Når tingene i dit liv virker næsten
uoverkommelige; når 24 timer pr. døgn ikke er nok – så husk syltetøjsglasset og
vandet…
En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da
timen begyndte tog han, uden at sige et ord, et tomt syltetøjsglas frem og
begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin
klasse om glasset var fyldt, hvilket klassen var enige om, at det var det.
Så tog professoren en kasse med småsten
frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så
småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen klassen,
om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok at det var. Herefter tog
professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset.
Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om
det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja”.
Derefter lavede professoren to
kopper kaffe og hældte dem begge i glasset, hvilket effektivt fyldte de små
hulrum der var imellem sandkornene. Klassen grinede… “Nuvel” sagde professoren,
da latteren var stilnet af.
“Hvis I nu forestiller jer, at dette
glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie,
kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting som selv hvis
alle andre ting gik tabt og kun disse var tilbage, stadig ville gøre jeres liv
fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget – såsom job, hus, bil
osv. Sandet er alle de andre småting“. Professoren fortsatte: “Hvis I putter
sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller
golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på
de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for
jer. Vær opmærksom på de ting der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres
børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde
på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene.
Tag jer af golfboldene først – de ting der virkelig betyder noget. Få styr på
prioriteterne – resten er bare sand“.
En af de studerende rakte sin hånd i
vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: “Jeg er glad
for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv
synes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven”
Derfor kørte jeg i dag helt ud for enden af denne vej og drak kaffe med en ven
Go fredag til jer alle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar