tirsdag den 5. juli 2016

Sommer koldskål


Der findes næsten ikke noget mere sommerligt end Kærnemælkskoldskål... hvad er din ynglings opskrift ?

Vi har prøvet rigtig mange bl.a. med ymer, en uden æg men med strejf af appelsin samt de skønneste karamelliserede havregryn som toppings - mums

Koldskål med ymer, vanilie og citron
2 liter
4 past. æggeblommer (2 bægere)
2 spsk sukker
1 vaniljestang
2 spsk vanijlesukker
1 liter kærnemælk
1 liter Ymer/tykmælk
1/4 citronsaft
Fremgangsmåde
Æggeblommer og sukker piskes skummende og hvidt. Tilsæt vanijle og vanijlesukker og pisk det sammen med æggesnapsen. Mens der stadig piskes kraftigt tilsættes ymer og kærnemælk til koldskålen har en passende konsistens. Den smages til med citronsaft og vanijesukker. Kom de tomme vanijlestænger i koldskålen og lad den trække nogle timer i køleskabet inden servering.

Serveres med ristede havregryn, nødder og frugt :-)


Opskrift - Koldskål uden æg

6 spsk sukker
6 spsk cremefraiche
6 dl ymer
½-1 l kærnemælk
2 tsk vanillesukker
1 appelsin (saft og et par skaller) (Kan undlades)


Fremgangsmåde

Rør sukker og cremefraiche sammen i en skål. Tilsæt ymer, kærnemælk og vanillesukker. Hvis appelsinsmagen ønskes tilsættes her saften fra 1 appelsin, og der skæres et par tynde skiver appelsinskal (uden det hvide) som lægges i koldskålen. Lad koldskålen trække i 5-10 min. med appelsinskallen i. Smag gerne på det med jævne mellemrum, så koldskålen ikke når at blive bitter af at appelsinskallen har trukket for længe.

Serveres med kammerjunker, tvebakker eller frisk frugt på :-)


Karamelliserede havregryn

En god mængde sukker
En god klat margarine
Masser af havregryn

Fremgangsmåde
Smelt sukkeret på en pande – når al sukkeret er ved at være smeltet røres der rundt, så der ikke dannes klumper.
Kom en god klat margarine på panden, og lad det smelte. Kogepladen er skruet op på en mellemting mellem fuld- og middel varme.
Hæld en god portion havregryn i massen, og rør jævnligt rundt til havregrynene har fået en fin, gylden farve.
Kom de ristede, karamelliserede havregryn i en skål, og lad dem køle helt af.
Server dem til den lækre og cremede koldskål... mums mums

Velbekommen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar