søndag den 30. juni 2013

Tegnekonkurrence


Børn og deres leg giver Phistermedister inspiration samt et varmt og hjertelig smil i hverdagen.

De forunderlige streger og valg af farver minder os om at ikke alt skal være firkantede og i kasser – men den kreative og finurlige leg skal vokse, og omgivelserne skal tilpasses, de små, de større og de største så der er plads til alle i vores fælles hverdag.  

Emne for tegnekonkurrencen: cirkler 

Cirkler kan have mange størrelser, farver og indhold. Hos Phistermedister elsker vi runde cirkler og du har sikkert set nogle af vores mange tegne hjul. Men hvordan skal dit tegnehjul se ud ? Skal det være fyldt med farver, striber, stjerner eller måske en ko ?

send din tegning ind til os.
Enten på mail eller med post til adressen:

Phistermedister
Gustav Johannsens Vej 5
2000 Frederiksberg

Alle tegninger bliver løbende lagt ind på vores facebookside, så alle interesserede kan kigge med og få et varmt smil med i deres hverdag. 

Konkurrencen slutter den 15. august  2013 og vores dommerpanel vil finde de 10 bedste tegninger og vinderne har fået direkte besked. 
Præmien: En Phistermedister Blomst i valgfri farve.
                      
Vinderen offentliggøres den 7. september 2013.

Tegningen skal på bagsiden være påført dit navn og alder samt adresse og telefonnummer. Samt meget gerne en lille kort sætning om din tegning

Konkurrencen er ikke købsbetinget. Alle børn og kreative barnlige sjæle kan deltage, dog ikke personer med tilhørsforhold til vores dommere og ansatte hos Phistermedister.

onsdag den 19. juni 2013

Tegnehjul


Sommeren bliver varm og solrig, og med festlige farver og skønne farvehjul - bliver det mere fortryllende og hyggeligt at være i skygge når solen står højt på himmelen. Phistermedister har samlet 12 skønne farvehjul - selvfølgelig med cirkler  - rigtig god fornøjelse :-)

tirsdag den 18. juni 2013

Sankt Hans


Sankthans var oprindelig og er stadigvæk en glædens fest, og på denne lange lyse sommeraften er det oplagt at invitere gæster. Har du ikke mulighed for at tænde bål i haven, er der masser af steder rundt omkring, hvor der arrangeres bålfest. Syng, snak, bag snobrød, leg gættelege og fortæl farlige historier om hekse og trolde.



mandag den 17. juni 2013

Sommer blomst


Havet har mange farver - og der er ikke noget skønnere end at sidde og kigge ud over vandet... det skulle måske lige være at hygge i en Blomst og høre godnathistorie...
Denne måned har vi fokus på tre lækre farver - havblå, søblå og vild himmelblå...

søndag den 16. juni 2013

Hama går i cirkler


Alt hos Phistermedister er i øjeblikket i cirkler og selvfølgelig vil alle vores hama perler også være med. Vi har derfor lavet store og små cirkler i skønne farver - til at hænge i æbletræet, i vinduet eller sæt den i en skøn ramme og de vil fremstå som de rene kunstværker. Som altid er det kun tiden der sætter begrænsinger, når man hygger med hama perler :-) 

lørdag den 15. juni 2013

Valdemars dag - 15. juni


Den dag, da Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen. Begivenheden skulle have fundet sted i 1219 ved Lyndanise i Estland under et af Valdemar 2. Sejrs korstog. Siden 1913 har Valdemarsdag været en national mærkedag med salg af små dannebrogsflag, som har finansieret Danmarks-samfundets uddeling af faner og flag til foreninger.
Især indtil 1948, hvor dagen var skolefri, blev den rundt om i landet markeret med Valdemarsfester.

fredag den 14. juni 2013

Fortryllende ideer med masking tape


Gør festen mere fortryllende med mt masking tape - ja lige fra boller, kagemanden, pakker, fødselsdagskort til pynt i is kan du lave de skønneste små flag. 
De er nemme at lave, men de ligner en million. Du kan bruge tandstikker eller en snor og sætte dine ynglings farve mt masking tape på - kun fantastien sætter grænser når man først har åbent en rulle.