tirsdag den 15. april 2014
Påskelege
Efter en god påskefrokost er det rart at komme ud og få noget frisk luft - alle kan være med til disse lege, både store og små.
Påskeskattejagt
Lav et skattekort og klip det i stykker. Gem alle stykkerne nogle forskellige steder. Send så påskeskattejagerne ud og lede efter stykkerne. Når alle stykkerne er fundet, samles hele skattekortet og skatten skal findes weeeiii
Find dit eget påskeæg
Gem æg med navn på ude i haven. Alle leder efter deres eget æg. Finder man et æg med en andens navn på, må man ikke sige noget, men være helt stille og skynde sig videre og lede efter sit eget æg.
Hvis det er meget små æg, kan man nøjes med at skrive bogstaver på, så man skal finde alle bogstaverne i sit navn. Men huske at det skal være sjovt for alle... så fætter Bo måske denne dag hedder Supermand:-)
"Ægget brænder"
Gem et lille chokoladeæg i stuen mens en person er uden for døren. Byd personen ind og syng sangen "Der har været en lille påskehøne...."
Legen er ligesom "Tampen brænder", men i stedet for at sige "det brænder" eller "Det er koldt" synger man højere og lavere for at guide den der leder.
En sjov mens man slå mave :-)
Alle mine kyllinger kom hjem
egen starter med at en bliver valgt til kyllingemor og en til ræv. De resterende deltagere er kyllinger.
"Banen" kan fx være i stuen eller en græsplanen. Den ene ende af banen er "skoven", i den anden ende står kyllingemor med alle sine kyllinger.
Kyllingemor sender sine kyllinger ud i skoven. Ræven går på stykket mellem skoven og den ende hvor kyllingemor står.
På et tidspunkt kalder kyllingemor sine kyllinger hjem:
"Alle mine kyllinger kom hjem."
Kyllingerne svarer: "Det tør vi ikke."
Kyllingemor råber: "Hvorfor ikke?"
Kyllingerne svarer: "Ræven er ude."
Kyllingemor råber: "Hvad gør ræven?"
Kyllingerne svarer: "Den æder os.
Kyllingemor råber: "Kom alligevel.
Nu løber kyllingerne.
Det er rævens opgave at fange kyllingerne inden de når tilbage til kyllingemor. En fanget kylling bliver "ædt" af ræven og går ud af legen.
Den kylling der bliver fanget sidst, bliver ræv i den næste runde. Legen egner sig til at blive leget udendørs.
Puste fjer
At puste fjer er en leg hvor man skal være sammen to og to. Legen går ud på at hvert par får udleveret en lille fjer.
Når legen starter, kaster alle par deres fjer op i luften. Efterfølgende tager de hinanden i hænderne. Fra nu af gælder det om at bevare fjeren oppe i luften ved hele tiden at puste til den.
Når fjeren lander på guldet/jorden er parret ude. Det par der holder deres fjer i luften i længst tid, har vundet.
Rigtig god fornøjelse ;-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar