Der er næsten ikke noget mere julet end at sidde sammen og klippe julestads, forme marcipan og bage småkager. Børnene elsker det, og de voksne får helt nye talenter, når de bliver grebet af julestemningen. Nogle kan flette stjerner, andre kommer i tanke om, at de engang klippede sjove lygter.
Phistermedister har igen i år designet skønne kræmmerhuse med farverige prikker samt flettede julehjerter i mange skønne farver, du skal blot have gang i farveprinteren og frem med saksen og lim - og den hyggelige jul kommer stille og roligt.
Det er nemt at arrangere en hyggelig julestue med veninderne og deres børn. Bed dem om at tage med hvad de har af, sakse, perler og glimmer. Det eneste, du behøver at forberede, er gløgg, børnegløgg og æbleskiver - julepynten får du ganske gratis af os. Hvis I skal bage småkager, kan du evt. blande dejen på forhånd og stille den i køleskabet. Men det vigtigste er at bestemme datoen og invitere allerede nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar