mandag den 30. november 2009
Konfekt toppe
150 g dadler
2 tsk. vanilje pulver
3 bægere pasteuriserede ægge hvider
50 g kokos mel
50 g hassel nødder
50 g mandler
Kog dadlerne med vanilje pulver i et par dl vand ca. 15. min til det bliver en fast grød. Blend evt. til en fin mos. Lad grøden afkøle.
Hak mandlerne helt fint til mel, og bland det med de groft hakkede nødder og kokosmel.
Pisk æggehviderne til de er helt hvide og vend forsigtigt mosen og nøddeblandingen i.
Kom hele blandingen i en sprøjtepose og sæt små toppe på bagepapir.
Bage toppene i ovnen til de er gyldne (ca.15 min.) ved 180 grader.
Lad toppene afkøle og dyp dem i chokolade og evt. lidt hakkede nødder.
Velbekomme :)
mandag den 23. november 2009
Pakkekalender
December måned står snart på programmet og har du ikke lige fået pakkekalenderen og 24 gaver på plads er der her hjælpe at hente.
En krukke, en smule ler, fire pinde samt noget sejlgarn og du er godt på vej. Bind de fire grene sammen til et slags juletræ. Sæt træet i en potte med ler og pynt med evt. mos, fine små sten eller grankogler. Pak 24 gaver ind og husk at skrive datoer på dem - hæng dem på "juletræet". Hvis du ikke har fået købt alle pakkerne, kan du lave en lille seddel, skattekort remse eller rim, så barnet skal finde dagens pakke i køleskabet, i klædeskabet og andre sjove steder. Du skal blot huske at skrive i din kalender hvor det er at du skal gemme pakken.
Og vupti du har fået mere tid til at finde de rette gaver :) Hos Grannys House i Søborg finder du de skønneste gaver til pakkekalenderen, f.eks. Phistermedister farverige perlefingerring - gaver du ikke finder andre steder...
Og hvorfor ikke nyde en dejlig kop kaffe og en super fortryllende kage, i Grannys House skønne lokaler mens ungerne hygger i Phistermedister hjørnet...
Besøg Grannys House >>
Etiketter:
brunch,
Grannys House,
kager
mandag den 16. november 2009
Remember
Vi kan glædeligt fortælle at Phistermedister fortsætter med at forhandle alle de skønne multifarvede produkter og vi gør derfor plads til alle de nye skønne & farvestrålende varer der kommer i det nye år.
Vi tilbyder helt specielt dig en mulighed for at købe multistolen. Ekstra stol der er hurtig at samle når er kommer gæster og ment at gemme igen. Stolen er også velegnet som sidebord eller natbord.
Belastning: op til 200 kg. Mål: 32,5 x 32,5 x 44,4 cm (LxBxH)
Speciel pris i november 100.- kr.
Bemærk
Tilbud gælder så længe lager haves
mandag den 2. november 2009
Perler DIY
Phistermedister perler
Julen står for døren, og måske du selv skal forkæles, eller farmor skal pyntes med en halskæde. I dine gemmer har du sikkert mange smukke perler, og disse kan blive til en fantastisk gave sammen med én Phistermedister perle... eller to...
I den anledning kan man indtil jul, samt så længe lager have købe vores perler - enkelt vis - via vores hjemmeside. En hørsnor, et par perler og der er dømt perlehygge omkring bordet... og en fortryllende gave er skabt.
Se alle fortryllende perler her >>
torsdag den 29. oktober 2009
Græskar uuuuuhhhh
Den 31. oktober er det allehelgensaften, og det skal fejres med udskårne græskar og lygtemænd, de såkaldte Jack o'lanterns.
Græskarrene får skåret toppen af, bliver udhulet, og der skæres drabelige ansigter, som lysene kan skinne igennem. De udskårne græskar har en begrænset levetid og går i forrådnelse efter få dages forløb. Denne proces kan udskydes noget, hvis alle overflader pensles med atamon.
I USA og mange andre lande kaldes allehelgensaften også for Halloween og er under det navn en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv og edderkopper uuuuhhhh
Når det er mørkt, sættes der fyrfadslys i græskarlygterne, lågene lægges på, og lygterne placeres på en trappesten, langs havegangen eller måske på altanen. Hvis du inviterer til halloweenfest, kan du f.eks. bede alle gæster om at tage en lygte med. Uhyggen spreder sig i takt med, at flere og flere græskarlygter gør hinanden selskab.
Sidst da vi holdt Halloween fest havde vi en del nedfaldsæbler i forhaven. Disse gav vi sort spray maling og satte sorte piberensere i som ben så de lignede edderkopper - ufha hvor det blev uhyggeligt. Vi fordelte alle edderkopperne op langs gangen, så det så ud som om at de var på vej ind til huset... de ville da også til (u)hyggelig halloween fest.
Det kan jo tænkes at de vil ind til de lækre edderkoppebrød som er lune og lækre. De er storartet middel til at berolige krablende smådjævle - i det mindste for et stykke tid. Specielt god for travle småtrolde efter lange, opslidende arbejdsdage med fremmaning af fantastiske fantasier og fortryllende tricks. Er også meget velegnet til at skræmme uønskede gæster væk.
Til edderkoppebrødene kan du servere sort flagermus saft ( kaffe ) og spøgelsesblod ( hvid saftevand ) og måske en skål med orme og hekse vorter ( vingummi og rosiner )
uuuuu uhyggelig fornøjelse
torsdag den 22. oktober 2009
Skønne tørklæder
Phistermedister egne skønne tørklæder
Til pigen, veninden, kæresten, datteren eller måske din bedste ven...
Yak-oksens uld ses sjældent i vores del af verden. Yak-oksen lever i isolerede, højtliggende områder i Himalaya, hvor dyrene med deres enestående pelsuld sagtens overkommer det barske vejr og lave temperaturer
Yak uld er glat og fantastisk blødt - Det kommer fra den bløde underuld som yak-okserne fælder om foråret og derefter vævet. Resultatet er en pragtfuld dunet uld svarende til kamelen. Yak Uld har altid været en af mine foretrukne fibre, så jeg har gjort en stor indsats for at finde den bedste yak uld muligt.
Vi har i Indien fået lavet de skønneste halstørklæder. Ulden er håndkartet, håndspundet og håndvævet. Halstørklæderne er indfarvet i Phistermedisters farver og ikke to er ens.
Etiketter:
tørklæder
torsdag den 15. oktober 2009
Græskartærte
Til halloween hører sig græskartærte til eller som de kaldes i USA; Pumpkinpie. Denne græskartærte er forholdsvis sund og smager djævelsk godt. Pynt evt. med en smule creme fraishe.
Græskartærte - Pumpkinpie
Ingredienser dej:
2 ½ dl hvedemel
100 g. koldt smør
2 spsk. sukker
1 æg
Fyld:
300 g. græskar
1 tsk. kanel
2 ½ dl. mælk
½ tsk. muskat
2 æg
½ tsk. ingefær
1 dl. honning
evt. 1 spsk vand
Bland mel og sukker i en skål. Smuldr fedtstoffet i og tilsæt æg samt evt. lidt vand. Arbejd dejen sammen til en fast masse. Lad den stå kodt et øjeblik.
Skær imens græskaren i små stykker og kog dem i ca 15 min. Mos den med en gaffel eller i en blender til en jævn puré.
Rul dejen ud og beklæd en pieform med den. Forbag derefter piebunden ved 180 grader på midterste rille i ca 10-15 min.
Kom græskarpuréen og alle ingredienserne til fyldet i en skål. Rør rundt, så det hele blandes godt. Tag den forbagte bund ud og hæld fyldet i den. Bages nu i ca 50 min, til fyldet er stivnet.
Lad pien afkøle til stuetemperatur, sigt flormelis over og pynt evt. med ristede græskarkerner, serveres straks.
Velbekomme :)
Har du en super skøn opskrift så send den gerne til os - så alle andre prinser og prinsesser og deres venner kan blive glade i maven.
Abonner på:
Opslag (Atom)