onsdag den 26. marts 2014

Monster Skvatolicus - snublemonstret


Han gemmer sig under tæpper, stole, borde, trapper og elsker at se en rigtig god snublen eller et flad. Det er ham der jager hunden ind under stigen mens man hænger gardiner op ( bums!) binder ens snørebånd op, når man er i fuldt firspring på vej ned af trappen ( brag!) eller siger til ens søster, at dørtrinet er den bedste parkeringsplads til hendes trætog, netop som ens forældre kommer hjem belæsset med tunge indkøbsposer... bumm!
I de fleste snubletilfælde kan et par kys få det til at holde op med at gøre ondt. Det gælder ikke altid for voksne, som skal være meget forsigtige med at rende rundt og snuble, forbi de har længere ned til jorden ( men de kan sikkert godt lidt at få et par kys alligevel ).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar