Denne skønne opskrift har vi modtaget fra søde Fru. Petersen - en opskrift der går langt tilbage i hendes familie og som hun nu gerne vil dele med dig.
Honning-salt hævet rugbrød
1,2 L. Lunken vand
40 g. Salt ud røres
1 spsk. honning ud røres
Lidt fennikel eller andet krydderi
80 g. Bygmel
180 g. Rugmel
250 g. Finvalstede havregryn
800 g. Grahamsmel
Ca. 100-150 g. Hvedemel
Samæltes til dejen slipper og samtidigt er "våd" ikke "tør" som ved lyst brød. Ælt dejen i 20-30 min.
Hensættes til selv hævning i en 3 L. smurt form på med låg - et viskestykke, bagepapir eller folie, i ca. 1 døgn eller længere.
(man kan også sætte brødet til hævning på en lun radiator i 12-15 timer)
Bages ved 145 grader i 4 timer i alm. ovn, og 3 timer i varmluftovn
Lad rugbrødet komme langsomt ud af oven. Dvs. lad brødet stå i ovnen på eftervarmen i 20 min., tag brødet ud og lad det hvile i formen i 15 min., tag brødet ud af formen og lad det dampe af 30-60 min., og pakkes ind i viskestykker i et par timer, inden de første skiver forsigtigt skæres.
- bon appetit.
Tip til seriøse:
Anvend kun markedets bedste mel, honning, og salt produkter.
Tilberedningen, hæv, og bag når månen er i aftagende, dvs. i Isis. Aldrig ved måneskift.
Ønskes brødet yderligere optimeret må man bygge en egetræs form med låg. Egetræ tåler ovnvarmen, og selvom den med tiden bliver mørk, har det ingen betydning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar