fredag den 1. juni 2012

Opskrift


Grøn perlebygotto med spinat, asparges, ærter og dild
Retter med perlebyg er noget forholdsvist nyt – i hvert fald i Danmark! Traditionelt er perlebyg en gammel ”bondespise” fra middelhavslandende, men i dag har perlebyggen fundet vejen til selv de fineste gourmet restauranter! Perlebyg kan anvendes både i supper, salater og gryderetter og kan fint erstatte ris og pasta for at gøre kosten mindre ensidig!


Ingredienser til 4 personer:
300 g perlebyg
1 stk. løg
1 spsk. raps- eller olivenolie
1 fed hvidløg
1 liter ca. hønsefond
1 bundt grønne asparges
200 g babyspinat
200 g ærter
200 g flødeost light, 12 %
1 bundt dild
salt og peber


Tilbehør:
4 skiver groft brød

Fremgangsmåde:
Skyl perlebyggen. Hak løget. Varm olien i en sauterpande og svits løg, presset hvidløg og perlebyggen et par minutter. Hæld fonden ved og lad perlebyggen simre under låg ved svag varme i ca. 30 minutter, til den er mør. Skyl spinaten og lad den dryppe af. Knæk den nederste træede ende af aspargesene. Skær aspargesene i snitter. Kom spinat, asparges og ærter i perlebyggen og lad den simre yderligere et par min. til spinaten falder sammen. Vend forsigtigt flødeosten i, til den er smeltet og perlebygottoen cremet. Smag den til med hakket dild, salt og peber.

Servér groft brød til.

Tip:
I stedet for perlebyg kan du bruge perlespelt eller risottoris.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar