Godnathistorie - Julemandens værksted

I et land langt mod - på selve spidsen af Nordpolen - findes et fortryllende sted, hvor der er vinter hele året. Hver morgen kan man se alfer på ski zigzagge sig gennem sneen i det samme spor. De er alle på vej til et helt specielt sted. De er nemlig på vej til det hus, hvor julemanden har sit værksted.

Ud af det store, hyggelige hus smyger sig de mest vidunderlige dufte. Julemandens kone bager kager, og sammen med alferne ruller hun dejen flad og trykker kagerne nøjagtigt ud. Så bliver de bagt gyldne og knasende sprøde, og selvfølgelig pyntet med glasur, for de må gerne være ekstra søde.

Julemanden smager på de nybagte kager. er der nu nok kanel, nok nellike i? "Ho, ho, ho!" klukker han. "De er perfekte som altid. Mutter, hun forstår ar bage. Tænk at få lov at spise dem alle og så snuppe sig en lur! Men nej, alferne i værkstedet gør netop nu klar til min årlige slædetur."

Og i Julemandens værksted er der i sandhed travlt. Alferne syr, de stryger, og der er ingen, der mukker, mens de hver og en hjælper med at pynte de kønneste dukker.

Lokomotiver, togvogne og tunneller bliver samlet. Alle sporene bliver lagt ud, så alferne kan se, om de passer, inden de kommer ned i de store aflange kasser.

Alferne saver, skærer og borer. Fremtryller klodser, huse og skakternede spillebræt, ja, de alfer forstår at knokle, de kører aldrig træt.

Da hver bold, hver dukke og bil er færdig, leger alferne lidt med det hele. De små filurer holder af at lave legetøj, men kan allerbedst lide, når der også er tid at spøg.

Og ingen detalje bliver overset i det store værksted. Julemanden sørger selv for det yndigste smil på den allersidste dukke, og han prøver selvfølgelig, om den nu også kan bukke.

Så er gaverne klar, og Julemanden henter alle sine breve med børnenes ønsker. Han fatter sin pen og skriver alle deres navne på en liste ned - den er så lang, så lang, og papiret bliver ved og ved. "Tænk, piger og drenge fra hele verden har skrevet til mig!" klukker han og læser højt: "En dukke til Janne, en brandbil til Søren, en racerbil til Anders og en bold til Jørgen! En cykel til Niels, skøjter til Sanne, og også et stort togsæt til Emil, så høster jeg uden tvivl en masse smil."

Julemanden henter sin enorme sæk, og alterne sender legetøjet ned ad en sliske. Bolde, biler, rulleskøjter og dukker triller af sted, og sækken bliver fyldt, det hele skal med. "Nu er jeg parat til den store aften," siger Julemanden med et tilfreds blik på sækken. "De største på hele året!" "Jah, Juleaften!" røber alferne. "Hæld lidt hvidtøl i håret!"

"Jeg må se at komme af sted," klukker Julemanden. "Rensdyrene skal ud af stalden, og slæden skal pakkes." "Det har alferne sørget for," siger hans kone. "Og jeg vil ønske dig en vidunderlig tur i nat. Spred nu rigelig juleglæde, min kære skat!"

"Tak, min ven!" råber Julemanden glad og vinker. Og ganske rigtigt, alferne har sat sækken på slæden. Rensdyrene er spændt for og ivrige efter at komme af sted. De er rigtig godt tilfreds, fordi de alle fik lov at komme med.

"Ho, ho, ho!" ler julemanden og råber: "Flyv, flyv, alle mine rensdyr!" Og så op, op, opad flyver de rask, suser hen over himlen med den eventyrligste ringlen.

Det går hele joden rundt i en flyvende fart, men de stopper ved hvert hus på den lange liste, det er klart.

Uden at lave den mindste lyd, ikke engang et lille ritsj, lander Julemanden behændigt sin tunge slæde på hvert eneste tag. Og gesvindt glider han gennem skorstenene og ender med et bump i stuen på sin bag.

Han nyder at finde et glas mælk, en kage - allerhelst en hilsen. Så gumler han og læser glad, for han ved, at det, som børnene ønsker sig, det giver han dem gerne, han kan så dårlig sige nej.

I det allermindste hus ser Julemanden på sin liste. "Her var der vist et særligt ønske," mumler han. "Børnene har bedt mig sprede lidt julestemning! Se, det er jeg jo den helt rette at bede om, så jeg er lykkelig for, at præcis det ønske kom."

Julemanden går hen til det grønne træ. Han hænger stribede sukkerstokke, glimtende julekugler og glitrende fehår op. Og til sidst sætter han en skinnende stjerne allerøverst på træets top.

Han pakker et elektrisk tog ud, og med et nik sætter han det til at køre. Jo det tøffer, puster og tuder, som det skal - ikke hele tiden, men med det rette interval.

Og med den slags magi kun en julemand mestrer, sætter han et fly i kredsløb om det strålende træ. Ih jo, det virker, farten er høj, og vingerne knirker.

"Julemorgen vil børnene i dette hus fornemme den helt rette stemning." siger Julemanden og kigger tilfreds på sit værk. Jo stuen emmer af jul helt fra træets top og ned til alle de gaver, der snart skal pakkes op.

Kort før daggry flyver Julemanden fra den sidste by. "Flyv, flyv, køre rensdyr! Lad os vende snuderne hjemad denne herlige morgen. Jeg glæder mig til igen at se verden lidt fra oven."

Så mens børnene stadigvæk drømmer i deres senge, flyver Julemanden tilbage mod nord med sin tomme slæde. "Hvordan gik din tur?" spørger hans kone, som tager imod udenfor i sneen. "Er du sulten? Kom nu ind, jeg har brygget teen."

Fornøjet fortæller Julemanden om alle de skorstene, han strøg gennem, om alle de hilsner, han læste, og ikke mindst om det særlige juleønske i det sidste hus. "Og lige nu" hvisker Julemanden i sin kones øre, "vågner alle børnene og opdager, at jeg har været der med pakker og poser med dine kager!"

Da julen er ovre, finder Julemanden sin store bog frem. Han noterer alle børnenes navne og begynder at tænke på alt det, han vil lave, når det bliver jul igen... han tænker på alle piger og drenge... og helt specielt på dig, min kære ven.

 Godnat og sov godt :)