Vi leger - Garnnøglet

Alle sidder i en rundkreds. En kaster et garnnøgle hen til den, der sidder overfor, men holder fast i garnenden. Ham der kastede, skal nu fortælle den, der fik garnnøglet, hvad han for eksempel har fået til morgenmad, hvad han ønsker sig i fødselsdagsgave, hvilket dyr han bedst kan lide eller noget andet, som man i fællesskab har bestemt skal være legens tema.

Den, der modtager garnnøglet, holder også fat i garnet, fortæller og kaster det videre til den næste. Når alle har haft garnnøglet og fået fortalt, danner garnet et net.

Nu skal den, der fik garnnøglet til sidst, begynde at rulle garnet sammen, gå hen til den, der kastede, og prøve at huske, hvad vedkommende fortalte. Så er det den deltagers tur til at rulle sammen og prøve at huske hvad den næste i rækken fortalte om.

Hvis man ikke kan huske det, kan de andre hjælpe til.

Vi leger - ikke røre gulvet

I denne leg skal man bevæge sig rundt gennem hele huset eller haven uden at røre gulvet eller jorden.

Alle deltagere år to aviser. Man står på den ene og lægger den anden foran sig. På den måde hopper man rundt på aviserne og flytter dem, indtil man er tilbage på startstedet. Man kan godt være to om de samme to aviser.

Hvis man vil gøre legen rigtig svær, kan man bestemme, at man kun må hoppe med samlede fødder eller på et ben eller binde de inderste ben samme, hvis man står to ved siden af hinanden.

hæ hæ hvis man leger med bare fusser, kan de godt blive lidt sorte ;-)

Vi leger - kaste gris

Dette er en boldleg. Alle står i en rundkreds, og det gælder om at være opmærksom hele tiden.

Bolden kastes til én tværs over rundkredsen, men man kan aldrig være helt sikker på til hvem.

Hvis man taber bolden, får man et G, og sådan fortsætter legen, til man har hele ordet, G R I S. Den, der taber bolden, når der kun mangler et S, bliver gris!

Vi leger - klunse

Hver deltager får tre tændstikker. Man holder hænderne på ryggen og tager enten ingen, en, to eller tre tændstikker og skjuler dem i den ene hånd, der holdes frem.

Efter tur gætter man på den samlede antal tændstikker i alle hænder. Man må ikke vælge et tal, som en anden har sagt, og man må ikke sige et tal, der er umuligt ( man få f.eks. ikke sige "to", hvis man selv har tre tændstikker skjult i hånden ).

Den der gætter det rigtige, må lægge en tændstik væk. Den, der først er uden tændstikker, har vundet. Et skønt spil, der kun kræver tændstikker og to spillere - men gerne flere.

Vi leger - Plads til alle...

Der lægges aviser ud på gulvet - lige så mange, som der er deltagere. En voksen sætter musik på, og alle går rundt, til musikken stopper. Så gælder det så hurtigt som muligt at finde en avis stå på.

Der fjernes en avis, og musikken starter igen. Sådan bliver man ved, indtil der kun er en avis tilbage. Man må godt være flere på samme avis.

Vi leger - forårs lege

Tiden går lidt hurtigere når man leger en skøn leg. Og nu da solen begynder at kigge frem og det er varmere er det oplagt at hygge i haven, på terrassen eller i parken. 

Vi har fundet otte skønne lege frem som ikke kræver den store planlægning eller materiale - og skulle der komme en lille regndråbe kan alle legene også foregå indenfor. Og alle kan være med - store som små...

Den som flasken peger på...
Deltagerne sidder i en rundkreds. I midten er der en flaske. Den der er den, siger "Den, flaskehalsen peger på skal..." og så findes der på en pant. Flasken snurres, og den flasken peger på, skal så udføre panten.

En pant skulle være: skal løbe ud i køkkenet og sige rap rap rap, hoppe 10 gange og sige vuf vuf, eller hvis I spiller udendørs kunne panten være at man skal løbe rundt om alle æbletræer i haven, eller at man skal hente saftevand til alle spillerne... kun fantasien sætter grænser...

Nicolas Klumme

Kender du "helikopterfinten"? Altså ikke den der, du ved, hvor mændene underholder med bukserne nede. Det troede jeg nemlig selv, det var, da en ven nævnte den forleden. Nej "helikopterfinten" er den, hvor vi svæver hen over vores børn, og er klar til at dykke ned for at undgå en ulykke. Jeg synes, det er en super god metafor. Og nu vil jeg gerne fortælle om en situation eller faktisk en del situationer fra vores familieliv i sidste uge.

Lørdag eftermiddag fik Aske, vores søn på 15 måneder sin finger i klemme i en dør så voldsomt, at det yderste led næsten røg af. Han kom på skadestuen og blev syet. Fem timer efter at han blev syet, optog jeg en video af ham og hans søster Alfa (5 år), hvor de laver rullefald og vilde stunts på gulvtæppet. Han var altså ikke videre mærket af sin ulykke.

Søndag ved frokosttid begyndte det at bløde igennem forbindingen, eftersom han konstant væltede og klaskede sine hænder ned i gulvet. Vi tog en tur på skadestuen igen, og fik skiftet forbinding. Der begyndte jeg at tænke på, hvad vi mon skulle stille op for at holde en gut på den alder i ro. Jeg kom ikke frem til et svar.

Mandag fik knægten lagt dræn i begge ører.

Tirsdag var vi på skadestuen igen, og fik skiftet forbindingen. Da vi kom hjem i gården, ville jeg stille hans barnevogn på plads, og skulle lige flytte en lille barnecykel. Da jeg svingede cyklen rundt bag mig, kunne jeg mærke et bump. Jeg vendte mig om, og så lille Aske slå en baglæns kolbøtte og et rullefald (godt han havde øvet sig) ned af stentrappen til skralderummet. Han fik heldigvis ikke så meget som et blåt mærke eller en hudafskrabning. Jeg aner ikke, hvordan han har kunnet komme hen og stille sig bag mig på de sekunder.

Onsdag så jeg ham stille sig op i en gå-vogn og vugge/vippe frem og tilbage, indtil den selvfølgelig skred bagud, og han faldt forover, to centimeter fra et sofabordhjørne hos nogle venner.

Fredag på skadestuen (skulle lige skifte forbindingen igen) væltede han en stol i venteværelset ned over sig selv, og fik den i hovedet.

Så tog hele familien i sommerhus, og da jeg skulle have et døgn fri alene hjemme i lejligheden, besluttede jeg mig for at tage toget hjem. Jeg har altid nappet bilen hvis muligt, men jeg tænkte, at det nok var bedst, at min mand havde bilen, så han kunne komme på skadestuen med Aske, hvis der skulle ske noget.

Som afslutning på historien vil jeg nævne en MMS, jeg fik af min mand med overskriften "jeg syntes, han trængte til en bule" og et billede af Aske med en ordentlig bule i panden. Han var vist faldet i legehuset og havde slået hovedet ned i en kant.

Er vi dårlige forældre? Nej, langt fra. Og vi har fundet ud af, at det ikke kan lade sig gøre at lave helikopterfinten hele tiden alligevel.

Har jeg en dum søn? Nej, eller det tror jeg i hvert fald ikke.