Der var en gang et lille slot der lå en i yndig dal, hvor der boede tre prinsesser; Amalie, Klara og Esmeralda. De var smukke og kloge, og de havde fået en særlig gave af feerne: de kunne tale dyrenes sprog. Derfor fandtes der ingen dyr, de ikke var venner med.
En Dag fandt den ældste prinsesse Amalie en lille bogfinke, der var faldet ud af sin rede. "pip pip!" pippede den lille fugl desperat og kaldte på din mor. Prinsesse Amalie satte ham forsigtig tilbage i reden, der var bygget mellem de mange grene på poppeltræet. Netop i det øjeblik kom mor bogfinke flyvende tilbage.
"Gud velsige dig!" sagde hun til prinsessen. "Jeg skal nok omtale dig for min herre." "Hvem er din herre?", spurgte prinsesse Amalie nysgerrigt. "Vent og se!", svarede fuglen.
En anden dag fandt den næstældste prinsesse Klara et såret dådyr. "Mit ben er fanget i en fælde, og jeg kan ikke selv komme fri!", sagde det stakkels dyr og jamrede af smerte. Prinsesse Klara løb tilbage til slottet og fandt en solid saks, som hun brugte til at åbne fælden med at befri dådyrets ben. "Gud velsigne dig!", sagde dådyret. "Jeg skal nok omtale dig for min herre". "Hvem er din herre?", spurgte prinsesse Klara. "Vent og se!", svarede dådyret.
Den tredje prinsesse - Esmeralda, gik en tur i skoven, og der mødte hun en løve. Hun begyndte at gå hen mod ham og var slet ikke bange. Løven betroede hende, at der var noget som pinte ham: "For nogle dage siden blev min manke fanget i en nældebusk, og jeg har ikke kunne finde fred siden, det klør forfærdeligt. Jeg kan slet ikke sove!"
Prinsesse Esmeralda hentede med det samme en af sine kostbare kamme og brugte den til at rede det store dyrs manke. Hun fjernede alle de stikkende blade. "Gud velsigne dig!", sagde løven. "Jeg skal nok omtale dig for min herre." Prinsessen skulle lige til at spørge, hvem hans herre var, men løven var allerede løbet væk.
Få dage efter blev der leveret tre pakker til slottet, en til hver af de tre prinsesser. I den første pakke lå der en rede, der var vævet med sølvstænk, den anden indeholdt en smuk saks, der var lavet af koraller, og den tredje afslørede en kam med ædelstene og diamanter.
Lidt senere bankede det på slotsporten. De tre prinsesser Amalie, Klara og Esmeralda gik hen for at se, hvem det var, og så tre smukke prinser.
Den ene havde en løve ved sin side, den anden red på et dådyr, men en bogfinke pippede lystigt oppe fra den sidste prins' hat.
Prinsesserne genkendte straks de tre dyr og forstod, at prinserne var deres herrer. "Vi er her for at spørge, om I vil gifte jer med os", sagde alle prinserne. "De gaver, I lige har fået, er forlovelsesgaver. Vores tjenere fortalte os deres historier, og vi kunne ikke ønske os en bedre hustru end en ung pige, der er omsorgsfuld overfor et stakkel dyr, der lider.
Prinsesserne ville meget gerne gifte sig med prinserne, som delte deres kærlighed til dyrene. Efter brylluppet bosatte de sig alle på et vidunderligt slot sammen med mange hund, katte, aber, gæs og alle mulige andre dyr. De havde endda en giraf og en løve. Og de levede alle lykkeligt til deres dages ende.
Godnat og sov godt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar