torsdag den 31. december 2009

Tak for i år


V vil gerne sige tusind tak for et fantastisk år. Vi håber, I får en dejlig & fortryllende jul og et brag af et nytår, og vi glæder os til at ses derude i det nye år.

Phistermedister holder statuslukket fra den 21. december og til den 3. januar - begge dage inklusiv.

torsdag den 24. december 2009

Ny skribent hos Phistermedister


NYHED - ny skribent hos Phistermedister i 2010
Nicola Mørk Hagen, foredragsholder og statsautoriseret coach fra Mind Navigation vil igennem året komme med gode tip og ideer til hvordan du hjælper dit barn i jeres hverdag.

Men vi giver dig ligeledes en enestående chance for, at komme til et af Nicolas foredrag den 10. februar 2010 fra. 19.00 til 21.30 til en specialpris af 100.- kr. per deltager.

Har du børn i alderen 0-6 år så kom!
- Hør hvordan du kan styrke dit barns selvværd
- Find ud af hvordan du kan støtte dit barns motoriske udvikling i jeres hverdag.
- Lær hvad selvhjulpenhed egentlig er.

Hvis ikke du selv har børn i den alder, kender du måske nogen der har, og som ville have godt at komme til foredraget. Foredraget bliver afholdt på Frederiksberg.

Tilmelding sker her >> 



onsdag den 16. december 2009

Blomsten i ny skøn farve


Ikke en jul uden at vores bestseller - Blomsten - trækker i en ny skøn farve. Denne jul er det en skøn ny æblegrøn. Og æbler hører jo julen til i mange former - f.eks. æbleskiver, på trods af navnet, indeholder æbleskiver i dag typisk ikke æbler - men i gamle dage gjorde de.

Har I tiden til det er det ganske hyggeligt at bage æbleskiverne selv og siden spise dem. Du får opskriften her:

Æbleskiver med æbler i

Ingredienser
2 æg
1 spsk. sukker
1/4 tsk. fint salt
1 tsk. revet citronskal
1/4 tsk. bagepulver
60 gr. mel
35 gr. kartoffelmel
2 ½ dl piskefløde
1 æble
smør stegning

Pisk æg og sukker skummende. Bland salt, citronskal, bagepulver og de to slags mel. Pisk det hele godt sammen til en jævn dej.

Pisk fløden og vend forsigtigt flødeskummen i dejen.

Skræl æblet og skær det i små terninger. Varm æbleskivepanden igennem. Kom lidt smeltet smør i hvert hul, og fyld hullerne 3/4 op med dej og læg et stykke æble i midten. Når dejen næsten er stivnet, vendes æbleskiverne med en strikkepind. Serveres med syltetøj, sigtet flormelis eller sukker... nam nam



mandag den 7. december 2009

Strik & Støt - 1 år


Det er netop et år siden at vi lancerede Strik & Støt - og et år siden undersøgelsen af børnefattigdom i Danmark blev offentliggjort på redbarnet.dk - der er blevet strikket mange klude og super skønne jakker er blevet solgt og efterspørgselen har været stor.

Det varmer vores hjerter hos Phistermedister - at hjælpe andre og specielt børn er en skøn oplevelse. Vi fortsætter derfor projektet i 2010 og glæder os til at modtage mange fortryllende klude og garnnøgler.

Læs mere om strik & støt >>

onsdag den 2. december 2009

Konkurrence


Dette er årets sidste nyhedsbrev, og vi er i fuld gang med at planlægge 2010 men vil gerne høre din mening og have din hjælp.

Hvad syntes du er det bedste ved Phistermedisters nyhedsbrev ?
Hvad kunne du godt tænke dig, at det skulle indeholde i 2010 ?

Send dine svar på de to ovenstående spørgsmål inden den 31. december 2009 og deltag i konkurrencen om Ranvita La Cours bog "Elsk dit hjem". Vi trækker lod blandt alle indsendte svar. Vinderen får direkte besked i uge 1 og bliver offentliggjort i vores nyhedsbrev den 7. januar 2010

Send dit svar på mail - vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om Ranvitas skønne bog her >>

tirsdag den 1. december 2009

Julehygge


Der er næsten ikke noget mere julet end at sidde sammen og klippe julestads, forme marcipan og bage småkager. Børnene elsker det, og de voksne får helt nye talenter, når de bliver grebet af julestemningen. Nogle kan flette stjerner, andre kommer i tanke om, at de engang klippe sjove lygter.

Da Phistermedister holdt deres julestue den 1. december ville kreativiteten ingen ende tage og det mest fantastiske julepynt blev lavet.

Det er nemt at arrangere en hyggelig julestue med veninderne og deres børn. Bed dem om at tage med hvad de har af papir, sakse, perler og glimmer. Det eneste, du behøver at forberede, er gløgg, børnegløgg og æbleskiver. Hvis I skal bage småkager, kan du evt. blande dejen på forhånd og stille den i køleskabet. Men det vigtigste er at bestemme datoen og invitere allerede nu.


mandag den 30. november 2009

Konfekt toppe


150 g dadler
2 tsk. vanilje pulver
3 bægere pasteuriserede ægge hvider
50 g kokos mel
50 g hassel nødder
50 g mandler

Kog dadlerne med vanilje pulver i et par dl vand ca. 15. min til det bliver en fast grød. Blend evt. til en fin mos. Lad grøden afkøle.

Hak mandlerne helt fint til mel, og bland det med de groft hakkede nødder og kokosmel.

Pisk æggehviderne til de er helt hvide og vend forsigtigt mosen og nøddeblandingen i.

Kom hele blandingen i en sprøjtepose og sæt små toppe på bagepapir.

Bage toppene i ovnen til de er gyldne (ca.15 min.) ved 180 grader.

Lad toppene afkøle og dyp dem i chokolade og evt. lidt hakkede nødder.

Velbekomme :)

mandag den 23. november 2009

Pakkekalender


December måned står snart på programmet og har du ikke lige fået pakkekalenderen og 24 gaver på plads er der her hjælpe at hente.

En krukke, en smule ler, fire pinde samt noget sejlgarn og du er godt på vej. Bind de fire grene sammen til et slags juletræ. Sæt træet i en potte med ler og pynt med evt. mos, fine små sten eller grankogler. Pak 24 gaver ind og husk at skrive datoer på dem - hæng dem på "juletræet". Hvis du ikke har fået købt alle pakkerne, kan du lave en lille seddel, skattekort remse eller rim, så barnet skal finde dagens pakke i køleskabet, i klædeskabet og andre sjove steder. Du skal blot huske at skrive i din kalender hvor det er at du skal gemme pakken.

Og vupti du har fået mere tid til at finde de rette gaver :) Hos Grannys House i Søborg finder du de skønneste gaver til pakkekalenderen, f.eks. Phistermedister farverige perlefingerring - gaver du ikke finder andre steder...

Og hvorfor ikke nyde en dejlig kop kaffe og en super fortryllende kage, i Grannys House skønne lokaler mens ungerne hygger i Phistermedister hjørnet...

Besøg Grannys House >>

mandag den 16. november 2009

Remember


Specielt tilbud til dig - sidste chance

Vi kan glædeligt fortælle at Phistermedister fortsætter med at forhandle alle de skønne multifarvede produkter og vi gør derfor plads til alle de nye skønne & farvestrålende varer der kommer i det nye år.

Vi tilbyder helt specielt dig en mulighed for at købe multistolen. Ekstra stol der er hurtig at samle når er kommer gæster og ment at gemme igen. Stolen er også velegnet som sidebord eller natbord.
Belastning: op til 200 kg. Mål: 32,5 x 32,5 x 44,4 cm (LxBxH)
Speciel pris i november 100.- kr.

Bemærk
Tilbud gælder så længe lager haves

mandag den 2. november 2009

Perler DIY


Phistermedister perler

Julen står for døren, og måske du selv skal forkæles, eller farmor skal pyntes med en halskæde. I dine gemmer har du sikkert mange smukke perler, og disse kan blive til en fantastisk gave sammen med én Phistermedister perle... eller to...

I den anledning kan man indtil jul, samt så længe lager have købe vores perler - enkelt vis - via vores hjemmeside. En hørsnor, et par perler og der er dømt perlehygge omkring bordet... og en fortryllende gave er skabt.

Se alle fortryllende perler her >>

torsdag den 29. oktober 2009

Græskar uuuuuhhhh


Den 31. oktober er det allehelgensaften, og det skal fejres med udskårne græskar og lygtemænd, de såkaldte Jack o'lanterns.

Græskarrene får skåret toppen af, bliver udhulet, og der skæres drabelige ansigter, som lysene kan skinne igennem. De udskårne græskar har en begrænset levetid og går i forrådnelse efter få dages forløb. Denne proces kan udskydes noget, hvis alle overflader pensles med atamon.

I USA og mange andre lande kaldes allehelgensaften også for Halloween og er under det navn en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv og edderkopper uuuuhhhh


Skønne græskar 
Når det er mørkt, sættes der fyrfadslys i græskarlygterne, lågene lægges på, og lygterne placeres på en trappesten, langs havegangen eller måske på altanen. Hvis du inviterer til halloweenfest, kan du f.eks. bede alle gæster om at tage en lygte med. Uhyggen spreder sig i takt med, at flere og flere græskarlygter gør hinanden selskab.

Sidst da vi holdt Halloween fest havde vi en del nedfaldsæbler i forhaven. Disse gav vi sort spray maling og satte sorte piberensere i som ben så de lignede edderkopper - ufha hvor det blev uhyggeligt. Vi fordelte alle edderkopperne op langs gangen, så det så ud som om at de var på vej ind til huset... de ville da også til (u)hyggelig halloween fest.

Det kan jo tænkes at de vil ind til de lækre edderkoppebrød som er lune og lækre. De er storartet middel til at berolige krablende smådjævle - i det mindste for et stykke tid. Specielt god for travle småtrolde efter lange, opslidende arbejdsdage med fremmaning af fantastiske fantasier og fortryllende tricks. Er også meget velegnet til at skræmme uønskede gæster væk.

Til edderkoppebrødene kan du servere sort flagermus saft ( kaffe ) og spøgelsesblod ( hvid saftevand ) og måske en skål med orme og hekse vorter ( vingummi og rosiner )


uuuuu uhyggelig fornøjelse

torsdag den 22. oktober 2009

Skønne tørklæder


Phistermedister egne skønne tørklæder

Til pigen, veninden, kæresten, datteren eller måske din bedste ven...

Yak-oksens uld ses sjældent i vores del af verden. Yak-oksen lever i isolerede, højtliggende områder i Himalaya, hvor dyrene med deres enestående pelsuld sagtens overkommer det barske vejr og lave temperaturer

Yak uld er glat og fantastisk blødt - Det kommer fra den bløde underuld som yak-okserne fælder om foråret og derefter vævet. Resultatet er en pragtfuld dunet uld svarende til kamelen. Yak Uld har altid været en af mine foretrukne fibre, så jeg har gjort en stor indsats for at finde den bedste yak uld muligt.

Vi har i Indien fået lavet de skønneste halstørklæder. Ulden er håndkartet, håndspundet og håndvævet. Halstørklæderne er indfarvet i Phistermedisters farver og ikke to er ens.


torsdag den 15. oktober 2009

Græskartærte


Til halloween hører sig græskartærte til eller som de kaldes i USA; Pumpkinpie. Denne græskartærte er forholdsvis sund og smager djævelsk godt. Pynt evt. med en smule creme fraishe.

Græskartærte - Pumpkinpie

Ingredienser dej:
2 ½ dl hvedemel
100 g. koldt smør
2 spsk. sukker
1 æg

Fyld:
300 g. græskar
1 tsk. kanel
2 ½ dl. mælk
½ tsk. muskat
2 æg
½ tsk. ingefær
1 dl. honning
evt. 1 spsk vand

Bland mel og sukker i en skål. Smuldr fedtstoffet i og tilsæt æg samt evt. lidt vand. Arbejd dejen sammen til en fast masse. Lad den stå kodt et øjeblik.

Skær imens græskaren i små stykker og kog dem i ca 15 min. Mos den med en gaffel eller i en blender til en jævn puré.

Rul dejen ud og beklæd en pieform med den. Forbag derefter piebunden ved 180 grader på midterste rille i ca 10-15 min.

Kom græskarpuréen og alle ingredienserne til fyldet i en skål. Rør rundt, så det hele blandes godt. Tag den forbagte bund ud og hæld fyldet i den. Bages nu i ca 50 min, til fyldet er stivnet.

Lad pien afkøle til stuetemperatur, sigt flormelis over og pynt evt. med ristede græskarkerner, serveres straks.

Velbekomme :)

Har du en super skøn opskrift så send den gerne til os - så alle andre prinser og prinsesser og deres venner kan blive glade i maven.

torsdag den 8. oktober 2009

Skønne perler


Phistermedister egne skønne perler

Det er blevet mere og mere legalt at gå sine egne veje i sin måde at klæde sig på og ALT er tilladt i dag. Inden for smykker ser vi en tendens til at smykker bliver større og mere legende i deres udtryk. Der bliver også brugt anderledes materialer, der understøtter den legende, uhøjtidelige og farverige mode, som er på vej.

Vores skønne italienske perler er nu trukket i efterårs tøjet og vi er stolte af at kunne præsentere perlerne i de skønneste træ farver, der kun vil gøre de mørke stunder lyse og fortryllende.

En enkelt eller to sammen med nogle af de perler du har liggende i skuffen - og vupti du har en smuk kæde til efterårs fortryllende kjole eller skjorte.


torsdag den 1. oktober 2009

Phistermedister lancerer ny farve


Nu får Blomsten endnu en farverig ven.

Bestseller-sækkestolen lanceres denne måned i en super skøn Ceriserød - fræk og flot. Selvom efterårets rødbrune farver dominerer i naturen, kan vi sagtens hygge med skønne farver indendørs.

Se alle de skønne farver her >>

onsdag den 30. september 2009

Hvad siger kunderne...


Vi købte 2 blomster sækkestole på messen Bedre Bolig i Forum og de har siden været med til al hygge i vores hjem. De har tilmed været med på Grønland da familien for en tid var udstationeret der. Og det ville være svært at forestille sig en hyggeeftermiddag med min datter - specielt efter en lang nattevagt, uden vores blomster.

Min søster er også helt vild med blomsterne og hygger i dem når hun og ungerne er på besøg. Så der var ingen tvivl da vi skulle finde på gaver til Alma og lillebror - deres egne blomster, som vi nu også nyder når vi er på besøg :)

Charlotte, jordmoder & kunde hos Phistermedister siden 2006


mandag den 28. september 2009

Jordbærkage med flødeskum


Sprød jordbærkage med lyserød flødeskum
ca. 12 kager

100 g smør
25 g brun farin (ca. ½ dl)
75 g sukker (ca. 1 dl)
100 g havregryn
¼ liter flødeskum med jordbær
4 spsk florsukker
250 g jordbær

Bagetid: Ca. 5 min. ved 200°

Rør smør, farin og sukker godt sammen. Vend havregrynene i. Tegn 36 cirkler (a ca. 6 cm i diameter) fordelt på to stykker bagepapir. Lav god afstand imellem hver. Fordel dejen i cirklerne og smør den tyndt ud. Bag kagerne midt i ovnen. Lad kagerne køle af på en bagerist.

Ved serveringen: Læg kagerne sammen 3 og 3 med jordbærflødeskum. Pynt med florsukker og lidt jordbærskiver. Server resten af bærrene til.


mums

Jordbæris


Skønne jordbæris til ungerne

Ingredienser til 8 stk.

2 kopper jordbær, afskallet
4 nektariner, udstenede og skåret i stykker
1 / 2 kop sukker

Kom alle ingredienser: jordbær, nektariner, og sukker i en blender og blend til massen er fin og glat. Kom blandingen i dine isforme og pres med en ske eller gummi spatel og kom isen i fryseren. Efter 15 minutter tag isen ud af frysen og sæt ispinde i.

Isen skal fryse i ca. 4 timer og den er klar til at blive nydt. Lad ikke isen vente mere end en uge før den bliver spist... som om ha ha 

søndag den 27. september 2009

Champagne med jordbær


Kom et jordbær i bunden af glasset inden du skænker champagnen - det er utroligt smuk og gør festen mere fortryllende med små søde detaljer. Har du ikke friske jordbær kan frosne jordbær også bruges. Så vil de også fungere som isterninger.

Ofte er det de små detaljer, de gør den store forskel, og det er igen tilfældet her. Læg en enkelt jordbær skive ned i hvert enkelt hul i din isterningebakke og fyld derefter op med danskvand eller kildevand.

Almindelig postevand kan sagtens bruges, dog skal du koge det først, for at opnå samme gennemsigtighed som ved de to andre typer vand.

Du kan også prøve at komme frugt farve i isterningebakken, og du vil få de smukkeste isterninger - så bliver en almindelig hverdag en fest!c

lørdag den 26. september 2009

Jordbær med pistacienødder


Chokoladedyppede jordbær med pistacienødder


Ingredienser
til 20 skønne jordbær
100 gr. økologisk chokolade, finthakket
1 bakke store jordbær
(ca. 20), vasket og tørret godt
1 / 3 kop finthakkede pistacienødder

Lav et vandbad, kom chokoladen i, Omrøres
lejlighedsvis indtil chokoladen er smeltet det
vil tage ca. 3 til 5 minutter. Fjern derefter vandbadet fra varmen.

Klargør en bageplade med vokset papir. Tag et jordbær ad gangen, og dyb det i chokolade, drys pistacienødder på det chokolade-dækkede jordbær og læg det på det voksbelagt papir.

Jordbær bør ikke opbevares i køleskab længere end 1 time da kondens dråber kan samle sig om chokoladen


mums :-)

mandag den 21. september 2009

Blomsten i nye farver


Som altid betyder en ny sæson nye fantastiske farver hos Phistermedister.

Farven lilla er igen efterårets store mode farve og hos Phistermedister lancerer vi 5 skønne blomster i anledning af vores 5 års fødselsdag. Lige fra en lækker syren til en mørk purpur lilla, en skøn kongelig farve - alle fantastiske til de små prinser og prinsesser.


mandag den 14. september 2009

Elsk dit hjem - fra a til å


Ranvitas skønne bog - Phistermedister giver den 6 blomster :)

Vil du gerne have et smukt og nærende hjem med god energi?
Og vidste du, at det er muligt at forandre dit liv ved at forandre dit hjem?

Bogen opfordrer dig til at bruge indretningen af dit hjem som et redskab til at få det liv, du drømmer om. Du får 98 af Ranvitas bedste råd og inspiration til at skabe et personligt hjem, som giver dig tryghed og kærlighed og emmer af charme og sjæl. Tag med på opdagelse, når Ranvita guider dig gennem hjemmet fra A til Å , og bliv forelsket – eller genforelsket – i dit eget hjem.

Det er bestemt ikke uden grund at Ranvitas bog har modtaget fået 6 (ud af 6) stjerner i Alt for damernes boganmeldelse. Samtidigt er den så lækker, at vi her hos Phistermedister har svært at ligge den fra os. 


mandag den 7. september 2009

Phistermedister fylder 5 år


Phistermedister bliver 5 år og det skal fejres med champagne, jordbærkage samt med super skønne tilbud til vores kunder.

Champagne og jordbærlagkage er lidt svært, at sende med posten... men som plaster på såret sender vi vores fødselsdagstilbud portofrit i vores fødselsdagsperiode - så tillykke til alle :)

Se alle fødselsdagstilbud her >>

fredag den 28. august 2009

Ranvitas speltboller



Ranvitas super skønne speltboller
Spar dine lækre fingre for dej-klister. Det er bl.a. det, der gør disse boller både nemme og hurtige at lave! Denne opskrift er bageidiot-sikret og også til dig, der ikke har "tid til at bage".

Du skal bruge:

Groft speltmel
Vand
Øko gær (du kan også bruge alm. gær, men øko-gær giver bedre smag!)
evt. div kerner og nødder
+ bagepapir, en skål og en ske!

1. Hæld en halv liter koldt vand i en skål, opløs ca. 5 gram øko-gær, og hæld lidt groft speltmel i af gangen, indtil dejen hænger sammen, men stadig er klæg. Husk lidt salt. Evt. lidt kanel eller kardomme, hvis du lyster.

PS: Du skal IKKE ælte med hænderne, du skal kun røre dejen med en ske. Dejen SKAL være "slatten" og klæg. Det gir nemlig dejlige fugtige boller, i stedet for sådan nogle tørre klodser.

2. Sæt dejen direkte i køleskabet natten over med et fugtigt viskestykke over.

3. Næste morgen tænder du ovnen på 200 grader, og smider bollerne på en plade med bagepapir med en ske.

Spar dine lækre fingre for dej-klister. Det er bla. det, der gør disse boller både nemme og hurtige at lave!

4. Bag dem ca. 20 minutter, eller til de er færdige. (alt efter ovn)

PS: Bollerne blir ret flade, men det er meningen! Til gengæld er de lette og luftige og smager super godt. Og hvem har brug for at gabe over en 10 cm. høj brød-bolle? Ikke mig. Smid alle mulige gode sager i dejen; mandler, valnødder, solsikkekerner, græskarkerner, en kop müsli, hakkede dadler, birkesfrø - kun din smag og fantasi sætter grænser. Mums!

PPS: Denne opskrift er bageidiot-sikret og også til dig, der ikke har "tid til at bage".

Det tager ca. 5-7 minutter at røre dejen sammen og smide den på køl, og 4 minutter at smide dem på bagepladen (jeg har taget tid på mit stopur!) Og mens de bager i ovnen går du i bad, sætter håret, smører madpakker til børnene, eller hvad du nu ellers skal nå om morgenen.

velbekomme


tirsdag den 25. august 2009

Landsindsamling


Redbarnet - landsindsamling

søndag den 6 september

Hvor langt vil du gå for at redde et barn? Tag første skridt nu - meld dig som indsamler til Red Barnets landsindsamling søndag d. 6. september. Uddannelse er vejen ud af fattigdom, men 75 millioner af verdens børn går ikke i skole. Det kan du være med til at ændre. Hvis du samler ind i 3 timer til Red Barnets landsindsamling den 6. september – så er du gået langt. For det betyder, at vi kan sende 3 børn i skole i et år


Phistermedister teamet samler ind - måske vi ses ?

tirsdag den 18. august 2009

Min Phistermedister


Helle Nordby Øztung sidder i bestyrelsen i vuggestuen Valhalla og er mor til Sophia på 2 år:

”Det betyder rigtig meget for mig, at Sophia og hendes vuggestuekammerater har fået 14 Blomster i glade farver. 


Børnene bruger dem bl.a. til at træne deres balancegang og motorik ved at gå fra Blomst til Blomst. Derudover sidder børnene godt og rigtigt i hver sin sækkestol og lytter til historier eller synger

Se alle farver her >>

fredag den 7. august 2009

Tegnekonkurrencen er slut :-)


Det er fantastisk som vi har modtaget skønne og dejlige tegninger - tusinde tak for det. Det bliver en meget svær opgave, men vores 10 dommere skal nu finde de 10 vinderne. 

Se alle de skønne tegninger her - måske du har din egen favorit ?

Den 7. september offentliggør vi de 10 vindere... weeeiiiii


mandag den 20. juli 2009

Stikkelsbærgrød


En skøn dessert på en varm sommer dag og juli er stikkelsbær måned. Det er en gåde hvorfor der ikke er flere der laver grød. Det er nemt og kan laves dagen i forvejen, det smager godt og børn er vilde med det.

Vask og rens stikkelsbær for ender og stilke, hele familien kan være med det dette arbejde. Du kan bruge røde og grønne stikkelsbær. Kom stikkelsbærrene i en gryde og dæk næsten med vand. Kog under låg, til bærrene falder fra hinanden.

Blend grøden med en stavblender i gryden, men ikke for meget - da det ellers bliver til mos. Smag til med rørsukker og temmelig meget vaniljesukker.

Jævn med grødjævning eller kartoffelmel. Husk at komme kartoffelmel i vand og ryst inden at kommer jævningen i grøden.

Spis grøden når den er næsten kold med mælk, måske strøsukker. Dagen efter kan eventyrlige stikkelsbærkrylefytter laves eller server stikkelsbærgrøden med græsk yoghurt og en kvist citronmelisse.

Stikkelbærkrylefyt

Tag din stikkelbærgrød fra køleskabet og Pisk flødeskum meget stift i tilsvarende mængde. Lige dele grød og flødeskum vendes sammen og stil det derefter koldt.

Servér i portionsglas; læg 3-4 gode, knuste makroner pr. portion i bunden, og hæld den luftige, kolde frugtcreme over. Pynt evt. med nødder eller mandler.

Man kan for nemheds skyld også servere desserten i en skål. Bland makronerne i frugtcremen lige inden serveringen, så de ikke bliver bløde.

Stikkelsbærgrød og stikkelbærkrylefyt kan serveres til hverdag eller fest, skønne glas og pynt, er desserten ganske fortryllende - for hele familien.

velbekomme

tirsdag den 14. juli 2009

Strik & Støt


Det modvirker stress at være kreativ eller have en kunstnerisk hobby. Sætter du tid af bare en gang om ugen til at fordybe dig i håndarbejde, maling, tegning eller fotografering, vil du have højere livskvalitet og opleve mindre stress. En amerikansk undersøgelse har vist, at pulsen falder betydeligt, når du f.eks. sidder med strikketøj... og sommerferien er en skøn tid til at hyggestrikke...

Vi takker Jorun Garn på Frederiksberg for at støtte vores projekt og takker af hjertet for alt det vidunderlige garn. Alt garn og strikkede klude er fortsat velkommen.


torsdag den 9. juli 2009

Tegnekonkurrence


Tegnekonkurrencen går nu ind i sin sidste måned - og det er helt fantastisk som der bliver tegnet, specielt på Bondens marked på Gisselfeld kloster i weekenden den 20. og 21. juni - Dyrskuet den 27. og 28. juni på Brengtved hvor Lea også tryllede med ansigtsmaling mens der blev hygget i Phistermedister sækkestole. Vi takker for alle de super flotte tegninger. Det bliver svært for vores dommere, da alle er fortryllende, skønne og flotte.

Du kan nå at være med endnu - din tegning skal blot være modtaget inden den 7. august 2009.


søndag den 5. juli 2009

Fnøbler


På sommerens messer har vores kære Fnøbel som er designet af Ânêraq Joelsen været et kæmpe hit. Fnøblen er lavet af vores rest stoffer, skind & knapper. 


Denne bamse har en helt særlig egenskab - foruden at være sød, kærlig, renlig og den bedste til at holde på dine hemmeligheder - så er de din egen skattekiste.

De har nemlig en hemmelig lomme hvor dit skønneste eje kan gemmes - f.eks. din sut. Hr. & Fru Fnøbel vil beskytte den med sit liv, og altid sikre at sutten er klar når den lille prins eller prinsesse skal bruge den.

Alle krammebamserne er unika - og vi kan nu glædeligt præsentere fire mere i familien

onsdag den 1. juli 2009

Tegnekonkurrence


Børn og deres leg giver Phistermedister inspiration samt et varmt og hjertelig smil i hverdagen. De forunderlige streger og valg af farver minder os om at ikke alt skal være i kasser og rammer – men den kreative og fornurlige leg skal vokse, og omgivelserne skal tilpasses, de små, de større og de største så der er plads til alle i vores fælles hverdag.  

Emne for tegne konkurrencen
Hvad er din drøm, dit inderste ønske, hvad ønsker du dig, ønsker for din sommerferie eller blot ønsker for din familie...

En drøm kan være lille, stor, inde for rækkevidde eller ude i fremtiden - det er kun fantasien der sætter grænser. Tegn din drøm og send det ind til os.
Enten på mail
eller med post til adressen:

Phistermedister
Dronning Olgas vej 39B, 1 sal

2000 Frederiksberg

De indsendte tegninger bliver løbende lagt ind på vores hjemmeside, så alle interesserede kan kigge med og få et varmt smil med i deres hverdag.                                  

Den 7. august  2009 finder vores unikke dommerpanel de 10 bedste tegninger og vinderne får direkte besked. Præmien: En Phistermedister Blomst i valgfri farve.

Tegningen skal på bagsiden være påført dit navn og alder samt adresse og telefonnummer. Samt gerne en kort forklaring til din historie. 

Konkurrencen er ikke købsbetinget. Alle børn og kreative barnlige sjæle kan deltage, dog ikke personer med tilhørsforhold til vores dommere og ansatte hos Phistermedister.

Så er der nye halskæder...


Gik du forgæves på "Mit hjem er mit slot" på Frederiksberg er det nu glædeligt, at vores skønne perlekæder nu igen er, at finde på lager.

Vores egne multi farvede perler sammen med italienske glasperler samt plastik perler i fortryllende farver - alle halskæder er unika. En halskæde der kun vil gøre dig, din kjole og skønne sommeraftner mere fortryllende.


onsdag den 24. juni 2009

Strik & Støt


De første jakker / Cardigan blev revet væk på messen "Mit hjem er mit slot" - men der er kommet så meget garn ind, at der nu bliver strikket og strikket på livet løs, så de næste jakker snart er færdige. Men tøv ej, alt garn er fortsat meget velkommen. Så kig i gemmerne måske der ligget et nøgler som keder sig...

Kig derfor dine gemmer igennem og se om du ikke finder et garnnøgle eller to. Du kan strikke eller doner dit overskuds garn, og du vil automatisk være en aktiv del af Elsa Bech kommende strik kollektion, hvor du samtidigt er med til at støtte et godt formål.

Hele overskuddet af salget går til at berige børns vilkår. Vores projekt har nu kørt et halvt år, men fortsætter resten af året, så er der masser af tid til at hyggestrikke...
Læs mere om projektet her >>

torsdag den 18. juni 2009

Kryllefyt småkager - de originale



Opskriften på de originale Kryllefyt småkager. Super skønne og du kan bruge alle dine stanseforme - f.eks. hjerter til Valentins dag og de vil blive endnu mere fortryllende...

250 gr. sukker - men skal de være sundere brug andet sødemiddel f.eks. sødemiddel fra isis
250 gr. margarine til bagning. men skal de være endnu sundere brug margarine fra isis
3 æg
½ kg. mel
1 knivspids salt
1 knivspids hjortetaksalt
100 g sukkerfri chokoladestumper - her vælger du din ynglings chokolade

til Kryllefyt chokoladeglasuren skal bruges:
Flormelis
Cacao
vand

  • Din mor eller fra sætter ovnen på 180 grader og du gør 2 bageplader klar med bagepapir.
  • Ingredienserne æltes sammen, dejen rules ud, og kagerne stikkes ud med dine stanseforme.
  • Kagerne bages ca. 15 minutter
  • Ingredienserne til chokoladeglasuren røres sammen.
  • Når kagerne er afkølet på en rist smøres de med chokoladeglasuren i bunden
og nam nam verdens bedste småkager er nu klar til at komme i maven...

velbekomme

torsdag den 11. juni 2009

Feng Shui guirlande


I Feng Shui taler man om Chi (energi) – det findes i alt; mennesker, dyr, naturen og alle de ting, der omgiver os. Vi kan hverken se eller måle energi, men vi kan mærke den. I nogle rum er energien tung og stillestående – vi bliver trætte & drænede ved at opholde os der. I andre rum er energien høj, hvilket bevirker, at vi har svært ved at slappe af og falde til ro.

Vores Feng Shui led er ikke rigtig feng shui – da de er lavet af plastik, men farverne kan give dig energioplevelse – der kan få smilet frem, og det er af lige så stor betydning.

Guirlande er en betegnelse for en kæde af udsmykninger af forskellig art. Oprindelig var det et bånd med hængende udsmykninger blomster, blade eller frugter. Vores Feng Shui gurilande er med plastik dyr, perler og sjove ting. Sjæl ideen og kig i dine skuffer, æsker og krukker, der ligger helt sikker noget smukt som du vil blive glad for at se hænge i din egen Feng Shui guirlande


torsdag den 4. juni 2009

Sankt Hans


Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften

Sankthans eller midsommer har uden tvivl været den vigtigste af midsommerens fester i Norden med spil, dans og drikke.

Tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter – både onde og gode. Alle urter og kilder var særligt hellige, og det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften. Til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden, som startede ved Skt. Hans og sluttede på Frue Dag, 2. juli. Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på Lolland-Falster flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.

På bålet er der traditionelt placeret en figur, der ligner en heks. Heksene flyver ifølge overleveringen til Bloksbjerg i Harzen sankthansaften og -nat. Nogle mener at både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860'erne besøgte Kalundborg, men Joachim Junges bog Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog fra 1798 nævner, at i det mindste blus var udbredt på den tid. 


Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selv om de bønder, der afbrændte bål på denne aften, troede på hekse. Formålet med bålet var at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.

torsdag den 28. maj 2009

Strik & Støt


Dette er din mulighed for at få ryddet op i gemmerne, hjælpe andre og måske endda lære dine børn eller børnebørn at strikke. En hyggeaften med veninderne til snak og strik eller blot til hygge i sofaen alene. Alle klude er velkomne og uden kulde ville der jo ej kunne blive udviklet en Strik & Støt Kollektion.

Vi takker for de allerede indsendte klude og garnnøgler, de første jakker er nu ved at være færdige og vil blive præsenteret på vores stand på udstillingen "Mit hjem er mit slot". På standen kan der ligeledes afleveres klude og garnnøgler - vi glæder os til at se dig :)

Læs mere om vores projekt her >>

torsdag den 21. maj 2009

Mors dag - 10 maj.


Mors dag er dagen, hvor mor forkæles lidt ud over det sædvanlige. Det kan være lige fra dejlig morgenmad på sengen, få lov at sove længe, få smukke mark blomster, et ekstra langt kram, en fantastisk flot tegning eller et hjemmelavet lys. Husk at det er tanken der tæller :)

Mors dag

Mors dag afholdes i Danmark den anden søndag i maj. Dagen blev opfundet i USA i 1872 af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe (1819-1910). Oprindeligt var tanken at dagen også skulle være en dag for fred.

Anna Jarvis (1864-1948) fik udbredt kendskabet til dagen, i første omgang for at ære sin egen mor Anna. Moderen Anna Marie Reeves Jarvis arbejdede bl.a. for at forbedre de sanitære forhold og mindske børnedødeligheden, men efterhånden også for generelt at ære alle mødres arbejde. Hun fik indført at dagen skulle afholdes den første søndag i maj og skikken bredte sig hurtigt. Dagen er blevet holdt i hævd som en officiel helligdag i USA siden 1914.

Historie
Før Julia Ward Howe opfandt mors dag i USA fandtes der en gammel tradition i England med en lidt anden udgave af mors dag. Siden 1600-tallet har børn og unge hver fjerde søndag i fasten traditionelt fået fri fra tjenestestedet for at besøge deres mor. Dagen blev kaldt Mothering Sunday. I Nordengland og Skotland blev dagen kaldt Carling Sunday, da en speciel slags pandekager (carlings) normalt blev serveret. Andre traditionelle lækkerier blev serveret andre steder i landet på dagen - f.eks. en plumkage med rosiner og frugt eller sød og krydret hvedegrød kogt på sødmælk.

Mothering Sunday var dog ved langsomt at dø ud, da dagen blev genoplivet med inspiration fra den nye amerikanske tradition. Dagens afholdes stadig den fjerde søndag i fasten, men kaldes nu Mothers Day.

Anna Jarvis forsøgte at introducere den hvide nellike som symbol på mors dag. Nelliken skulle symbolisere mødrenes dyder: renhed, trofasthed, ærbarhed, barmhjertighed, kærlighed og skønhed. Ideen blev videreudviklet, så folk med levende mødre bar røde nelliker, mens folk, hvis mødre var døde bar hvide nelliker. Traditionen var ikke tiltænkt at være kommerciel, men da nelliken blev symbol på mors dag fik blomsterhandlende en fremtrædende rolle i traditionen omkring mors dag.

Mors dag i Danmark
Mors dag kom til Danmark i 1929 med rigsdagsbetjent Christian Svenningsen (1896 - 1979). Han havde kæmpet som soldat i USA's hær under 1. verdenskrig og hørte da om den nye tradition fra soldaterkammeraterne. Han bragte ideen til Danmark og krydrede traditionen med sin egen ide til arrangementer indenfor foreningen De Allieredes Danske Vaabenfæller til pengeindsamling til fordel for krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Senere gik pengene til Mødrehjælpen.

Ud over blomsterhandlendes udbud af mors dag-buketter og kort produceres der i Danmark også hos porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl, i nu mere end 40 år, mors dag-platter beregnet til samlere.

   

torsdag den 14. maj 2009

Skønne Bogstaver


Vi lancerede bogstaverne for et år siden og det siden været utroligt sjovt at se hvor kreative vores kunder er. Alle aldre har købt bogstaverne, lige fra barnets navn i dåbsgave, kærestepars initialer, sjove ord til køkkenhylden, velkomsthilsen i entreen, familiens initialer til kontoret, som hygge i mormors fortryllende børnehjørne... ja mulighederne er mange.

Igen har vi fået fyldt hylderne op med de dekorative bogstaver fra Design Ideas, der ikke bare pynter på ungernes værelser, men også gør stavning til en sand leg.

se alle bogstaver her >>

torsdag den 7. maj 2009

Morgen smoothie



fortryllende morgen smoothies - energibomber

Banan smoothie
nok til 2 personer

2 modne bananer
200 ml fedtfattig yoghurt naturel
125 ml skummemælk
½ tsk. vaniljeessens

Kom banan, yoghurt, mælk og vaniljeessens i blenderen og lad den køre, til blandingen er jævn. Skal serveres og nydes med det samme.

En skøn opkvikker
nok til 4 personer

400 gram friske grape og appelsinstykker
4 spsk. citronsaft
3 spsk. lime saft
425 ml kold appelsinsaft

Kom alle ingredienserne i blenderen og blend til blandingen er jævn og lækker. Hæld op i kolde glas og server med det samme

Bærsmoothie
nok til 2 personer

175 gram blåbær
150 ml tranebærsaft
150 ml yoghurt naturel
evt. klar honning

Kom blåbær og tranebærsaft i en blender og lad den køre 1-2 minutter, til blandingen er jævn. Tilsæt yoghurten og blend det hurtigt sammen. Smag til med honning efter behov, hvis du ønsker din smoothie sødere. Blend kort igen, til ingredienserne er godt sammen blandet. Hæld den skønne drik op i afkølede glas med sugerør og server - nam nam

Vandmelon smoothie
nok til 2 personer

1 stykke vandmelon ca. 600 gram
2 små bananer
225 ml kokoscreme

Fjerne kernerne fra vandmelonen og smid dem ud. Skær derefter kødet fri af skallen og skær det i små stykker. Skræl bananerne og skær ligeledes disse ud. Kom alle ingredienserne i blenderen og lad den køre til hele blandingen er fin jævn og lækker, hæld op i kolde glas og server med det samme - nam nam

Mandel smoothie
nok til 3-4 personer

125 gram smuttede mandler
600 ml laktosefri mælk
2 modne bananer
1 tsk vaniljeessens
stødt kanel til pynt

Kom mandler i en blender og lad den kære til de er meget finthakkede. Tilsæt mælk, bananer og vaniljeessens og blend til blandingen er jævn og lækker cremet. Hæld op i kolde glas, drys med lidt kanel og server med det samme.

Frugthave smoothie
nok til 2 personer

1 moden pære
1 æble
2 store mørke blommer
4 modne svesker
200 ml vand

Start med at skrælle pære og æble og fjerne kernehus og skær dem i både som halveres. Udsten og halver blommerne og sveskerne. Kom vand, pære, æble, blommer og svesker i en gryde. Læg låg på, bring langsom blandingen i kog. Frugternes korte kogning blødgør blot smagen og lader sveskernes og blommernes farve trænge ind i æblerne og pærerne. Sluk for varmen og lad blandingen køle langsomt af. Sæt den til køling et koldt sted. Hæld frugtblandingen med vand op i en blender og lad den køre, til det er jævnt og lækkert. Hæld op i kolde glas og ser den smukke smoothie med det samme.

velbekomme

torsdag den 23. april 2009

Varme hveder



Varme hveder er oprindeligt ikke nogen religiøs tradition. Det er nærmere en praktisk foranstaltning, og hvederne burde først varmes og nydes på selve store bededag – hvis traditionen skulle følges. 


Arbejdsfri dag for bagerne

Skikken med varme hveder stammer nemlig fra den tid, da store bededag var arbejdsfri bede- og bodsdag.

Når kirkernes klokker ringede, betød det, at alle skulle holde fri og al handel skulle ophøre. Samtidig skulle alle afholde sig fra arbejde, rejser, leg og spil.

Også bagerne skulle holde fri og kunne derfor ikke bage brød. I stedet bagte de hvedetvebakker dagen før, så folk kunne købe dem dagen inden store bededag og varme dem på selve dagen.
En kombinationsdag
I dag er store bededag primært kendt som en fridag for alle, som indledes ved at spise varme hveder aftenen før. Oprindeligt var store bededag blot en ud af mange dage, hvor fromme borgere fastede og præster prædikede.

Dagen blev lovfæstet i 1686 af kong Christian V og indført af biskop Hans Bagger fra Roskilde. De slog flere helligdage sammen til en stor bede- og bodsdag, der faldt den fjerde fredag efter påske. Før 1686 blev der holdt en række fester, hvor man drog rundt i sognet med et kors. Det er disse såkaldte "gangdage", der siden er blevet ændret til store bededag.
Store bededag overlevede

I 1686, da store bededag blev lovfæstet, var der mange andre helligdage, blandt andet helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmissedag, sankt hans dag samt mortens og mikkelsdag.

Ved en stor reform i 1770 blev alle disse, og flere, afskaffet på opfordring af kong Christian VII's livlæge Struense. Selvom halvdelen af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet, overlevede store bededag dog og bliver den dag i dag stadig fejret med gudstjenester rundt om i landets kirker. Det er også en stor konfirmationsdag

torsdag den 9. april 2009

Smoothie - nam nam


4 skønne forårs appelsin smoothie


Smoothies er bløde og cremede drinks og et godt mellemmåltid, hvis ungerne trænger til lidt friskt eller lidt sødt, der er sundt.

Opfind jeres favorit smoothie med de frugter I holder allermest af. Alt hvad I skal bruge er en blender og sommerens frugter.

Server jeres smoothies i høje glas og pynt dem med frugt-stykker, appelsinstykker, druer eller stjernefrugt. Frys eventuelt frugtstykker og brug dem i stedet for isterninger. Kun fantasien sætter grænser... og ungerne kan være med til det hele; skære og måle - og de vil elske at nyde en smoothie

Alle opskrifter er til 2 personer.

Skøn energibombe
Saften af to appelsiner
1 mango
1 håndfuld bær - f.eks. jordbær, hindbær og blåbær
1 kop yoghurt naturel ( vand, æblejuice, sojamælk med vanilje kan ligeledes anvendes. )

maven siger nam nam

saften af to appelsiner
1/4 ananas i tern
1 papaya uden kerner og skal
1 knivspids friske vaniljekorn

afslapnings smoothie
Saften af to appelsiner
1 banan
1 glas rismælk
1 knivspids friske vaniljekorn

Super til en skøn film
Saften af to appelsiner
saften af en grapefrugt
½ honningmelon
1 håndfuld druer

Du bestemmer selv om den skal være som is, cremede som milkshakes eller flydende som mælk. En ting er sikkert det er en fantastisk måde at snige c-vitaminer, frugt og omega 3-olier i de kære små. Og ikke mindst kan de tilfredsstille sultne unger der er ved at gå 'sukkerkolde' efter en lang dag i institution eller skole.

velbekomme

torsdag den 2. april 2009

Livet er en leg


Det er altid hyggeligt at lege - og specielt en leg hvor alle kan være med. Og skal alle sanser bruges kan inspiration findes her...

Huskeleg
Tag en masse småting frem på en bakke - mindst ti forskellige; blyant, lysestump, legoklods, viskelæder, tegnestift, perleplade, legetøjsbil, knap, mobiltelefon, mandarin osv. Lad børnene kikke på dem i et minut eller mindre. Tak bakken væk og lad børnene fortælle hvad der var på den.

Variant: tag et eller tre ting væk og spørg hvad der mangler.

Smageleg
Bind et tørklæde om øjne og læg så forskellige ting som det skal genkende smagen; appelsin, rosin, sukker, avokado, æble, banan, chokolade osv.


Variant: børnene får et sugerør og man fortæller at 3 glas indeholder enten sukker, salt eller citronsaft. Hæld lidt vand i alle glas og rør voldsomt rundt. Når børnene suger indholdet vil det helt sikkert kunne smage de ting som man sagde - og så må man prøve igen.

Lugteleg
Sæt en masse forskellige lugte frem, kaffe, kakao, kanel, sennep, karry, sæbe, tandpasta, peberfrugt osv. ( husk aldrig ting fra rengørings skabet - som kan være farlige at lugte til ). Nu skal man snuse/gætte sig frem til det rigtige.

Mærkeleg
Læg en masse forskellige ting frem; vaniljestang, peberfrugt, nødder, børste, handske, bælte, nøgle, badeand, hundesnor osv. Nu skal man føle/gætte sig frem til det rigtige.

Variant; hav tingen i hånden og beskriv den - mere og mere indtil børnene gætter hvad det er.

Høreleg
På samme måde kan man lege med lyde; gnide fingeren ned ad en kam, tabe mønter på gulvet, ryste en kapsel i en kop, kramme papir, hælde vand i glas, tegne med spritpen osv.

I alle disse lege er det sjovest, hvis der er flere børn til stede, forbi det er sjovt at grine sammen. Hvis man vil, kan den der har gættet flest rigtige blive dagens gætte konge eller dronning.

                                                  kilde Jørn Martin Steenhold


tirsdag den 31. marts 2009

Dryppe lys


Skal vi lege... dryppe lys a la Phistermedister
I skal have forskellige gennemfarvede lys og et ildfast fad med ca. 3 mm vand, bage skabeloner samt perler i fortryllende farver.

I holder det tændte lys hen over den valgte skabelon, så lyset drypper ned i vandet hvor I har spredt de valgte perler ud. Skift indimellem til en anden farve lys, så får I en fin farvet stearinblanding, som I kan tage op, når den er størknet. Se bare det fortryllende kunstværk...


torsdag den 26. marts 2009

Sunde brunch pandekager


Din mave vil elske disse fortryllende pandekager - ungerne også.

til 4 personer
1 stor portion "Den flade maves grød"
3-4 æg
kokosolie
kanel
Birkesød
lidt havsalt
kardemomme

Tilbered grøden efter opskriften på pakken. Tilsæt æg og kardemomme samt salt. Dejen skal ikke være for flydende. Steg dejen som små, tynde pandekager, i kokosolie på panden ved relativ høj varme. Et lille tip; brug en blinipande, så bliver pandekagerne fine runde og lige store.

Imens pandekagerne er varme smøres de med et lag kokosolie, som styrker forbrændingen i kroppen. Drys med birkesød, som ikke påvirker blodsukkeret synderligt. Drys til slut med kanel og maven er klar til at sige nam nam til en pandekage med næring.

Et fortryllende tip; ønsker du en mere luftig pandekage, mal da "Den flade maves grød" finere inden at du koger grøden. Når grøden er færdig blend den sammen med æg og kardemomme i foodprocessor eller stavblender - og de bliver luftige som skyer.

velbekomme

torsdag den 19. marts 2009

Nye farver


Blomsten i to nye farver...


Nu lancerer vi Phistermedister Blomsten i en skøn påske gul farve. Den er lækker og blød i tonen - og passer således perfekt til den græsgrønne samt resten af vores sortimentet.

Se alle de andre farver her >>


torsdag den 12. marts 2009

Påske - traditioner


Eventyrlige æg
Påskelørdag er dagen, hvor børnene i gamle dage legede med æggene. De rullede dem ned af en skråning eller af et bræt, og hvis det lykkedes at ramme ét af de andre børns æg, fik man det.

Påskeharen
Nogle steder er det skik, at børnene påskemorgen går ud i haven og leder efter de æg, som påskeharen har gemt derude. Ligesom høns holder påskeharen mest af at lægge sine æg et lunt, blødt og lidt skjult sted. Så hvis man gerne vil have påskeharen til at komme, kan man lave påskereder af tørt græs, mos eller lignende.

Trilleæg
Hvert barn vælger et aftalt antal æg og dekorerer dem så hver kan genkende sine æg. På en lille bakke på græsplænen kan men enten konkurrere om hvis æg der kan trille længst, eller have et mål at trille mod. Ejeren af det æg der er kommet længst eller tættes på har vundet

torsdag den 5. marts 2009

Strik & Støt


Dette er din mulighed for at få ryddet op i gemmerne, hjælpe andre og måske endda lære dine børn eller børnebørn at strikke. En hyggeaften med veninderne til snak og strik eller blot til hygge i sofaen alene. Alle klude er velkomne og uden kulde ville der jo ej kunne blive udviklet en Strik & Støt Kollektion.


fredag den 20. februar 2009

Godnathistorie



Godnat historie - som I bestemmer...

Læg fem stykker legetøj i en pose, uden at barnet ser det. Lad barnet stikke hånden ned i posen og tage et stykke legetøj op. Begynd at fortælle noget om det. Hvis det er bold der dukker op, så kan du lægge ud med; "Der var engang en bold der hoppede så højt, at den hoppede helt op i himmelen hvor den mødte en rigtig god ven". Tag nu selv et stykke legetøj op. og lad barnet fortsætte historien. Hvis det er en byggeklods, kan det blive til; "Bolden hoppede super højt at glæde, da den så at englen, dens ven sad og legede med byggeklodser - åh den ville også være med. Englen kiggede på Bolden og sagde; "jeg ville ønske at jeg kunne hoppe lige så højt som du kan".

Fortsat med at finde ting frem fra posen og byg videre på historien... det er vinterferie så lad bare det fortryllende eventyr begynde...