onsdag den 24. december 2008

Tak for i år :-)


Tusinde tak for et fantastisk år. Vi håber, I får en dejlig jul og et brag af et nytår, og vi glæder os til at ses derude i det nye år.

Hilsen hele Phistermedister teamet 

lørdag den 20. december 2008

Perledrømme


Perledrømme

Alt kan ske med flotte, farverige perler og en kreativ hånd – det har vi erfaret hos Phistermedister, hvor vi selv har lavet disse fantastisk dekorative perle lanterner.

Det er både simpelt og hyggeligt at sidde med, og så pynter resultatet i denne mørke tid. Kig gemmerne igennem, og du finder helt sikkert lidt brocher, perler eller sten, der kan bruges. 

mandag den 15. december 2008

Årets historie


Det var sidst i januar; en frygtelig snestorm var det; sneen fløj i fygende hvirvel gennem gader og stræder; ruderne udenpå var som overklistrede med sne, fra tagene styrtede den i dynger, og så var der en flugt i folk, de løb, de fløj og fór hinanden i armene, holdt hinanden fast et øjeblik og havde så længe fodfæste. Kareter og heste var ligesom overpudrede, tjenerne stod med ryggen mod kareten og kørte baglæns imod vinden, fodgængeren holdt sig stadigt i læ af vognen, der kun langsomt gled af sted i den dybe sne; og da endelig stormen lagde sig og der blev kastet en smal sti langs husene, så stod dog folk stille der, når de mødtes; ingen af dem havde lyst til at gøre det første skridt, med at træde op i den dybe sne, for at den anden kunne slippe forbi. Tavse stod de, til endelig, efter ligesom en stille overenskomst, hver af dem gav et ben til pris og lod dette gå ind i snedyngen.

Mod aften var det blikstille, himlen så ud, som om den var fejet og gjort mere høj og gennemsigtig, stjernerne syntes splinternye, og nogle var så blå og klare, – og det frøs så det knagede efter, – sagtens kunne da det øverste snelag blive så stærkt, at det i morgenstunden bar gråspurvene; de hoppede om snart oppe snart nede, hvor der var skovlet, men megen æde var der ikke at finde, og de frøs ordentligt.

“Pip!” sagde den ene til den anden, “det kalder man det nye år! – det er jo værre, end det gamle! så kunne vi lige så godt have beholdt det. Jeg er misfornøjet og det har jeg grund til!”

“Ja, der løb nu menneskene om og skød nytår ind,” sagde en lille forfrossen spurv, “de slog potter på døre og var rent ellevilde af glæde over at nu gik det gamle år væk! og det var jeg også glad over, for jeg ventede, at vi da ville få varme dage, men det er der ikke blevet noget af; det fryser meget strengere end før! Menneskene har taget fejl af tidsregningen!”

“Det har de!” sagde en tredje, der var gammel og hvid i toppen; “de har nu noget, som de kalder almanakken, den er sådan deres egen opfindelse, og så skal alt gå efter den! men det gør det ikke. Når foråret kommer, så begynder året, det er naturens gang, og den regner jeg efter!”

“Men, når kommer foråret?” spurgte de andre.

“Det kommer når storken kommer, men det er meget ubestemt med ham, og herinde i byen er der ingen, der ved noget derom, det ved de bedre ude på landet; skal vi flyve derud og vente? Dér er man da foråret nærmere.”

“Ja, det kan være meget godt!” sagde en af dem, der længe havde gået og pippet uden egentlig at sige noget. “Jeg har herinde i byen nogle bekvemmeligheder, som jeg er bange, at jeg vil komme til at savne derude. Heromme i en gård er der en menneskefamilie, der meget fornuftigt har fundet på at slå fast i væggen tre, fire urtepotter med den store åbning ind og bunden udad, i den er der skåret et hul så stort, at jeg kan flyve ud og ind; der har jeg og min mand rede, og derfra er alle vore unger fløjet ud. Menneskefamilien har naturligvis indrettet det hele for at have den fornøjelse at se på os, ellers havde de nok ikke gjort det. De strør brødkrummer ud, også for deres fornøjelse, og vi har da føden! der er ligesom sørget for en; – og så tror jeg, at jeg bliver og min mand bliver! skønt vi er meget misfornøjede, – men vi bliver!”

“Og vi flyver ud på landet, for at se om ikke foråret kommer!” og så fløj de.

Og der var ordentlig vinter ude på landet; det frøs dér et par grader stærkere end inde i byen. Den skarpe vind blæste hen over de snelagte marker. Bonden, med store bælgvanter på, sad i sin slæde og slog sig med sine arme for at få kulden af dem, pisken lå på skødet, de magre heste løb, så de dampede, sneen knagede, og spurvene hoppede i hjulsporene og frøs; “pip! når kommer våren? Det varer så længe!”

“Så længe!” klang det hen over markerne fra den højeste banke, belagt med sne; og det kunne være ekko man hørte, men det kunne også være tale af den underlige gamle mand, som sad der øverst på snedriven i vind og vejr; han var ganske hvid, ligesom en bonde i hvid vadmelskofte, med langt hvidt hår, hvidt skæg, ganske bleg og med store klare øjne.

“Hvem er den gamle der henne?” spurgte spurvene.

“Det ved jeg!” sagde en gammel ravn, der sad på ledpælen, og var nedladende nok til at erkende, at vi alle er småfugle for Vorherre, og derfor også indlod sig med spurvene og gav forklaring. “Jeg ved, hvem den gamle er. Det er Vinteren, den gamle mand fra det forrige år, han er ikke død, som almanakken siger, nej han er såmænd formynder for den lille prins Forår, der kommer. Jo, Vinteren fører regimentet. Hu! det knager nok i jer, I små!”

“Ja, er det ikke det jeg siger!” sagde den mindste, “den almanak er bare menneskepåfund, den er ikke lempet efter naturen! det skulle de lade os om, vi, som er finere skabt!”

Og der gik en uge, der gik næsten to; skoven var sort, den frosne indsø lå så tung og så ud som størknet bly; skyerne, ja det var ikke skyer, der var våde, iskolde tåger, der hang hen over landet; de store sorte krager fløj i flokke, uden skrig, det var som om alt sov. – Der gled en solstråle hen over søen, og den skinnede som smeltet tin. Snelaget hen over marken og oppe på banken glimrede ikke som før, men den hvide skikkelse, Vinteren selv, sad der endnu med blikket stadigt mod syden; han mærkede slet ikke, at snetæppet ligesom sank ind i jorden, at hist og her en lille græsgrøn plet kom frem, og der myldrede det da med spurve.

“Kvivit! Kvivit! kommer nu våren?”

“Våren!” klang det hen over mark og eng og igennem de sortbrune skove, hvor mosset skinnede friskt grønt på træstammerne; og gennem luften kom flyvende, sydfra, de to første storke; på ryggen af hver sad der et lille dejligt barn, en dreng og en pige; og de kyssede jorden til hilsen, og hvor de satte deres fødder, voksede hvide blomster frem under sneen; hånd i hånd gik de op til den gamle ismand, Vinteren, lagde sig ved hans bryst til ny hilsen og i samme stund var de alle tre skjulte og hele landskabet skjult; en tyk, våd tåge, så tæt og tung, indhyllede alt. – Lidt efter luftede det, – vinden fór af sted, den kom med stærke kast og jog tågen bort, solen skinnede så varmt; – vinteren selv var forsvunden, forårets dejlige børn sad på årets trone.

“Det kalder jeg nytår!” sagde spurvene. “Nu får vi vel igen vore rettigheder og erstatning for den strenge vinter!”

Hvorhen de to børn vendte sig, der skød grønne knopper frem på buske og træer, der blev græsset højere, sædemarken mere og mere liflig grøn. Og rundt om kastede den lille pige blomster; hun havde af dem i overflødighed i sit skørt, de syntes der at myldre frem, altid var det fuldt, i hvor ivrig hun var med at kaste, – i sin ilfærdighed rystede hun en hel blomstersne hen over æble- og ferskentræer, så at de stod i fuld pragt før de endnu rigtig havde grønne blade.

Og hun klappede i hænderne og drengen klappede, og da kom der fugle frem, man vidste ikke hvorfra, og alle kvidrede og sang: “Våren er kommen!”

Det var dejligt at se. Og mangen gammel morlille kom uden for sin dør i solskinnet, skuttede sig, så hen på de gule blomster, der prangede over hele engen, akkurat ligesom i hendes unge dage; verden blev ung igen, “det er velsignet i dag herude!” sagde hun.

Og skoven var endnu brungrøn, knop ved knop, men skovmærken var fremme, så frisk og så duftende, violerne stod i en fylde, og der var anemoner, kodriver og oksedriver, ja i hvert græsstrå var saft og kraft, det var rigtignok et pragttæppe at sidde på, og der sad forårets unge par og holdt hinanden i hænderne og sang og smilede og voksede mere og mere.

En mild regn faldt fra himlen over dem, de mærkede det ikke, regndråben og glædeståren blev en og samme dråbe. Brud og brudgom kyssede hinanden, og i det nu sprang skoven ud. – Da solen stod op, var alle skove grønne!

Og hånd i hånd gik brudeparret under det friske hængende løvtag, hvor kun sollysets stråler og slagskyggerne gav farveveksel i det grønne. En jomfruelig renhed og en forfriskende duft var i de fine blade! klar og levende rislede å og bæk mellem de fløjlsgrønne siv og over de brogede sten. “Fuldt op evigt og altid er det og bliver det!” sagde hele naturen. Og kukkeren sang og lærken slog, det var det dejlige forår; dog piletræerne havde uldvanter om sine blomster, de var nu så gruelig forsigtige, og det er kedeligt!

Og så gik dage og så gik uger, varmen ligesom væltede ned; hede luftbølger gik gennem kornet, der mere og mere gulnede. Nordens hvide lotus på skovsøerne spredte sine store grønne blade ud over vandspejlet og fiskene søgte skygge under dem; og på skovens læside, hvor solen brændte på bondehusets væg og ordentlig gennemvarmede de udsprungne roser, og kirsebærtræerne hang fulde med saftige, sorte, næsten solhede bær, sad sommerens dejlige kvinde, hende vi så som barn og som brud; og hun så mod de stigende mørke skyer, der i bølgeformer, som bjerge, sortblå og tunge, løftede sig højere og højere; fra tre sider kom de; mere og mere, som et forstenet omvendt hav, sænkede de sig mod skoven, hvor alt, som ved en trolddom, var tavst; hver luftning havde lagt sig, hver fugl tav, der var en alvor, en forventning i hele naturen; men på veje og stier skyndte sig af sted kørende, ridende og gående, for at komme under tag. – Da lyste det med et, som om solen brød frem, blinkende, blændende, alt opbrændende, og der blev mulm igen i et rullende brag; vandet styrtede i strømme ned; det blev nat og det blev lys, det blev stilhed og det blev bulder. De unge brunfjerede rør i mosen bevægede sig i lange bølger, skovens grene skjultes i vandtåger, mørket kom og lyset kom, stilhed og bulder. – Græs og korn lå som slået ned, som skyllet hen, som skulle det aldrig rejse sig. – Pludselig blev regnen til enkelte dråber, solen skinnede, og fra strå og fra blad blinkede vanddråberne som perler, fuglene sang, fiskene slog op fra å-vandet, myggene dansede, og ude på stenen i det salte piskede havvand sad Sommeren selv, den kraftige mand, med de fyldige lemmer, med drivvådt hår, – forynget af det friske bad, sad han i det varme solskin. Al naturen var forynget rundt om, alt stod frodigt, kraftigt og skønt; det var sommer, den varme dejlige sommer.

Og liflig og sød var den duft, der kom fra den frodige kløvermark, bierne summede der om det gamle tingsted; brombærranken snoede sig op om alterstenen, der, vasket af regnen, skinnede i sollyset; og derhen fløj bidronningen med sin sværm og satte voks og honning. Ingen så det uden Sommeren og hans kraftige viv; for dem stod alterbordet dækket med naturens offergave.

Og aftenhimlen strålede som et guld, ingen kirkekuppel har det så rigt, og månen skinnede mellem aftenrøde og morgenrøde. Det var sommertid.

Og der gik uger og der gik dage. – Høstfolkenes blanke leer blinkede i kornmarkerne, æbletræets grene bøjede sig med røde og gule frugter; humlen duftede dejligt og hang i store kopper og under hasselbuskene, hvor nødderne sad i tunge klaser, hvilede mand og viv, Sommeren med sin alvorsfulde kvinde.

“Hvilken rigdom!” sagde hun, “rundt om velsignelse, hjemligt og godt, og dog, jeg ved ikke selv, jeg længes efter – hvile, – ro! jeg ved ikke ordet derfor! – Nu pløjer de alt igen på marken! Mere og altid mere vil menneskene vinde! – Se storkene komme i flokke og gå i afstand efter ploven; Ægyptens fugl, som bar os gennem luften! Husker du, da vi begge som børn kom herind i Nordens lande? – Blomster bragte vi, dejligt solskin og grønne skove, dem har nu vinden faret ilde med, de brunes og mørknes, som sydens træer, men bærer ikke, som de, gyldne frugter!”

“Dem vil du se?” sagde Sommeren, “så glæd dig da!” og han løftede sin arm og skovens blade farvedes med rødt og med guld, der kom en farvepragt over alle skove; rosenhækken skinnede med ildrøde hyben, hyldegrenene hang med store tunge sortbrune bær, de vilde kastanjer faldt modne ud af de sortgrønne skaller, og inde i skoven blomstrede violerne anden gang.

Men årets dronning blev mere og mere stille, mere bleg. “Det lufter koldt!” sagde hun, “natten har våde tåger! – jeg længes efter – barndomslandet!” –

Og hun så storkene flyve bort, hver en! og hun strakte hænderne efter dem. – hun så op til rederne, der stod tomme, og der voksede op i en den langstilkede kornblomst og i en anden den gule kiddike, som om reden kun var til som værn og gærde om den; og spurvene kom derop.

“Pip! hvor er herskabet blevet af! de kan nok ikke tåle at det blæser på dem, og så er de taget ud af landet! Lykke på rejsen!”

Og mere og mere gul blev skovens blade og løv faldt på løv, efterårets storme suste, det var sent på høstens tid. Og på det gule løvfald lå årets dronning og så med milde øjne mod den blinkende stjerne, og hendes husbond stod hos hende. Et vindstød hvirvlede i løvet – det faldt igen, da var hun borte, men en sommerfugl, årets sidste, fløj gennem den kolde luft.

Og de våde tåger kom, den isnende blæst og de mørke, længste nætter. Årets drot stod med snehvidt hår, men han vidste det ikke selv, han troede, at det var snefnuggene, som faldt fra skyen; et tyndt snelag lå hen over den grønne mark.

Og kirkeklokkerne ringede til juletid.

“Fødselsklokkerne ringer!” sagde årets drot, “snart fødes det nye herskerpar; og jeg får hvile, som hun! Hvile i den blinkende stjerne!”

Og i den friske grønne granskov, hvor sneen lå, stod juleenglen og indviede de unge træer, der skulle til dens fest.

“Glæde i stuen og under de grønne grene!” sagde årets gamle drot, uger havde ældet ham til snehvid gubbe; “det stunder for mig til hvile, årets unge par får nu krone og scepter!”

“Og magten er dog din!” sagde juleenglen, “magten og ikke hvilen! Lad sneen ligge varmende hen over den unge sæd! lær at bære det, at en anden hyldes og du dog er hersker, lær at være glemt og dog at leve! din friheds time kommer, når våren kommer!”

“Når kommer våren?” spurgte Vinteren.

“Den kommer når storken kommer!”

Og med hvide lokker og snehvidt skæg sad Vinteren iskold, gammel og bøjet, men stærk, som vinterstormen og isens magt, højt på bankens snedrive og så mod syd, som Vinteren forud havde siddet og set. – Isen knagede, sneen knirkede, skøjteløberne svang sig på de blanke søer, og ravne og krager tog sig godt ud på den hvide grund, ingen vind rørte sig. Og i den stille luft knyttede Vinteren hænderne, og isen blev favne tyk mellem landene.

Så kom igen spurvene fra byen og spurgte: “Hvem er den gamle mand derhenne?” og ravnen sad der igen, eller en søn af ham, som er lige det samme, og den sagde dem: “Det er Vinteren! den gamle mand fra det forrige år. Han er ikke død, som almanakken siger, men formynder for våren, som kommer!”

“Når kommer våren!” sagde spurvene, “så får vi god tid, og bedre regimente! det gamle duede ikke.”

Og i stille tanker nikkede Vinteren til den bladløse, sorte skov, hvor hvert træ viste grenenes dejlige form og bøjning; og under vinterblundet sænkede sig skyernes iskolde tåger, – herskeren drømte om sin ungdoms og sin manddoms tid, og ved dagningen stod hele skoven dejlig med rimfrost, det var Vinterens sommerdrøm; solskinnet dryssede rimfrost fra grenene.

“Når kommer våren?” spurgte spurvene.

“Våren!” lød det som ekko fra de banker, hvor sneen lå. Og solen skinnede mere og mere varm, sneen smeltede, fuglene kvidrede: “Våren kommer!”

Og højt gennem luften kom den første stork, den anden fulgte; et dejligt barn sad på ryggen af hver, og de dalede ned på den åbne mark og de kyssede jorden, og de kyssede den gamle stille mand, og som Moses på bjerget, svandt han, båret af skytågen.

Årets historie var endt.

“Det er meget rigtigt!” sagde spurvene, “og det er også meget kønt, men det er ikke efter almanakken, og så er det galt!”

Godnat og sov godt

lørdag den 13. december 2008

Konkurrence


Konkurrence på hjemmesiden www.min-mave.dk

Netop nu kan du vinde Phistermedister Blomster på sitet www.min-mave.dk. Du skal blot svare på to nemme spørgsmål, og så er du en af de heldige, der kan vinde en af de i alt fem flotte sækkestole, der udloddes.

Så skynd dig ind på www.min-mave.dk >>.

mandag den 8. december 2008

Årets juleopskrift


Peberkage snefnug

Når det gælder peberkager, har vi endnu ikke mødt et barn, der ikke elsker at bage dem. Pynte dem og spis dem. Bliver der nogle tilovers, ser de kønne ud som julepynt på et par grene eller på juletræet.

Dejen:

375 g mel
½ tsk natron
1 sammenpisket æg
120 g smør
1 tsk stødt kanel
175 g brun farin
2 tsk stødt ingefær
4 spsk sirup

hæld mel, æg og krydderier og natron i en skål og ælt smørret i med fingrene, til dejen får 'brødkrumme' konsistens. Varm sirupen i en gryde, og rør den i dejen sammen med sukkeret. Ælt dejen, til den er glat og rul den 3-4 mm tykt ud. Stik kagerne ud med forme. Hvis kagerne skal hænges op bagefter, stikkes hul til bånd. Bag i 8-10 minutter ved 190 grader.

Galsur:

1 æggehvide
½ spsk citronsaft
250 g flormelis

Bland flormelis i æggehviden. lidt efter lidt. Tilsæt citronsaft, og rør med en gaffel, til glasuren er jævn og holder formen. Tilsæt evt. mere æggehvide, hvis glasuren er for tyk. Fyld i sprøjtepose med fint hul. Kagerne skal være helt afkølede, før de pyntes.

velbekomme

lørdag den 22. november 2008

Bygge lejligheder


Kunne det ikke være dejligt at spille gode, gammeldags og frem for alt hyggelige spil med ungerne? Vi lancerer nu underholdende spil, som du tilmed kan spille helt gratis. 

Vi lægger ud med det klassiske spil 'Bygge Lejligheder', der uden tvivl kan skabe masser af god stemning i denne kolde måned. Kan du ikke huske reglerne - få du dem her:


Regler
I skiftes til at tegne én streg mellem to prikker hvor som helst. Grib magien ved at tegne fire linier, så de danner en firkant. Hvis det lykkes dig at lavet et eventyrligt rum, får du en tur mere. 1 point pr. rum der bliver dit, 10 point pr. for de rum du bygger hvor der er en Phistermedister blomst. Hver deltager har sinegen skønne farve at tegne med - se blot hvor eventyrligt det bliver.


Rigtig god fornøjelse!

onsdag den 19. november 2008

Grovboller med courgetter og æble



Saftige og mættende boller. Opskriften kan suppleres med 50 g. rosiner
eller hakkede hasselnødder.

16 stk.
2½ dl vand
2½ dl kærnemælk
50 g gær
2 tsk. salt
1 tsk. honning
en halv groftreven courgette (ca. 125 g )
1 udkernet groftrevet æble
200 g fuldkornshvedemel
ca. 700 g hvedemel

lun vand og kærnemælk, til blandingen er fingervarm (37 grader)

Rør gæren ud i lidt af den lune væske, tilsæt resten af væsken samt
salt, honning, courgette, æble og fuldkornsmel. Rør derefter hvedemel
i dejen, indtil den er en anelse klæg og lad den hæve tildækket ca. 1
time.

Ælt dejen igennem, evt. med yderligere mel, og del og form den til
boller, som lægges på en plade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve
20 minutter, pensl dem med vand og bag dem gyldne midt i ovnen ved 200
grader i 15-20 minutter. Lad bollerne afkøle på en bagerist.

velbekomme

lørdag den 15. november 2008

Capalla Play


Phistermedisters samarbejde med Capella Play bliver nu endnu mere til glæde for dig. Når du køber en Phistermedister sækkestol, får du en ½ times gratis leg i Capella Play med i købet – gældende for et barn samt en voksen. Så kan det fortryllende legeland opleves med egne øjne. 

Hvis du ikke vil lege med kan en gratis kop kaffe / the nydes mens børnene hygger sig.

læs mere på Capella Play.dk >>

lørdag den 8. november 2008

Jul på Galopbanen


Mød os til Jul på galopbanen 


Julen begynder på den nostalgiske galopbane i Klampenborg - sidste weekend i november og første weekend i december, alle dage fra kl. 11 til 19. Her kan du finde julegaver og give børnene en fantastisk juleoplevelse.

Phistermedister er med til at hygge i børneloungen ved restauranten, hvor vi afholder tegnekonkurrence, læser eventyr, laver juleklip, perlepynt og ser film og julekalenderen i december.

Vi glæder os meget til at se dig.

lørdag den 1. november 2008

Julehygge på Aakanden


Kom til julehygge på Aakanden
Har du ikke allerede besøgt Aakanden, får du her en oplagt mulighed. Phistermedister vil være at finde til ægte julehygge på Aakanden i Borup, hvor omgivelserne er ren jule-idyl og stemningen fantastisk.

Det hele foregår lørdag den 17 november fra kl. 10 til kl. 15. Du kan både forkæle dig selv med moderne fleece-design samt købe eller bestille masser af herlige julegaver. Alle bestillinger blive leveret inden jul, så de kan komme under juletræet i tide.


Vi glæder os til at se dig :-) 

torsdag den 23. oktober 2008

Efteråret er over os


I oktober måned begynder de solfattige dage for alvor, og vinteren står for døren. Alligevel er det en måned der er fortryllende. De gyldne og brændte farver på træer og buske er lige nu meget intense og superflotte. En tur i skoven med ungerne er ganske fortryllende - en hoppetur i de visne blade i gyldne og brune farver.

Eller en tur på jagt efter kastanjer og hjem til køkkenbordet og lave de meste fantastiske figurer - her er det kun fantasien der sætter grænser.

god fornøjelse

Blomsten i nye farver



Nu får Blomsten flere farverige venner.

Bestseller-sækkestolen lanceres denne måned i endnu flere lækre farver, der endda følger moden og dermed stilen i dit hjem, en mørkere ræverød og den lidt lysere - brændt orange.

Se alle skønne farver her >>

torsdag den 16. oktober 2008

historien om Halloween ..uuuuuhhh


Allehelgensaften den 31. oktober er ifølge folketroen den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs.

I USA og mange andre lande kaldes allehelgensaften også for Halloween og er under det navn en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv og edderkopper uuuuhhh

info om Halloween
Et udhulet græskar, med udskårne huller formet som et ansigt, er symbol på Halloween

I USA og mange andre lande kaldes allehelgensaften også for Halloween og er under det navn en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper, horrorfilm osv.

Halloween kan sammenlignes med traditionen omkring fastelavn i Danmark, for begge steder klæder børn sig ud og går rundt og banker på nabokvarterets døre for at få slik (i USA siger børnene trick or treat, altså "ballade eller lækkerbisken"). Det er dog det eneste fællespunkt.

Mens fastelavn primært er en børnefest, fejres Halloween også af voksne.

En af de kendteste Halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper (Jack o' Lanterns).

De traditionelle Halloween-farver er sort og orange.

Halloween er langsomt ved at vinde større og større popularitet også i Danmark, hvor Fætter BR begyndte at sælge Halloween-ting omkring år 2000, mens Tivoli hoppede på græskarvognen i 2006.

Datoen

En en forskel på dansk og fx amerikansk Halloween er, at danskere ser meget stort på datoen; danske Halloween-fester ligger gerne før eller efter 31. oktober, eksempelvis har Tivoli for længst lukket portene, når Halloween rent faktisk finder sted.

I USA er Halloween en national helligdag på størrelse med juleaften, men i Danmark må folk på arbejde som normalt, også dagen efter, hvilket gør det vanskeligt at fejre Halloween på selve dagen, med mindre den tilfældigvis falder i en weekend.

Placeringen på den 31. oktober skyldes at det er aftenen før 1. november, som traditionelt er Allehelgensdag. I den danske folkekirke er Allehelgensdag af praktiske grunde flyttet til den første søndag i november.

Historien

Ordet Halloween er en forkortelse af All-hallow-even, da det var aftenen på eller før "All Hallows' Day" (også kendt som Allehelgensdag). Helligdagen var en dag med religiøse festligheder i en række Nordeuropæiske og hedenske traditioner, indtil Pave Gregory III og Gregory IV flyttede den gamle kristne Allehelgensdagsfest fra d. 13 maj til d. 1 november.

Allehelgensaften (også kendt som Halloween) blev egentlig til under et andet navn ("Samhain") som en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbrittanien. I det 19'ende århundrede tages traditionen med til Nordamerika af hovedsagligt irske, skotske og andre immigranter, som transporterede de forsk. versioner af traditionen med sig. I det 19'ende århundrede startede dagen ifølge kirken og den florentinske kalender ved solopgang.

Skønt vi nu opfatter Allehelgensdag som værende dagen efter Halloween, så var begge på daværende tidpunkt opfattet som værende den samme dag.


torsdag den 9. oktober 2008

Edderkoppebrød


De er storartet middel til at berolige krablende smådjævle - i det mindste for et stykke tid. Specielt god for travle småtrolde efter lange, opslidende arbejdsdage med fremmaning af fantastiske fantasier og fortryllende tricks. Er også meget velegnet til at skræmme uønskede gæster væk.

Ingredienser til 8 edderkopper


25 g tudsegær
250 g knust øglehjernemel
40 g smørfedt fra en gul kat
35 g alfeflormelis
1 lille drageæg
1 dl varm varulvemælk
1 knivspids sørgeæg fra stakkel børn
55 g hekse rosin-vorter
1 stk Madam kardemommes magiske pulver
1 pisket drageæg blandet med lidt vand til glasering.

bagning:
forvarm ovnen til 200 gr og bag i 12 til 15 minutter

Opløs tudsegæren i lunken varulvemælk og tilsæt drageæget, alfeflormelis, sørgesaltet, rosinvorterne og Madam Kardelommes magiske pulver. Smørfedtet smuldres i øglehjernemelet. Tag din tryllestav og bland det hele sammen, til du har en fin sej dej. Det kan være, at du er så heldig, at du bliver nødt til at bruge hænderne. Lad dejen hvile 40 minutter dækket af et magisk viskestykke.

Drys lidt øglehjernemel ud på bordet og ælt den udhvilede dej, indtil den bliver smidig og ikke hænger i fingrene. Del dejen i 8 ens stykker. Hvert stykke deles igen op i et stort ( krop ) og 8 mindre ( ben ) stykker, som formes til en edderkop.

Læg edderkopperne på en bageplade foret ned bagepergamentpapir. Hvisk følgende vuggerim for dine små baby-edderkopper, medens du gør mystiske fagter i luften med din tryllestav.

Voks jer store, mine små
voks jer lodne med pigge på
så det kribler og krabler
gys og gru - det for mig rabler

Lad dem hvile i fred i ca 15 minutter og glasér edderkopperne med pisket drageæg. Brug rosinvorterne som øjne og sæt dem i midten af den varme ovn.

Sørg for at de er godt afkølet før de serveres for at undgå kløe og kradsende fornemmelser i din mave. Det hjælper at mumlen disse ord for at få tiden til at flyve...

Dingelong fjong, kringeling fjang, tiden falder aldrig lang
når man venter på de søde køler og bliver sprøde...

Velbekomme

torsdag den 2. oktober 2008

Flere Fnøbler er kommet til...


De ankommer simpelthen i stimer - de hopper ind af døren og vælter rundt for at finde søde børn der vil kramme dem og fortælle sjove historier. Og måske gemme noget smukt i deres hemmelige lomme, for Fnøblerne er de bedste til at gemme på dine ting. Og en ting er sikker, de fortæller ikke dine hemmeligheder til nogen - de er rigtige gode til at være helt helt stille.

Alle Fnøbler er unika bamser og er lavet af overskuds stof fra vores Phistermedister Blomster produktion tilsat sjove og smukke perler / knapper så de får et skønt underfundigt udtryk som ungerne elsker.

Netop disse tre er blevet født med inspirationen efter en fortryllende skøn tur i skoven

Se hele familien her >>

torsdag den 21. august 2008

Phistermedister trækker i mange nye farver


Aldrig har vores farvekort været så stort som nu, men det er heller ikke hver dag man fylder 5 år.

Og en kongelig fødselsdag skal det jo være - så vi kommer med blomster i farverne: lys og mørk purpur lilla, ny mørk lilla, syren og en skøn aubergine. Men præsenterer allerede nu to skønne farver; army grøn samt nøddebrun - lige til at spise...


torsdag den 15. maj 2008

Tegnekonkurrence


Børn og deres leg giver Phistermedister inspiration samt et varmt og hjertelig smil i hverdagen. De forunderlige streger og valg af farver minder os om at ikke alt skal være i kasser og rammer – men den kreative og fornurlige leg skal vokse, og omgivelserne skal tilpasses, de små, de større og de største så der er plads til alle i vores fælles hverdag.  

Emne for tegne konkurrencen
Hvad er din drøm, dit inderste ønske, hvad ønsker du dig, ønsker for din sommerferie eller blot ønsker for din familie...

En drøm kan være lille, stor, inde for rækkevidde eller ude i fremtiden - det er kun fantasien der sætter grænser. Tegn din drøm og send det ind til os.
Enten på mail eller med post til adressen: 

Phistermedister
Dronning Olgas vej 39B, 1 sal
2000 Frederiksberg

De indsendte tegninger bliver løbende lagt ind på vores hjemmeside, så alle interesserede kan kigge med og få et varmt smil med i deres hverdag.

Den 1. juli  2008 finder vores unikke dommerpanel de 10 bedste tegninger og vinderne får direkte besked. 
Anja fra KREA
Marianne fra Lillekilden
André fra Capalla Play
Kirsten, kunsthåndværker
Max fra kunstner artikler

Tegningen skal på bagsiden være påført dit navn og alder samt adresse og telefonnummer. Samt gerne en kort forklaring til din historie. 

Konkurrencen er ikke købsbetinget. Alle børn og kreative barnlige sjæle kan deltage, dog ikke personer med tilhørsforhold til vores dommere og ansatte hos Phistermedister.

onsdag den 16. april 2008

Påklædningsdukker


Tegn din egen påklædningsdukke og bliv designer - fremtryl sammen med familien en eventyrlig kollektion, pynt med glimmer - du skal blot bruge pap, papir, saks og skønne farver og eventyret er i gang...

Start med at tegne en dukke på et stykke pap. Du behøver ikke at lave en indviklet én med fødder og alle fingre på hænderne. Den kan godt være meget enkel, så du kan lave en masse tilbehør til den.

Tegn øjne, næse, mund og hår og klip derefter dukken ud.

Nu er den klar til at få tøj på - læg dukken på et stykke papir og tegn rundt om dukkens krop. Og det er nu, at du bliver designer og skal fremtryllede fortryllende og underfundige klæder til din egen påklædningsdukke.

Husk at lave små papirtapper, så tøjet kan hænge på påklædningsdukken.

Prøv selv at finde på en figur. Du kan jo prøve at tegne din mor. Eller måske har du mere lyst til at tegne en sørøver med et skib og en skæg en papegøje. Eller din bedste ven iført røde gummistøvler...

Ja du kan lave en hel familie eller alle dine veninder og pynte dem med fantastiske og farvestrålende kjoler,

Der kan laves alle mulige ting til dukken, f.eks. en seng, der er foldet, således at dukken kan komme ind under dynen. Påklædningsdukken kan også få hatte, tasker, kæledyr og måske en smuk prinsessekrone med funklende diamanter.

Hvornår startede det ?
Langt de fleste påklædningsdukker er fra tiden 1900-1970 og piger. De forskellige beklædningsgenstande er ofte inspireret af modetøj fra en pågældende tid.


Oprindeligt var påklædningsdukkerne en overgangsform imellem modedukker og modeblade i Frankrig omkring 1830. Disse modedukker havde i nogle tilfælde både forside og bagside.

Påklædningsdukker var oprindeligt kun for voksne - et værktøj for modeskabere, skræddere og deres kunder til at finde frem til, hvordan en ny klædedragt skulle se ud.

De første ark med "figurer til påklædning" udkom i Danmark i 1888 - en hel familie med garderobe og tilbehør. Siden har påklædningsdukker været yndet legetøj for især piger fra 4-5 års alderen til teenageårene, og variationen af dukker og udstyr er uendelig. Alle mulige kendte forbilleder har man bl.a. kunnet klæde på og lege med i årenes løb. De populære gamle ark bliver også brugt som minderige samlerobjekter af voksne kvinder.


Fænomenet 'påklædningsdukker' kendtes nu allerede i 1700-tallet, f.eks. ved det franske hof, hvor det var kendte malere, der fremstillede dukkerne.

Disse påklædningsdukker blev dog ikke brugt som legetøj, men som en slags mannequindukker, så hoffets kvinder kunne se forskellige 'designs' (kjoler) på dem.

Senere fulgte diverse store modehuse bl.a.YSL med skønne påklædningsdukker med en gengivelse af hans kjoler.


Puk-bøgerne af Lisbeth Werner var en af de populære pigebogsserier, som i 1950'erne havde forsideillustration af tegnere. Og en stor succes blandt deres læsere da Puk udkom som påklædningsdukke.

Men det var ikke kun de mindste piger der var fanget af påklædnings-feberen. Op i gennem 70 og 80’erne udviklede påklædningsdukkerne og der blevet designet som aldrig gør.

Dukkerne var ikke længere tegnede dukker, men virkelig mennesker. Du kan gøre dem kunsten efter. Dukkerne laver du ved at klippe billeder af mennesker ud af brugte blade. Ellers kan du brug billeder af dig selv. Klister de udklippede billeder op på pap og klip papiret til efter menneskets form på billedet – og du er klar til at designe den kommende kollektion... måske din drøm er at være en alfe prinsesse ?


Men du kan også gøre som i gamle dage og du kan her downloade en skøn påklædningsdukke og et sæt tøj og så kaste dig ud i flere tøjstykker. Print arkene ud på kraftigt karton. Hvis du printer dem ud på almindeligt papir, er det en god idé at klæbe arkene op på pap, før du klipper figurerne ud. Det skal ikke være for tykt, for så er det svært at klippe i. En bagside fra en A4-blok er fin.

Brug hvid lim eller en limstift. Sørg for at limen er smurt jævnt ud over papstykket, læg så arkene på og glat forsigtigt ud. Du kan glide let hen over arket med hånden, eller du kan trække en lineal forsigtigt hen over, så der ikke danner sig folder. Lad det tørre – og så skal du klippe dukkerne og tøjet ud. Også her skal du være forsigtig. Få evt. en voksen til at hjælpe. Pas på ikke at klippe stropperne af – dem skal du bruge til at få tøjet til at sidde fast på dukkerne med.



Idé - Du kan også klippe tøj ud af kataloger, gavepapir eller andet flot papir. Det kan blive rigtig pænt – og det er sjovt!

Du kan lave flere versioner af den samme dukke, med forskelligt farve hår eller længde af hår, ansigtsudtryk så alle dukkerne kan dele det samme tøj.


Rigtig god fornøjelse :)