fredag den 8. februar 2013

Pandekagetips



Gør dine pandekager sundere ved at bruge rugmel, usigtet speltmel eller grahamsmel i stedet for hvedemel. Eller erstat halvdelen af hvedemelet med grovmel eller havregryn.

Pandekager er i dag meget mere end franske crepes og amerikanske pancakes. Pandekagen udvikler sig stadigvæk og brug gerne krydderier, krydderurter, frø og nødder, frugt eller grøntsager, du har til rådighed. Vi giver i dag og de næste fire dage skønne opskrifter til inspiration

Æble-ingefærpandekage med mandler og chokolade
En dejlig semi-sund dessert pandekage

4 stk.
25 g. Mandler
½ æble
2 tsk. Skrællet, friskrevet ingefær
½ dl. Hvedemel
½ havregryn
2 æg
1/4 dl. mælk
1 nip salt
smør til stegning

Topping
½ æble
lidt friskpresset citronsaft
25 g. Mandler
50 g mørk chokolade

Topping
Hak 50 g mandler groft og rist dem let gyldne på en tør pande. Tag halvdelen fra til pandekagerne. Skær æblet i små terninger, udelad kerner, men ikke skræl. Dryp lidt citronsaft over. Smelt chokoladen overvandbad eller hak den blot.

Pandekager
Skær æblet i små terninger, udelad kerner, men ikke skræl. Bland ristede mandler, æble, ingefær, mel, havregryn, æg, salt og lidt af mælken i en skål og pisk til en klumpfri dej. Pisk resten af mælken i lidt af gangen. Hold det sidste mælk tilbage, så dejen ikke bliver for tynd. Den skal være lidt tykkere end piskefløde.

Varm en mindre stegepande op ved høj varme med 1 tsk. smør. Omrør dejen, hæld lidt dej ud på panden og vend og drej panden , så dejen fordeler sig. Skru ned til middel varme. Steg til pandekagen er brun i kanten. Vend med en paletkniv og steg den færdig på den anden side. Det tager et par minutter i alt. Den første pandekage bliver altid lidt forkrøblet. Fortsæt på samme måde, omrør inden du tager ny dej, og kom lidt smør på panden hver gang. Hold pandekagerne varme under sølvpapir eller i ovnen ved 100 gr. Server pandekagerne varme med ristede mandler, sprøde æbleterninger og chokolade over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar