. Dødehavssalt kan også hjælpe med udrensning af huden, hvilket er nødvendig for at fjerne urenheder, der ellers fanget i vævet... me like too :-)

Psoriasis:
Undersøgelser foretaget ved Det Døde Hav har vist positive resultater som en alternativ behandling af Psoriasis. Undersøgelserne har omfattet såvel eksponering for miljøet og de naturligt afdæmpede UV-stråler ved Det Døde Hav sig sammen med badning i Det Døde Hav.

Selv om det ikke er muligt at tage Det Døde Hav med hjem er Dødehavssalt en god måde at simulere Balneo og Peloid behandlinger på hjemme. På denne måde, hjælpes huden med at fjerne giftstoffer og regenerere celler. Blodcirkulationen øges og kroppen udrenses generelt.

Akne:
Eftersom akne ofte er arvelig, kan det ikke forhindres, men god hudpleje kan forbedre tilstanden ved at reducere yderligere læsioner. Visse medicinske salver og rensemidler anbefales, når tilstanden bliver fysisk eller psykisk generende.

Disse omfatter svovl, blandt andre kemikalier. Eftersom Dødehavssalte har et højt svovlindhold, er de nyttige i den udrensning der kræves for at rense huden hos akneramte.


Kærlighed til dig fra mig...
Jeg kan fra mit inderste hjerte anbefale produkterne fra Pure Dead Sea. Kurven med produkterne har været kærlighed til min krop og kærlighed til min datter - vi har allerede vores favoritter. 

Derfor har jeg også besluttet at Phistermedister selvfølgelig skal forhandle hele serien, så du hos os kan finde din helt egen favorit og give dig selv kærlighed - og hvem kan sige nej til det ?
Og næste gang jeg ser min gamle skønne kollega, får hun et langt varmt kram fyldt med ægte kærlighed - af hjertet tak :-)



søndag den 1. juli 2012

Tegnekonkurrence


Børn og deres leg giver Phistermedister inspiration samt et varmt og hjertelig smil i hverdagen.

De forunderlige streger og valg af farver minder os om at ikke alt skal være i kasser og rammer – men den kreative og finurlige leg skal vokse, og omgivelserne skal tilpasses, de små, de større og de største så der er plads til alle i vores fælles hverdag.  

Emne for tegne konkurrencen:  Ugler 
Uglen er ikke alene smuk, men også beundret for sit skarpe intelligente sind. Men uglen er også kær at se på - og til tider kan den have det mest underfundige udtryk som gør at man bare elsker den. 
Hvordan skal din ugle se ud ?
send din tegning til os.
Enten på mail eller med post til adressen:

PhistermedisterDronning Olgas vej 39B, 1 sal
2000 Frederiksberg

Alle tegninger bliver løbende lagt ind på vores hjemmeside, så alle interesserede kan kigge med og få et varmt smil med i deres hverdag. 

Konkurrencen slutter den 15. august  2011 og vores dommerpanel vil finde de 20 bedste tegninger og vinderne har fået direkte besked. Præmien: En Phistermedister Blomst i valgfri farve.

Vores Designer Tina Stjernholm vil ligeledes finde den skønneste ugle blandt alle tegningerne - og vinder vil modtage sin egen designede ugle som hyggepude til værelset. Vinderen offentliggøres den 7. september 2012.

Tegningen skal på bagsiden være påført dit navn og alder samt adresse og telefonnummer. Samt meget gerne en lille sætning hvad din Ugle tænker

Konkurrencen er ikke købsbetinget. Alle børn og kreative barnlige sjæle kan deltage, dog ikke personer med tilhørsforhold til vores dommere og ansatte hos Phistermedister.