lørdag den 30. januar 2010

Udsalg på Bogstaver


Udsalg - skønne bogstaver til super priser!!
Normalt har vi ikke udsalg hos Phistermedister, men i år gør vi en undtagelse - dog kun på vores farvestrålende træ bogstaver.

Mulighederne er uendelige med de farverige bogstaver, som fås i alt fra smuk lilla til skarp pink, orange, gul, moderigtig brun og mange flere farver. Bogstaverne indbyder til kreativ leg med ord og ser samtidig super ud på hylderne, i vindueskarmen eller langs væggen.

Normalpris henholdsvis 80.- kr. for store bogstaver, 45.- kr. for mellem bogstaver samt 30 kr. for små bogstaver - nu kun henholdsvis 60.- kr. for store bogstaver, 30.- kr. for mellem bogstaver og 20.- kr. for små bogstaver. 


Vores udsalg kører i hele januar måned - så længe lager haves.

mandag den 25. januar 2010

Tomatsuppe


Du skal bruge følgende:

1 dåse hakkede tomater
6-7 mindre tomater
1½ skiveskåret løg
2-3 dl. boullion
2-3 dl. mælk (eller 1½ dl. fløde)
1 fed hvidløg 

en kop fuldkorns pastaskruer eller fuldkorns suppehorn
Salt
Peber
lidt knust chili ( tag hensyn til de små her )
Basilikum
2 spsk. olie
Paprika

Skær løget i skiver sammen med hvidløg og svits det i olien
Skær tomaternes stilke fra og blend dem sammen med dåsetomaterne. kom lidt paprika i olien og svits det en smule også. Kom de blendede tomater i gryden sammen med boullion, noget salt og peber samt basilikum, den knuste chili og pastaskruer og lad det simre ved middel varme indtil pastaen er kogt færdig.

Velbekomme :)

mandag den 18. januar 2010

Vi leger - Balancelege


Den mest almindelige leg blandt børn med balance er at stå på et smalt underlag, en stolpe, en planke eller en bom og så finde ud af, hvem der kan holde balancen længst og ikke falde ned.

Konkurrenceelementet er altid til stede, når flere børn leger balancelege.

En anden lige så anvendt balance leg er at stå overfor hinanden på en bom og prøve på at bringe den anden i ubalance, så vedkommende falder ned. I denne leg vedtager deltagerne, hvordan og hvor meget de må skubbe eller puffe til hinanden

En mere avanceret balance leg er, når deltagerne, samtidig med at de skal holde balancen, skal synge et vers fra en sang, sige en remse eller udføre krævende bevægelser

Balance leg bliver meget nemt til konkurrence leg, fordi det er fysisk krævende at kunne holde balancen i lang tid – og fordi disse lege kan være meget morsomme. Det gælder især, når legen foregår med vand, sne eller mudder som underlag

Balancelege kan også være udfordrende eller direkte farlige, især hvor der er mulighed for at tage chancer i forhold til at holde balancen i længere tid over en længere distance, når der er stor afstand til faldunderlaget – og der er langt ned

Det er vigtigt, at børn gennem balance lege får mulighed for at afprøve sig selv og prøve kræfter med mod, koncentration og udholdenhed

søndag den 17. januar 2010

Vi leger - Kredstrold


Denne leg er kendt fra 1908 og der kan være rigtig mange med. Det er bedst at lege den ude, hvor der er meget plads.

Man tegner en stor rundkreds, enten med kridt eller med en pind i jorden. Man kan også sætte kegler op i en rundkreds. Dette er kredstroldens magiske cirkel.

Den person er trolden og må ikke bevæge sig ud af cirklen. De andre står rundt om cirklen og skal prøve at krydse troldens område uden at blive taget til fange af trolden. Den, der bliver fanget, bliver den :-)

lørdag den 16. januar 2010

Vi leger - Tulliut


I denne leg kan der være mange deltagere. Det er bedst at lege den udenfor, hvor der er meget plads.

Legen går ud på, at der er én person, der er fanger. Hun løber efter de andre. Når han fanger én, holder han denne persons hoved fast mellem sin krop og overarm og tæller ”1-2-3-4-5-6-7-8-9-Tulliut”. For hvert tal får den, der er fanget et lille ”dunk” i hovedet. Bagefter er han eller hun nu også blevet fanger.

Pas på med ikke at ”dunke” hårdt. Man kan bare lade som om, man dunker. Denne leg viser, at de gamle lege ikke altid var sjove. I hvert fald ikke for den, der blev fanget. Legen stammer fra 1880’erne.

fredag den 15. januar 2010

Vi leger - Dødning


Denne gamle leg er en fangeleg.

Der kan være mange deltagere, man skal bare have en stor plads at løbe rundt på.

Legen starter med, at der er to fangere. Fangerne lægger sig på ”kirkegården”. De er døde, men når klokken bliver 12 om natten, vågner de, og så er det om at komme væk.

Legen starter med, at alle stiller sig i en rundkreds omkring dødningerne og tæller til 12, mens de går rundt i kredsen. Når de har sagt 12, løber de væk – det gælder jo om ikke at blive fanget af dødningerne. Dødningerne løber rundt med armene i vejret og råber høje lyde.

Når en dødning fanger en af deltagerne i legen, skynder den anden dødning sig at komme hen til dem. De stiller sig på hver sin side af den, de har fanget, og tæller til tre mens de bumper ind i fangen. Bagefter er deres fange blevet en dødning.

Han skal nu hjælpe de andre dødninger med at fange. Legen slutter, når alle er blevet dødninger.

torsdag den 14. januar 2010

Vi leger - To mand frem for en enke


Her er en sjov fange leg fra gamle dage.

Der skal være et ulige antal deltagere. Legen kan leges inde eller ude, hvor der er masser af plads.

Man stiller sig to og to i en række bag hinanden. Forrest står en deltager alene med ryggen til rækken.

Denne person er ”enken”. Enken råber: ”To mand frem for en enke… LØB!” Når enken råber ”løb”, løber de to bagerste i rækken til hver side op foran enken. Når de løber forbi enken, skal enken prøve at fange en af dem, før de bliver genforenet.

Parret bliver genforenet ved at tage hinanden i hænderne. Hvis enken fanger en af dem, skal de nu danne et nyt par og stille sig forrest i rækken.

Den person, der ikke bliver fanget, er den nye enke.

Hvis enken ikke når at fange en af dem, fortsætter han/hun med at være enke, og parret stiller sig forrest i rækken. Sådan fortsætter legen.