tirsdag den 7. maj 2013

Skovens dag


Personligt elsker jeg denne årstid - og specielt skoven. Det ser næsten ud, som det har sneet, men det er skovbunden, der er fyldt med anemoner. De hvide blomster lyser op, men om aftnen og i dårligt vejr lukker de sig for at beskytte sig mod dug og regn. Nåede du ikke i skoven i søndags på skovens dag, kan du nå det endnu... :-)


Skovtur i den fortryllende skovbund
Hvis vejret er til frokost i det grønne,er det bare om at komme afsted i en fart. Derfor er den en god ide at gardere sig med lidt af hvert, når du køber ind til kristi himmelfars ferien. Vælg et par ting, du vil lave, og køb så basisvarer for resten, som kan blive til lidt af hvert. Godt brød, mozzarellaost i pose, forskellige former for pesto og tapenader, parmaskinke, kydrede pølser i tynde skiver og diverse oste er et godt udgangspunkt.

Smør brødene med pesto eller tapenade og læg grønt, skinke og ost eller andet imellem. Klap skiverne sammen, pak dem stramt ind i husholdningsfilm og kom dem i plastikposer. Pak det hele i en kurv med viskestykker, der bruges som dug.

Og så afsted med hele familien :-)

Billederne er fra skovens dag i søndags og den helt eventyrlig smukke skov er blevet foreviget af den søde fotograf Jes Saxe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar