Fastelavn...

Så er nedtællingen til fastelavn for alvor igang, men hvad er egentlig historien om vores fastelavn ? Kirkens fastlæggelse af fasten Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten, og er det samme som ordet karneval, der dog har udgangspunkt i carne vale, som på latin betyder farvel til kødet. Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som man har praktiseret i alle de kristne og ofte andre religiøse sammenhænge. Når det er faste, må man ikke spise kød, men gerne fisk. Fasten varer 40 dage ( fra askeonsdag til påske idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag falder derfor 49 dage før påskesøndag. Ved det kirkelige koncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken skulle ligge. Ved koncilet år 600 vedtog man, at der skulle være 40 dages faste før påsken, og i år 1091 at man ikke skulle faste på de 6 søndage. Før fasten ville man feste. Kirken har til alle tider været modstander, af fastelavn og karneval, og særligt i Italien. Efter reformationen i Danmark, forsøgte kirken igen, og med Christian 4.s hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten. For kirken har det hele tiden været en hedensk fest, og den undergravede derfor både dens kirkelige, og andres vestlige autoritet. Tidligere var karnevallet en langt større trussel, end det ser ud til i dag og den har være frygtet, som start på oprør, og især hvor der havde været sult og misvækst var der var ekstra pres, for at stoppe karneval eller fastelavn. Fastelavn i Danmark Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, vel at mærke en levende kat. Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag, på hvilken man spiste hvedebrød og mad med mælk og askeonsdag, på hvilken man fik syndsforladelse ved at få malet et kors med aske i panden, inden man trådte ind i kirken. Fastelavnssøndag kaldes også quinquagesima fra det latinske ord for halvtreds, hvilket henfører til, at det er 50 dage før påskedag. Slå katten af tønden Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har man siden middelalderen symbolsk ombragt katte i hele Europa ved fastelavn. Man mener, at det netop var en kat, det gik ud over i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider.  Franskmændene smed de levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, man brændte ved påsketid. Eller også hev man dem ud fra et kirketårn. I Danmark stoppede man kattene i en tønde og slog på den, indtil den gik i stykker. Hvorefter børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste.  Tøndeslagningen stammer oprindeligt fra gamle dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen. Det siges at være pastor Holm i Tved på Mols, der i 1830'erne fik standset denne skik med katten i tønden. Så tak til Pastor Holm :-) Fastelavnsris Fastelavnsriset, et bundt ("ris") af friske birkegrene (eller andre grene), pyntet med udklippede figurer, bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og giver frugtbarhed, og i tidligere tider slog man også husdyrene på gården for at få frugtbarhed. Det er den samme tro om at berøre skorstensfejeren, for han er lykkebringer med sin kost/ris, en hedensk tradition der stadig lever i Tyskland. Fastelavn er mit navn Raslen, hvor udklædte børn går omkring og synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange, er også en fastelavnstradition, de går så op til en døren ved de forskellige huse, og synger for at tjene penge til slik eller andet med en trussel i baghånden.