onsdag den 20. november 2013

Hjemmespa - dampbad & skrubbecreme


En kold og bidende kulde er håd ved din hud i ansigtet - så forkæl dig selv og din hud med en hjemmelavet maske


Giv dit ansigt et dampbad 
Et dampbad er rigtig godt for huden, og dampen i sig selv har en udrensende effekt. Dampbadet er især effektivt, inden du bruger en skrubbemaske. Et dampbad med kamillete blødgør huden og åbner porrerne.


Sådan gør du:
Fyld en balje med kogende vand og tilsæt kamillete (for eksempel fra et tebrev). Læn dig ind over baljen, og læg et rent håndklæde over din nakke, så du holder dampen inde. Du skal svede og have det varmt, men du må ikke blive skoldet, så det skal ikke gøre ondt. Bliv siddende i ti minutter. Herefter er det en god idé at skrubbe ansigtet.



Lav din egen skrubbecreme
Bland en-to spiseskeer olie og saften fra en kvart citron med en teskefuld kaffe. Malet kaffe er godt at bruge, fordi kornene er runde, hvilket gør, at de ikke river huden. Citroner virker rensende på dit ansigt, og citronsaft er især godt mod bumser.


Sådan gør du:
Massér blandingen ind i ansigtet og skyl den af med lunkent vand. Slut af med en god fugtighedscreme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar