mandag den 5. maj 2014
Danmarks befrielse 1945
Var det den 4. eller den 5. maj, Danmark blev befriet?
Meddelelsen om at tyskerne havde overgivet sig kom den 4. maj 1945 om aftenen. Men den tyske kapitulation trådte først i kraft den 5. maj klokken otte om morgenen. På en måde har Danmark derfor to befrielsesdage.
Så hvis du ikke var hjemme i går og satte lys i vinduet kan du sagtens gøre det i aften.
Hvorfor markeres befrielsesdagen med lys i vinduet?
Den 4. maj om aftenen blev befrielsen blandt andet fejret ved, at folk flåede de forhadte mørklægningsgardiner ned og lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Mange steder satte folk tændte stearinlys i vinduerne. I fem år havde de danske byer ligget hen i mørke om aftenen og natten. Nu kom der igen lys. Det gjorde et stærkt indtryk på alle, der oplevede det, og da man i de følgende år begyndte at fejre årsdagen for befrielsen, var det oplagt at gribe tilbage til lyset som et symbol på den genvundne frihed.
<3
Etiketter:
traditioner
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar