Viser opslag med etiketten Julehygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julehygge. Vis alle opslag

lørdag den 21. december 2019

Ventetiden kan være lang...


Ventetiden kan nogle gange være lang... ( specielt når det først er juleaften på tirsdag ) men ventetiden kan blive ganske hyggelig, med Phistermedisters "bygge lejligheder"

Byg eventyrlige rum
I skiftes til at tegne én streg mellem to prikker hvorsomhelst. Grib magien ved at tegne fire linier, så de danner en firkant. Hvis det lykkes dig at lavet et eventyrligt rum, får du en tur mere. 1 point pr. rum der bliver dit, 10 point pr. for de rum du bygger hvor der er en Phistermedister blomst. Hver deltager har sin egen skønne farve at tegne med - se blot hvor eventyrligt det bliver.

Du finder spillet til download her >>

søndag den 8. december 2019

Uundværlig juleviden del 2


Adventskransen stammer fra Nordtyskland. Danske blomsterhandlere begyndte af forhandle den under besættelsen i 1939-40.

Lucia er en svensk folketradition, som fra 1950'erne er blevet fejret over hele norden den 13. december.

Julekalender på TV begyndte i 1962 med nisserne Tim og Tam. Første gang en julekalender for alvor formåede at samle nationen omkring fjernsynet, var i 1967 da man sendte "Kender du Decembervej?” med den glade Magnus Tagmus

Misteltenen er en amerikansk og engelsk tradition, som giver lov til at kysse den, der står under grenen. Ikke bare på kinden, men på munden.

Hvid jul betyder, at mere end 90% af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Vi har ikke haft hvid jul i Danmark siden 1995 - så den kunne godt komme i år, som en 24 års jubilæumsgave ;-)

Se blot hvor klog du blev på julen - eller vidste du det allerede ?

søndag den 1. december 2019

Uundværlig juleviden - del 1 af 2


Juletræet blev første gang tændt i Danmark i 1808 på det sydsjællandske gods Holsteinborg.

Julemanden ses første gang i Danmark i 1866 i Peters Jul.

Julepynten bestod i 1870'erne især af trælle- eller vokslys. Men også kagemænd, klejner, kringler, sukker- og chokoladefigurer pyntede træet.

Klejnen er en af vores allerældste julesmåkager. Allerede i middelalderen bagte de den. Eller rettere sagt, de kogte den - for klejnen bliver jo kogt i fedt. Det er også grunden til, at det var muligt, at lave denne småkage allerede i middelalderen - før komfuret hæ hæ.

Julemærket er en dansk opfindelse fra 1903 og blev skabt af Postmester Einar Holbøll. Det udkom første gang i 1904. Pengene skulle anvendes til fordel for syge børn og der er igennem tiderne oprettet julemærkehjem som sanatorier for børn.

Julekalenderens allerførste låge blev åbnet i 1932 - i Danmark. Julekalenderen blev til i år 1883 i Tyskland i Gerhard Langs barndomshjem af hans kære moder. Som voksen blev det hans levevej - og i 1920 begyndte hans kalender langtsomt at erobre børns hjerter over hele verden. I Danmark tog Chr. Olsens Kunstforlag ideen til sig og den danske julekalender med låger blev sendt på gaden i julen 1932.

I 1885 eller 1886 syede hans moder 24 indpakkede småkager fast på et stykke karton. Hver dag op til jul fik den lille Gerhard så lov til at klippe en pakke løs og spise en småkage - og derved var utidens såkaldte pakkekalender skabt. Så vi kan alle sende en kærlig tanke til lille Gerhards mor ;-)

Vidste du det ?

lørdag den 12. december 2015

Perle Rudolph


Vi hygger indendørs med varm the, perler samt Dasher, Comet, Dancer, Cupid, Prancer, Donner, Vixen og Blitzen

I et amerikansk digt fra 1823 af C.C. Moore kommer julemanden flyvende gennem vinternatten i en kane trukket af otte smukke rensdyr.

Det sidste rensdyr, Rudolph, slutter sig første til flokken mere end hundrede år senere, og med tiden er han blevet det mest kendte af rensdyrene, der trofast hjælper med at bringe julegaver ud

En perle Rudolph vil se smuk ud på en pakke... sæt en hvid label på bagsiden som du kan skrive til & fra på :-)

tirsdag den 1. december 2015

Sæt ord på juletræet


Julefreden har sænket sig og julehyggen landede i dag på Frederiksberg Børnebibliotek hvor en masse skønne børn var forbi til juleklip under temaet; sæt ord på juletræet. 

Fnis - sig det ikke til nogen... men vi klippede i bøgerne ;-)

Vil du også være med til at klippe i bøgerne og julehygge - så kig forbi torsdag den 10. december samt tirsdag den 15. december begge dage fra 15.30 til 17.30 - vi glæder os SÅ meget til at se dig <3

torsdag den 12. november 2015

Juleord


3 tirsdage i december julehygger Phistermedister med bøger, bogstaver og julepynt på Frederiksberg bibliotek. I den forbindelse skal vi bruge din hjælp
Hvilke ord kommer du til, at tænke på hvis vi siger "Julehygge" - skriv dem her, så mange du kan - og vi bliver fanofantastik jubel lykkelige og super glade
Nærmere info om de tre dage følger - og sig det ikke til nogen: vi skal klippe i bøgerne - hi hi fnis

onsdag den 4. november 2015

Perle julehygge


Hos Phistermedister har vi ikke en jul uden hygge med rørperler - så i år er ingen undtagelse. Alle kan være med, store som små. Måske en stjerne til juletræet eller til at pynte på pakkerne med. Det er kun fantasien - og tiden der sætter grænser.

Man kan sagtens lave julekugler i rørperler. Du skal blot bruge en rund perleplade og farvestrålende rørperler. Stryg dem på bagsiden og sæt en silkesnor igennem og de kan pynte på både julegaver og juletræet.


Øreringe lavet af rørperler som en Phistermedister blomst. Stryg dem på bagsiden og sæt en lille øresticker på med en limpistol og du har de sødeste gaver... du kan lave en hel kollektion, så modtageren har en ny farve til alle ugens dage. Ja eller en til hver dag i en måned ;-)
En nøglering kan man altid bruge - denne er syet sammen med gennemsigtig elastiksnor og har et mønster af forskellige farvede Phistermedister blomster på en bundfarve af hvid. 

Sæt dine rørperler på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 gr. ( ikke varmluft ) i et par minutter. Gå ikke fra ovnen, da det går hurtigt. Når de er kølet af, trækkes de på en elastik og vupti har du det skønneste armbånd. Igen kan der her leges med farvekombinationer der passer til den glade modtager.


Du kan også sy et armbånd i rørperler. Her der der brugt en gennemsigtig medi rørperle med en farvet mini rørperle indeni. Det giver en utrolig sjov og flot effekt. Du kan lave det ensfarvet eller multifarvet - det er kun din fantasi der sætter grænser

Rigtig god fornøjelse med perlehyggen :-)




mandag den 17. november 2014

Adventskrans


Har du ikke fået lavet advendskrans endnu kan du hente inspiration på vores Pinterest Opslagstavle... der er under 14 dage til 1. søndag i advent  

tirsdag den 1. december 2009

Julehygge


Der er næsten ikke noget mere julet end at sidde sammen og klippe julestads, forme marcipan og bage småkager. Børnene elsker det, og de voksne får helt nye talenter, når de bliver grebet af julestemningen. Nogle kan flette stjerner, andre kommer i tanke om, at de engang klippe sjove lygter.

Da Phistermedister holdt deres julestue den 1. december ville kreativiteten ingen ende tage og det mest fantastiske julepynt blev lavet.

Det er nemt at arrangere en hyggelig julestue med veninderne og deres børn. Bed dem om at tage med hvad de har af papir, sakse, perler og glimmer. Det eneste, du behøver at forberede, er gløgg, børnegløgg og æbleskiver. Hvis I skal bage småkager, kan du evt. blande dejen på forhånd og stille den i køleskabet. Men det vigtigste er at bestemme datoen og invitere allerede nu.


lørdag den 8. november 2008

Jul på Galopbanen


Mød os til Jul på galopbanen 


Julen begynder på den nostalgiske galopbane i Klampenborg - sidste weekend i november og første weekend i december, alle dage fra kl. 11 til 19. Her kan du finde julegaver og give børnene en fantastisk juleoplevelse.

Phistermedister er med til at hygge i børneloungen ved restauranten, hvor vi afholder tegnekonkurrence, læser eventyr, laver juleklip, perlepynt og ser film og julekalenderen i december.

Vi glæder os meget til at se dig.