Det er super vejr i dag - næsten sommerligt, og lige til at lege med sæbebobler på græsplænen når hele familien er hjemme.
Når sæbeboblevandet er blandet, er det bedst at fjerne al skummet. Det ødelægger nemlig boblerne. Det er sikkert også derfor, at sæbeboblevand er bedre dagen efter.
Eksperimentatium lavede en gang en undersøgelse der viste, at præcist "Fairy ultra original" laver de bedste sæbebobler, men andre opvaskemidler kan også bruges i en snæver vending.
Som redskab til at lave dine sæbebobler skal du bruge et tykt stykke ståltråd eller installationsledning. Du kan også bruge dit gamle fiskenet, hvis nettet alligevel er faldet af. Hvis ståltråden er for tynd, kan den ikke holde nok sæbevand. Det kan løses ved at vikle et tyndt lag gazebind eller strikkegarn rundt om tråden.Den nemme sæbeboble opskrift
1 dl opvaskemiddel af mærket "Fairy ultra original"
2 sp glycerin (kan købes i Matas)
2 L koldt vand
Så er der til skøn leg, måske mens aftensmaden hygger på grillen, så hele familien kan være med - og man må også gerne lege efter maden ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar