Godnathistorie - Panik i Legetøjsland

En dag fandt Marie Modsat en plakat fra Legetøjsmageren i Legetøjsland. 

HJÆLP SØGES TIL LEGETØJSFABRIKKEN. HASTER

"Måske kan han bruges os," udbrød Marie. Og hun og hendes ven Tom og hendes små søskende vandrede straks af sted langs kanten af Skoven uden Ende for at finde legetøjsland. Det var nu ikke så ligetil, de gik og gik.

Klynke Ynke blev hurtig træt i benene. Han tog mod til og spurgte de gamle rynkede træer om vej: "Ved I, hvor Legetøjsmageren bor ?" Men de brummende bare, rystede deres grene og raslede med deres blade. Langt om længe jublede Tom: "Nu tror jeg, vi har fundet det!"

Ganske rigtigt. Foran dem snoede en brolagt sti sig gennem skoven, og for enden af den ventede et mageløst syn. Glade benede børnene hen ad stien, og da de krydsede broen over til legetøjsland, blev de budt velkommen af en trompetfanfare: "Da-da-da!"

Lille blå dreng havde aldrig før set så fantastisk et sted. "Se, Bodil - tårne af vaffelis og sløjfer af stribede bolsjestokke. Tror du, de kan spises?" sagde han." Det kan vi kun finde ud af på én måde - kom!" udbrød Bodil. 

Børnene spænede over broen, klip-klap, klip-klap lød det mod stenene, forbi klovnene, legetøjssoldaterne og den gyldne flagstang hen mod den store dør. På dørtrinet foran den store dør lå Legetøjsmagerens lille hund og sov. Børnenes glade stemmer vækkede den, og den løftede forbløffet sit hoved. "Vruf-vruf-vruf" gøede den så begejstret, lykkelig for at have fået selskab.

Men da de stod foran døren, var der blevet underligt stille. Soldaterne blæste ikke længere i deres trompeter, hunden var holdt op med at gø, ja selv fuglene sang ikke længere. De så sig omkring, og skiltet på døren fortalte dem alt, de havde brug for at vide.

LEGETØJSFABRIKKEN ER LUKKET PÅ GRUND AF OMBYGNING
GENIET ARBEJDER PÅ SAGEN!

"Måske har han slet ikke brug for vores hjælp alligevel," sagde Marie med et suk.I mellemtiden fór Legetøjsmageren forvildet rundt inde i Legetøjsfabrikken. Han forsøgte at lave alle mulige slags legetøj på en og samme tid, og han var meget bekymret. Julen nærmede dig, og der var slet ikke blevet lavet nok legetøj.

"Tag det roligt, vores problemer er snart løst," forsikrede hans assistent Grunne ham. "Min nyeste opfindelse skal nok sørge for at få gang i Legetøjsland igen." "Nå... øh... ja så," sagde Legetøjsmageren. "Jeg har vel tid til at tage et hurtigt kig."

"Fra nu af behøver du ikke lave planer, male ansigter, skrue skruer eller slå søm i," forklarede Grunne. "Har du da fundet nogen som kan hjælpe os?" spurgte Legetøjsmageren. "Vi har ikke brug for hjælp - min vidunderlige legetøjsmaskine vil klare det hele for os!" svarede Grunne.

Tik-tak, tik-tak "Du godeste," stønnede Legetøjsmageren. "Den er halv november. Så er der kun..." "Præcis to en halv måned til jul," sagde Grunne med et smil. "Det er rigeligt tid." Legetøjsmageren løftede overrasket det ene øjenbryn. "Er du sikker?" "Fuldstændig sikker," forsikrede Grunne ham.

"Bare vent, min maskines automatik vil tage pusten fra dig." sagde Grunne ivrigt. "Hm," brummede Legetøjsmageren. Han kunne ikke lade være med at tænke på alle de halvfærdige himstregimser, hans assistent havde præsenteret ham for igennem tiderne. Grunne var efter hans mening langt bedre til at lave rav i tingene end at lave maskiner. "Nu kommer det store øjeblik, du så længe har ventet på," sagde Grunne og trak det store blå klæde til side.

"Se nu godt efter," sagde Grunne. Smilende trak han lidt gult snor, et stykke silkestof og en rød sløjfe op af sin lomme. "Nu smider jeg disse sager ind i min magiske maskine og tilføjer et drys sukker og en knivspids krydderi... og trykker på startknappen."

Maskinen gav sig. Hjulene begyndte langsomt at snurre. Så brummede den og spruttede og truttede.

Og så, på næsten ingen tid, spyttede maskinen den yndigste lille dukke ud. "Bemærkelsesværdigt!" udbrød Legetøjsmageren. "Grunne, det er simpelthen imponerende. Nu når vi måske at blive færdige til jul alligevel!"

"Det er kun begyndelsen," sagde Grunne. Han puttede ivrigt flere små stykker af det ene og det andet ind i maskinen. Og ud kom kludedukkeklovne i skinnende dragter, yndige lyserøde dukkehuse, søde små grå optrækkelige mus, der af sted kan suse.

Bolde med smukke farver og striber, køller til salg, der kan overvinde selv den dygtigste griber, puslespil med store og små brikker, festlige hatte med blomster og prikker, hvert eneste bogstav i det lange alfabet og den sejeste rumraket, du nogensinde har set.

"Grunne, du er et geni!" sagde Legetøjsmageren højtideligt. Og fornøjet satte han medaljer med bånd og sløjfer på sin assistents kittel. "Fra nu af er du æresborger i Legetøjsland." "Hmm-hmm." Grunne nikkede stolt. "Og nu skal vi lave millioner af ting og sager," jublede Legetøjsmageren, "bamser, trommer, dukker, skibe og..." "Ja," sagde Grunne smilende, helt enig i alt, hvad Legetøjsmageren sagde.

"... og bolde og klodser og tog!" forsatte Legetøjsmageren. Han skyndte sig hen til maskinen, mens nye ideer til legetøj spruttede ud af ham. Han trak i hvert eneste håndtag, trykkede på alle knapperne og drejede hvert et håndsving. Ned i slisken smed han fjedre, skruer, bøtter med maling, mønstre, tegninger, silkebånd og stof. Det fik et lys til at begynde at blinke faretruende, et hjul til at dreje skævt og en klokke til at ringe skingert.

Grunne havde alt for travlt med at beundre sine medaljer, så han lagde slet ikke mærke til, hvad Legetøjsmageren gjorde - ikke før maskinen begyndte at hyle og blinke.

"Stop!" råbte Grunne. "Hr. Legetøjsmager du overbelaster den. Den kan kun lave et stykke legetøj ad gangen." Men Grunnes advarsel kom for sent. Legetøjsmaskinen begyndte at hoste. Den begyndte at hvæse. Et øjeblik var den helt stille, men så spyttede den bolte, søm og skruer ud til alle sider, og det lynede og gnistrede, da adskillige lyspærer sprang på samme tid. 

KABUUUM!

Et øredøvende brag rystede hele fabrikken, og en kæmpe sky af sort, tyk røg fyldte rummet. Så hostede maskinen lidt igen og fortsatte med at hvæse. Inden den til sidst udstødte et højt, langtrukkent gisp og kollapsede helt. Den magiske maskine var nu forvandlet til en stor bunke skrot.

I mellemtiden havde Tom, Marie og alle hendes søstre og brødre opgivet håbet om at få lov at hjælpe Legetøjsmageren. De var triste på vej tilbage mod Skoven uden Ende, da eksplosionen fra legetøjsmaskinen fik jorden under deres fødder til at ryste. "Jeg tror sørme, Legetøjsmagerne måske alligevel har brug for vores hjælp," udbrød Marie.

Børnene spænede tilbage hen over stenbroen, klip-klap, klip-klap, forbi legetøjsvagterne og den gyldne flagstang. Og denne gang sprang hoveddøren op af sig selv og bød børnene indenfor.

Gangene i fabrikken var fulde af røg, og børnene løb efter lyden fra den hulkende Legetøjsmager. "Hvad skal jeg dog gøre?" snøftede han. "Vi er kommet for af hjælpe," sagde Tom og trådte ud af en røgsky foran Legetøjsmageren. "Vi så din plakat, og vi skal nok hjælpe."

"Hvad? Jamen, I er jo børn!" udbrød Legetøjsmageren. "Jeg kan umuligt lade jer hjælpe mig. Ved I ikke at børn aldrig må se legetøjet før jul?" "Hvis di ikke giver os lov til at hjælpe, bliver der jo slet ikke noget legetøj til jul," sagde Marie. Legetøjsmageren kløede sig i nakken og tænkte sig lidt om. "Hm, det tror jeg faktisk, du har ret i." Han nikkede og sagde: "Nå, nu har røgen lagt sig, så må vi hellere se at komme i gang. Der er ingen tid at spilde."

Legetøjsmageren dirigerede børnene ud i alle hjørner af legetøjsfabrikken. Der hentede de træ, søm og skruer, silke, knapper og bånd - alt det, de skulle bruge.

Og så gik de i gang. Lille blå dreng syede knapper på bamser som øjne og næser. Klynke Ynke satte gænger på gyngeheste og gyngestole. Men nål og tråd syede Bodil dygtigt dukketøj, dukker og bønneposer. Tom sad aldrig stille, han hentede æsker og kasser i forskellige former og størrelser. Og Marie pakkede gaverne ind i skinnende papir og bandt sløjfer af silkebånd i regnbuens farver. Legetøjsmageren så fornøjet til. Hver eneste pakke kom forbi hans bord, og med en højtidelig mine satte han en lille seddel på:

MÅ IKKE ÅBNES FØR JULEAFTEN.

Da børnene var færdige med dagens arbejde, kom Grunne med endnu en opfindelse - hjemmelavet lyserød luksus limonade. "Jeg har lavet den af de fineste lyserøde citroner, den slags som kun Legetøjsland kan byde på," forklarede han stolt. Og med et stort smil skænkede han limonade op til alle.

 Godnat og sov godt :)