fredag den 29. maj 2015

Godnathistorie - Gåseurten


Original tekst af HC Andersen

Nu skal du høre!

Ude på landet, tæt ved vejen, lå et lyststed. Du har bestemt selv engang set det! der er foran en lille have med blomster og et stakit, som er malet. Tæt herved på grøften, midt i det dejligste grønne græs, voksede en lille gåseurt. Solen skinnede lige så varmt og smukt på den, som på de store rige pragtblomster inde i haven, og derfor voksede den time for time. En morgen stod den ganske udsprunget med sine små, skinnende hvide blade, der sidder som stråler rundt om den lille gule sol indeni. Den tænkte slet ikke på, at intet menneske så den der i græsset og at den var en fattig, foragtet blomst. Nej den var så fornøjet, den vendte sig lige imod den varme sol, så op i den og hørte på lærken, som sang i luften.

Den lille gåseurt var så lykkelig, som om det var en stor helligdag, og så var det dog en mandag. Alle børn var i skole. Mens de sad på deres bænke og lærte noget, sad den på sin lille grønne stilk og lærte også af den varme sol og alt rundt omkring, hvor god Gud er, og den syntes ret at den lille lærke sang så tydeligt og smukt alt, hvad den i stilhed følte, og gåseurten så med en slags ærbødighed op til den lykkelige fugl, der kunne synge og flyve, men var slet ikke bedrøvet, fordi den selv ikke kunne det. “Jeg ser og hører jo!” tænkte den, “solen skinner på mig og vinden kysser mig! oh, hvor jeg dog er blevet begavet!”

Inden for stakittet stod så mange stive, fornemme blomster, jo mindre duft de havde, des mere knejsede de. Pæonerne blæste sig op, for at være større end en rose, men det er slet ikke størrelsen, som gør det! Tulipanerne havde de allersmukkeste kulører, og det vidste de nok og holdt sig så ranke, for at man endnu bedre skulle se det. De lagde slet ikke mærke til den lille gåseurt udenfor, men den så des mere på dem og tænkte: “Hvor de er rige og dejlige! ja, dem flyver vist den prægtige fugl ned til og besøger! Gud ske lov, at jeg står så nær herved, så kan jeg dog få den stads at se!” og lige idet den tænkte det, “kvirrevit!” der kom lærken flyvende, men ikke ned til pæoner og tulipaner, nej, ned i græsset til den fattige gåseurt, der blev så forskrækket af bare glæde, at den vidste slet ikke mere, hvad den skulle tænke.

Den lille fugl dansede rundt omkring den og sang: “Nej, hvor dog græsset er blødt! og se, hvilken sød lille blomst med guld i hjertet og sølv på kjolen!” den gule prik i gåseurten så jo også ud som guld, og de små blade rundt om var skinnende sølvhvide.

Så lykkelig som den lille gåseurt var, nej, det kan ingen begribe! Fuglen kyssede den med sit næb, sang for den og fløj så igen op i den blå luft. Det varede bestemt et helt kvarter, før blomsten kunne komme sig igen. Halvt undselig og dog inderlig fornøjet så den til blomsterne inde i haven. De havde jo set den ære og lyksalighed, der var vederfaret hende, de måtte jo begribe, hvilken glæde det var, men tulipanerne stod nok engang så stive som før, og så var de så spidse i ansigtet og så røde, for de havde ærgret sig. Pæonerne var ganske tykhovedede, bu! det var godt, at de ikke kunne tale, ellers havde gåseurten fået en ordentlig tiltale. Den stakkels lille blomst kunne nok se, at de var ikke i godt humør, og det gjorde den så inderligt ondt. I det samme kom der inde i haven en pige med en stor kniv så skarp og skinnende, hun gik lige hen mellem tulipanerne og skar den ene af efter den anden. “Uh!” sukkede den lille gåseurt, “det var jo forskrækkeligt, nu er det forbi med dem!” Så gik pigen bort med tulipanerne. Gåseurten var glad ved, at den stod ude i græsset og var en lille, fattig blomst. Den følte sig ret så taknemlig, og da solen gik ned, foldede den sine blade, sov ind og drømte hele natten om solen og den lille fugl.

Næste morgen, da blomsten igen, lykkelig, strakte alle de hvide blade ligesom små arme ud mod luft og lys, kendte den fuglens stemme, men det var sørgeligt, hvad den sang. Ja, den stakkels lærke havde god grund dertil, den var blevet fanget og sad nu i et bur tæt ved det åbne vindue. Den sang om at flyve frit og lykkeligt omkring, sang om det unge, grønne korn på marken og om den dejlige rejse, den kunne gøre på sine vinger højt op i luften. Den stakkels fugl var ikke i godt humør, fangen sad den der i buret.

Den lille gåseurt ønskede så gerne at hjælpe, men hvorledes skulle den bære sig ad dermed. Ja det var vanskeligt at hitte på. Den glemte rent, hvor smukt alt stod rundt om, hvor varmt solen skinnede, og hvor smukke hvide dens blade så ud. Ak, den kunne kun tænke på den fangne fugl, som den slet ikke var i stand til at gøre noget for.

Da kom der i det samme to små drenge ud af haven. Den ene af dem havde i hånden en kniv, stor og skarp som den, pigen havde til at skære tulipanerne af med. De gik lige hen imod den lille gåseurt, der slet ikke kunne begribe, hvad de ville.

“Her kan vi skære en dejlig græstørv til lærken!” sagde den ene dreng og begyndte at skære i en firkant dybt ned, omkring gåseurten, så at den kom til at stå midt i græstørven.

“Riv den blomst af!” sagde den anden dreng, og gåseurten rystede ordentlig af angst, thi at blive revet af, var jo at miste livet, og nu ville den så gerne leve, da den skulle med græstørven ind i buret til den fangne lærke.

“Nej, lad den sidde!” sagde den anden dreng, “den pynter så net!” og så blev den siddende og kom med ind i buret til lærken.

Men den stakkels fugl klagede højt over sin tabte frihed og slog med vingerne mod jerntrådene i buret. Den lille gåseurt kunne ikke tale, ikke sige et trøstende ord, ihvor gerne den ville. Således gik hele formiddagen.

“Her er intet vand!” sagde den fangne lærke, “de er alle ude og have glemt mig med en dråbe at drikke! min hals er tør og brændende! der er ild og is indeni mig og luften er så tung! Ak, jeg må dø, fra det varme solskin, fra det friske grønne, fra al den dejlighed, Gud har skabt!” og så borede den sit lille næb ned i den kølige græstørv, for derved at opfriskes lidt. Da faldt dens øjne på gåseurten, og fuglen nikkede til den, kyssede den med næbbet og sagde: “Du må også visne herinde, du stakkels lille blomst! Dig og den lille grønne plet græs har man givet mig for den hele verden, jeg havde udenfor! hvert lille græsstrå skal være mig et grønt træ, hvert af dine hvide blade en duftende blomst! ak, I fortæller mig kun, hvor meget jeg har mistet!”

“Hvem der dog kunne trøste ham!” tænkte gåseurten, men den kunne ikke røre et blad. Dog duften, som strømmede ud af de fine blade, var langt stærkere, end den ellers findes hos denne blomst. Det mærkede også fuglen, og skønt den forsmægtede af tørst og i sin pine rev de grønne græsstrå af, rørte den slet ikke blomsten.

Det blev aften, og endnu kom ingen og bragte den stakkels fugl en vanddråbe. Da strakte den sine smukke vinger ud, rystede dem krampagtigt, dens sang var et vemodigt pipi. Det lille hoved bøjede sig henimod blomsten, og fuglens hjerte brast af savn og længsel. Da kunne blomsten ikke, som aftnen forud, folde sine blade sammen og sove, den hang syg og sørgende ned mod jorden.

Først den næste morgen kom drengene, og da de så fuglen død, græd de, græd mange tårer og gravede den en nydelig grav, som blev pyntet med blomsterblade. Fuglens lig kom i en rød, dejlig æske, kongeligt skulle den begraves, den stakkels fugl! da han levede og sang, glemte de ham, lod ham sidde i buret og lide savn, nu fik han stads og mange tårer.

Men græstørven med gåseurten blev kastet ud i støvet på landevejen, ingen tænkte på den, som dog havde følt mest for den lille fugl og som gerne ville trøste den!

Godnat og sov godt

tirsdag den 19. maj 2015

Phistermedister sommermodel 2015

Dicte - vinder af Phistermedisters sommermodel 2014

Kunne din datter tænke sig at være "model for en dag", har hun nu chancen for en sjov oplevelse i Det Kongelige Danske Haveselskabs Have på Frederiksberg.

Info og konkurrenceregler:
Din datter skal være mellem 70-150 cm høj
Du og din datter skal kunne komme til Frederiksberg fredag den 5. juni 2015

Sådan gør du:
Du skal sende et billede af din datter - som du selv har taget - på konkurrencen@phistermedister.dk og fortæl hvorfor din datter skal være Phistermedisters model 2015 - samt oplyse din datters højde.
Den 31. maj kl. 18.00 bliver de 3 finalister fundet og offentligtgjort på Facebook.

Finalen:
Billeder af finalisterne bliver "skudt" af Fotograf Maiken Kestner i Frederiksberg have under udstillingen "Mit hjem er Mit Slot" den 5. juni kl. 13.00-15.30
Billederne bliver lagt op på Phistermedisters og Maiken Kestners facebook sider og den finalist der sammenlagt har flest "likes" bliver årets Phistermedister Model 2015.
Vinderen bliver offentliggjort her på bloggen samt Facebook den 5. juli 2015 . Vinderne får direkte besked.

Præmier:
De 3 finalister får hver:
- 2 adgangsbilletter til livsstilsmessen "Mit hjem er Mit Slot" ( værdi 240.- kr. )
- Den Phistermedister kjole og hat/hårbøjle de bliver fotograferet i ( værdi 498.- kr. )
Vinderen får derudover bestseller Phistermedister sækkestolen "Blomsten" i valgfri farve ( værdi 925.- kr. ), samt et gavekort til et fotoshoot hos Fotograf Maiken Kestner i Dragør, til en værdi af kr. 2.400.- kr.

Præmierne er personlige og kan ikke ombyttes til kontanter.

Det med småt:
Billederne vil blive brugt som markedsføring på både Phistermedisters og Maiken Kestner Fotos hjemmesider, blogs, nyhedsbreve og facebook sider.

Hvis du har lyst til, at se hvad vi ellers laver samt har af konkurrencer og gode tilbud, så vil vi blive super glade hvis du har lyst at følge os på Facebook: Fotograf Maiken KestnerPhistermedister.

mandag den 4. maj 2015

Kryllefyt snørre i ny farve


Vi er jubel glade hos Phistermedister - vores helt egen specielt udviklet silverline er fantastisk. De nye Kryllefyt snørre - we like! findes i Field's Designstore samt på vores webshop. 

Forkæl dig selv :-)

Den viste Kryllefyt snørre er silver med 2 farvet perler.

søndag den 3. maj 2015

Tegnekonkurrence



Børn og deres leg giver Phistermedister inspiration samt et varmt og hjertelig smil i hverdagen.

Tema for årets tegnekonkurrence er Eventyr

... og hvem elsker ikke et skønt eventyr, måske fyldt med trolde, frøer, helte eller måske handler det blot om en lille vorte der blev væk i Paris ? Lad din fantasi farvelægge papiret - der er ingen grænser.


De forunderlige streger og valg af farver minder os om, at ikke alt skal være firkantede og i kasser – men den kreative og finurlige leg skal vokse, og omgivelserne skal tilpasses, de små, de større og de største så der er plads til alle i vores fælles hverdag. 

send din tegning ind til os.
Enten på mail konkurrencen@phistermedister.dk
eller med post til adressen:

Phistermedister
Gustav Johannsens Vej 5
2000 Frederiksberg

Du kan også indlevere den i vores butik

Field's Designstore

Butik 215, plan 1
Arne Jacobsens Allé 12
2300 København S


Hvor vi har åbent alle ugens 7 dage fra 10.00 til 20.00

Alle tegninger bliver løbende lagt ind på vores facebook side, så alle interesserede kan kigge med og få et varmt smil med i deres hverdag.

Konkurrencen slutter sidste dag i sommerferien; søndag den 9. august 2015 og vores dommerpanel vil finde de 10 bedste tegninger og vinderne har fået direkte besked. Præmien: En Phistermedister sækkstol Blomsten i valgfri farve.

De 10 vindere bliver offentliggjort i vores nyhedsbrev den 5. september 2015. Vinderne får direkte besked.

Bemærk
Tegningen skal på bagsiden være påført dit navn og alder samt adresse og telefonnummer - så vi kan kontakte dig. Samt meget gerne en lille kort sætning om din tegning

Konkurrencen er ikke købsbetinget. Alle børn og kreative barnlige sjæle kan deltage, dog ikke personer med tilhørsforhold til vores dommere og ansatte hos Phistermedister.

Latterens verdensdag


Latterens dag er første gang arrangeret i 1999 af den indiske grundlægger af latteryoga, Madan Kataria. Dagen falder første søndag i maj og har været markeret i Danmark siden år 2000.

Jan Thygesen Poulsen er manden, der førte latteren til Danmark.

Han er ophavsmand til latterbevægelsen i Danmark og startede den første klub hjemme i sin stue i marts måned 1999, og i januar 2000 oplevede godt 10.000 mennesker på Rådhuspladsen, hvordan det føles at lave latterøvelser sammen, da Jan Thygesen Poulsen for første gang afholdt Latterens Verdensdag.


Stort tak til Jan :-) jeg mindes stadigvæk denne dag og den søde citron jeg fik. ( En smilende citron er logo for latterens verdensdag )

Kig dig nu til siden - og grin sammen med dem som er omkring dig... giv slip og mærk latteren helt neden i storetåen - grin højt og nyd denne skønne søndag i maj - latterens dag :-)

lørdag den 2. maj 2015

Nedtælling til mors dag


Blot om 10 dage er det mor's dag - du behøver ikke at give din mor kæmpe gaver, en tegning eller et kram og hun vil smile - og husk et kys er altid gratis :-) og bringer også glæde.

Rørperler


Alle mødre bliver glade for at få smykker lavet af deres børn. Og rørperler er et fantastisk materiale og mulighederne er nærmest uendelige... det er kun din fantasi der sætter grænser...


Personlige the poser

Giv en smuk og personlig en gave med skønne the sorter. Lav en gaveæske med en blanding af foretrukne løs the - eller lav dine egne blandinger af tørrede urter og spiselige blomster, som mint og rose.

sæt dine egen tags på og anbring det fint i en gaveæske.

Du skal bruge følgende:
løs the, ostelærred - skåret i firkanter, bomuldssnor, saks, stanseforme iforskellige former, karton - almindeligt eller mønstret, hullemaskine, en gaveæske samt lim.
Sådan laver du The poser
1. Vælg din the og placer 2 spiseske på midten af en ostelærred firkant.

2. Saml enderne af dit ostelærred til du får en lille pose og luk denne med en bomuldssnor. lav så mange poser som der er plads til i din gaveæske.

3. Lav en tag for hver smag ved hjælp af stanseforme og karton. Lav et hul i midten af hver tag. Træk the-pose snoren igennem hver tag, og slå en knude.

Ide: diverse håndarbejdsforretninger har stanseforme med alverdens motiver.

Pynt af gaveæske
1. Klip 2 rektangler af karton til at passe inde i toppen og bunden af gaveæsken. klip hjørnerne af, så der dannes flaps til kanterne. kom Lim på bagsiden af dit rektangel og lim det i gaveæsken.

2. Brug stanseformene og lav i karton samme tags som er på dine the poser. Lim dine tags indvendigt i låget og skriv navnet på indholdet af the posen lige under dit tag. En skøn gave en hver mor vil elske at modtage.

Antikke tekopper

Selvom koppen måske har mistet sin underkop kan den stadig blive en fortryllende mors dag gave, når den bliver fyldt med stearin.

materialer
2 gamle gryder, i to størrelser
Delvis brændt stearinlys
stearinlys termometer
Tang
Ny væger
Tekopper
væge fødder
Træpinde / spyd

Sådan gør du
1. lav et vandbad med de to gryder og smelt de gamle stearinlys heri, sæt termometeret i den øverste gryde med stearinen og hold temperaturen på omkring 185 grader. Fjern gamle lampevæger med tangen.

2. Skær et stykke væge som koppens højde plus 4 cm. Sæt en vægeholder på og bind den anden ende omkring en træpind. Sæt vægeholderen på bunden af koppen og læg træpinden på koppens kant.

3. kom flydende stearin i koppen, stop 2 cm fra koppen kant. Lad stearinen står ca. 1 time for at blive hård. Det hårde stearin vil have en hulning i midten, prik med en anden træpind / spyd en cirkel af huller omkring vægen og tilsæt nu flydende stearin til ca. 1 cm fra koppens kant. Lad koppen stå og lad det nye lys blive helt hårdt. Når det er helt hårdt, kan vægen klippes.


Mors dag
Mors dag afholdes i Danmark den anden søndag i maj. Dagen blev opfundet i USA i 1872 af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe (1819-1910). Oprindeligt var tanken at dagen også skulle være en dag for fred.

Anna Jarvis (1864-1948) fik udbredt kendskabet til dagen, i første omgang for at ære sin egen mor Anna. Moderen Anna Marie Reeves Jarvis arbejdede bl.a. for at forbedre de sanitære forhold og mindske børnedødeligheden, men efterhånden også for generelt at ære alle mødres arbejde. Hun fik indført at dagen skulle afholdes den første søndag i maj og skikken bredte sig hurtigt. Dagen er blevet holdt i hævd som en officiel helligdag i USA siden 1914.

Historie
Før Julia Ward Howe opfandt mors dag i USA fandtes der en gammel tradition i England med en lidt anden udgave af mors dag. Siden 1600-tallet har børn og unge hver fjerde søndag i fasten traditionelt fået fri fra tjenestestedet for at besøge deres mor. Dagen blev kaldt Mothering Sunday. I Nordengland og Skotland blev dagen kaldt Carling Sunday, da en speciel slags pandekager (carlings) normalt blev serveret. Andre traditionelle lækkerier blev serveret andre steder i landet på dagen - f.eks. en plumkage med rosiner og frugt eller sød og krydret hvedegrød kogt på sødmælk.

Mothering Sunday var dog ved langsomt at dø ud, da dagen blev genoplivet med inspiration fra den nye amerikanske tradition. Dagens afholdes stadig den fjerde søndag i fasten, men kaldes nu Mothers Day.

Anna Jarvis forsøgte at introducere den hvide nellike som symbol på mors dag. Nelliken skulle symbolisere mødrenes dyder: renhed, trofasthed, ærbarhed, barmhjertighed, kærlighed og skønhed. Ideen blev videreudviklet, så folk med levende mødre bar røde nelliker, mens folk, hvis mødre var døde bar hvide nelliker. Traditionen var ikke tiltænkt at være kommerciel, men da nelliken blev symbol på mors dag fik blomsterhandlende en fremtrædende rolle i traditionen omkring mors dag.

Mors dag i Danmark
Mors dag kom til Danmark i 1929 med rigsdagsbetjent Christian Svenningsen (1896 - 1979). Han havde kæmpet som soldat i USA's hær under 1. verdenskrig og hørte da om den nye tradition fra soldaterkammeraterne. Han bragte ideen til Danmark og krydrede traditionen med sin egen ide til arrangementer indenfor foreningen De Allieredes Danske Vaabenfæller til pengeindsamling til fordel for krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Senere gik pengene til Mødrehjælpen.

Ud over blomsterhandlendes udbud af mors dag-buketter og kort produceres der i Danmark også hos porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl, i nu mere end 40 år, mors dag-platter beregnet til samlere.

Mors dag i andre lande
Hvis du glemmer mors dag den 10. maj 2015 er der lidt hjælp at hente. Med en blomst, et kæmpe smil og et sødt glimt i øjet kan du benytte en af en nedenstående datoer...

Dato
Land
2. søndag i februar
Norge
30. dag i måneden Schewat (normalt i februar)
Israel
4. fastesøndag 
Storbritannien
2. marts
Irland
8. marts
Albanien, Bulgarien
1. forårsdag
Libanon
1. søndag i maj
Ungarn, Portugal, Sydafrika, Spanien
10. maj
Størstedelen af Sydamerika og Mexico, Bahrain, Hong Kong, Indien, Malaysia, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi-Arabien, Singapore, Forenede Arabiske Emirater
2. søndag i maj
Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Finland, Italien, Japan, New Zealand, Østrig, Schweiz, Taiwan, Tyskland, Tyrkiet, USA
26. maj
Polen
Sidste søndag i maj
Frankrig, Sverige
12. august
Thailand (Dronning Sirikits fødselsdag)
15. august
Antwerpen (Belgien), Costa Rica
2. søndag i oktober
Argentina
kilde: Wikipeda