fredag den 5. februar 2016
Valentins dag
Sct. Valentin opfattes almindeligvis som skytshelgen for ikke mindst kærestefolk. Èn beretning om ham - fra 1493 - fortæller, at han var en kristen præst i Rom på Claudius den Andens tid. Valentin blev arresteret, da han trodsede kejserens forbud mod at vie soldater, der ikke måtte gifte sig - en god soldat var én uden kone og børn.
Mens han ventede på henrettelsen, helbredte han fangevogterens blinde datter, så hun blev seende igen. Det var til hende, at Valentin kort inden henrettelsen - den 14. februar 269 efter Kristus fødsel - skrev en sødmefuld hilsen underskrevet med de berømte ord "Din Valentin". Derfor står der "Din Valentin" og "Min Valentin" på de røde hjertekort. Og derfor er det netop romantikken og kærligheden, der fejres på Valentins Dag. Men det er først ti dage senere - på skuddag den 24. februar - pigerne må fri!
Men husk - at kysse er ganske gratis - så vær ikke "fedtet" med kyssene på Valentins dag. Og du kan jo også nøjes med at sende et læbestiftkys i et brev eller bage en Valentins småkage :)
Valentins kager
De originale Krylefyt småkager er super skønne og med en hjerte stanseforme - bliver de endnu mere fortryllende...
De kan pyntes med glasur - f.eks. i rød eller pink.
Læg kagerne i en fin æske foret med rødt eller pink silkepapir og du har en skøn gave der ligget godt i maven :)
Valentins kort
Her er det kun din fantasi der sætter grænser for hvor fantastisk dit Valentins kort skal være.
Du kan tegne et kærlighedstræ. tegn stammen og tegn med blød hånd omrids af træets krone formet som et hjerte. Inden i hjerte-trækronen tegner du små og store hjerter ind imellem hinanden. Start med de store, så er det lidt lettere at fylde hjerte-trækronen ud.
Du kan farve alle hjerterne i samme farve, men du kan også lave dem i røde / lyserøde / pink nuancer.
Hånden på hjertet kort
Tag et stort stykke hvidt papir / karton og en masse fingermalings farver.
Tegn med blød hånd et omrids af et hjerte med blyant. Inden for hjertet sætter du håndaftryk i forskellige farver - som du nu finder pænt.
Det kan også laves i kun røde nuancer.
Valentins kort med Monogram
Du kan også lave et kort med monogram på. Du skal bruge noget hvidt karton som bøjes.
På forsiden sætter du forbogstavet på modtageren af dit Valentins kort.
Der findes rigtig mange sider på nettet med flotte skrifttyper som du kan downloade gratis.
Historien om Valentins dag
Valentins dag er muligvis opkaldt efter den romerske præst Valentin, der levede omkring år 250, men det vides ikke med sikkerhed, hvordan Valentins dag nøjagtigt er opstået.
En gammel historie fortæller, at den daværende romerske kejser Claudius II forbød unge, romerske soldater at gifte sig, men at præsten Valentin fortsatte med at vie de unge soldater med deres udkårne.
Valentin trodsede således kejserens ordrer og lod kærligheden sejre. Som straf herfor blev han arresteret og senere halshugget. Det skete d. 14. februar, som nu er den officielle Valentins dag.
En anden gammel historie fortæller, at præsten Valentin var kristen og at han hjalp andre kristne, der blev forfulgt af katolikker. Han blev derfor arresteret og kejseren bad Valentin vælge kristendommen fra eller få en dødstraf - Valentin valgte det sidste.
Valentin blev henrettet d. 14. februar, og lige inden sin henrettelse gav han et kærligt og romantisk afskedsbrev til sin elskede - det var i øvrigt dette afskedsbrev, som efter sigende startede traditionen med at give romantiske breve eller kort til sin udkårne på Valentins dag.
Ifølge begge historier valgte den romerske-katolske kirke at udnævne Valentin til helgen efter hans død. Han blev herefter til Sankt Valentin, og fik sin egen hellligdag - Valentins dag - d. 14. februar. Valentins dag var ment som "de elskendes helligdag", men i nyere tid er dagen ikke længere en helligdag, men derimod en mærkedag.
Mange af de skikke og traditioner der forbindes med Valentins dag, minder meget om andre gamle fester og fejringer som lå omkring samme dato i datiden, og det er derfor meget sandsynligt at flere forskellige helligdage og traditioner er blandet sammen. Omkring februar blev der f.eks. holdt fest for Kærlighedsgudinden, og der var også februars-gilder hvor man satte de unge sammen i par.
Valentins dag bliver ofte beskyldt for at være et kommercielt påfund, da det var blomsterforretningerne, som i sin tid forsøgte at gøre dagen til noget helt specielt, hvilket i nogen grad er lykkedes - i hvert fald er der nu flere og flere butikker, restauranter, kroer osv. som kører med diverse tilbud på og omkring Valentins dag.
Valentins dag er bestemt ikke elsket i samme grad som andre helligdage og mærkedage. I en tid hvor ca. hver 3. voksne er single, er dagen hadet af mange, som gerne vil finde eller genfinde kærligheden, men for dig som har en ægtefælle eller kæreste, er Valentins dag jo en oplagt mulighed for at fejre kærligheden og gøre noget specielt for din elskede.
Blomsternes betydning
Hvis din elskede skal have en buket roser, så har farven også en betydning:
Rosa - Jeg er forelsket i dig og jeg lover dig troskab
Hvid - Jeg tror på din renhed
Gul - Du er solen i mit liv
Orange - Jeg er din trofaste ven
Mørkerød - Jeg savner dig
Blå - Jeg vil altid være ved din side
Rød - Jeg tæller dagene til vi ses igen
Lilla - Jeg ønsker dig lykke og fremgang i livet
Røde, hvide og blå i en buket betyder frieri!
Også antallet af blomster har en betydning
En blomst - Du er mit et og alt
To blomster - Lad os rejse væk sammen
Tre blomster - Hvornår skal vi ses igen?
Fire blomster - Jeg er dig taknemmelig
Fem blomster - Jeg vil gøre hvad som helst for dig
Seks blomster - Jeg tvivler på dit ord
Syv blomster - Jeg elsker dig
Otte blomster - Jeg vil altid være dig tro
Ni blomster - Jeg vil være alene med dig
Ti blomster - Vil du gifte dig med mig?
Hvis det ikke skal være roser, har andre blomster også en betydning som måske ville være værd at kigge på, inden at du vælger blomster til buketten...
A
Adonis: Triste minder, erindringer
Aftenpragtstjerne: Hvor jeg dog længes
Agave: Jeg er din slave. Underkastelse, hengivelse
Ahorn: Forbehold. Mangel på tillid
Alperose: Jeg vil gøre alt for dig
Alpeviol: Glem alle genvordigheder
Amaryllis: Stolthed. Agtelse. Stor skønhed
Ambrosia: Kærligheden er gengældt
Ananas: Du gør mig lykkelig. Du er perfekt
Anemone: Afslag
Anemone, fransk: Jeg tænker på dig dag og nat
Appelsin: Kærlighed besejrer alt
Azalea: Mådehold. Afholdenhed
B
Basilikum: Mildhed. Finfølelse. Had
Begonia: Hvorfor svarer du ikke?
Bellis: Du henrykker mig med din ynde
Bonderose: Ikke alt, der glimrer er guld
Bregne: Du holder mig for nar. Fascination. Standhaftighed
Brombær: Kan du tilgive mig? Anger. Ydmyghed
Brændende kærlighed: Kærligheden i mig flammer, hav dog medynk med min jammer
Brændenælde: Kun døden dræber min kærlighed. Listig ondskab.
Buksbom: Døm ikke efter det ydre
Bøgegrene: I ærbødighed bøjer jeg knæ for dig. Velstand. Fremgang
C
Chrysanthemum, hvid: Sandhed
Chrysanthemum, rød: Jeg elsker
Chrysanthemum, gul: Tilsidesat kærlighed
Citron, blomst og frugt: Skønhed med dårligt humør. Håb og opfyldelse
D
Dahlia: Ustabilitet
Dild: Kraft, styrke
Drue: Tør jeg tro hvad du siger?
E
Efeu: Troskab, ægteskab. Uforgængelig ungdom. Vær mig tro
Enebær: Kærlighed tåler alt. Beskyttelse
Engelsk græs: Sympati
Engblomme: Du er mit livs midtpunkt. For stor selvbevidsthed. Ubeskedenhed
Engkabbeleje: Ønske om rigdom. Himmelsk skønhed
Erantis: Glans. Berømmelse. Ydre pragt
F
Fersken: Din charme er uden lige. Som bierne drages og lokkes af blomsternes honning, således indbyder dine søde læber til kys
Figen: Gennemslagskraft. Erotisk blufærdighed
Firkløver: Bliv min. Chance
Fløjlsblomst: Jalousi
Forglemmigej: Lad mit billede evigt bo i dit hjerte. Venskab ud over døden
Fransk Anemone: Jeg tænker på dig dag og nat
Fresia: Din duft fortryller mig
Fuchsia: Jeg tilbeder dig
G
Gederams: Mod og humanitet. Beskyttelse
Græsstrå: Jeg forventer svar
Guldregn: Forsmået kærlighed. Rigdom er forgængelig
Gyldenlak: Din kærlighed har spillet mig mangt et puds
Gyldenris: Forsigtighed. Opmuntring
Gøgeurt: Du er en skønhed. Forræderi i kærlighed. Ægteskabelig utroskab
H
Hassel: Forsoning. Frugtbarhed
Have-Iris: Min ærgærighed er større end min kærlighed
Have-levkøj: Tag imod min kærlighed
Havre: Jeg er beskeden. Er du også det? Tækkelighed. Musikkens fortryllende sjæl
Heliotrop: Jeg kan kun gi´ dig mit venskab
Hibiscus (Hawaiiblomst): Fin eller sart skønhed
Hortensia: Praleri. Hvorfor glemte du mig? Du er kold
Husløg: Huslig økonomi
Hvidkløver: Tænk på mig
Hyacint: Vågnende, spirende og gryende kærlighed
Hybenrose: Er du ikke født til kærlighed? Stille lykke. Fred. Tilfredshed
Hyld: Sundhed. Godt helbred
Hør: Huslig lykke
I
Iris: Ro i hjertet. Gode nyheder. Hvorfor forstyrrer du min hjertefred?
Islandsk mos: Godt helbred. Sundhed
Isop: Renlighed. Renselse. Anger. Bod
J
Jasmin: Elskværdighed. En enkelt nats lykke. Kun fri kærlighed skaber virkelig lykke
Jordbær: Du er uimodståelig. Mildhed. Godhed. Kærlighedslyst
Jordbærblomst: Forudseenhed. Minder om et glædeligt gensyn
Julerose: Fjern min ængstelse. Befri mig for frygt
Julestjerne: Renhed
K
Kaktus: Kort lyksalighed. Varme
Kalla: Indre skønhed. Renhed. From uskyld
Kamelia: Perfekt yndighed. Selvbevidst stolthed over sit ydre
Kamille: Din jalousi forbitrer mig. Energi i modgang
Kaprifolie: Jeg ønsker din kærlighed
Kastanie: Overdådighed. Pragt. Melankoli
Kejserkrone: Giv din elskede hånd og hjerte til løn. Hyldest til den, der fortjener det. Majestæt
Kirsebær: Du har min kærlighed og beundring
Klokkeblomst: Jeg lader mig lokke i Amors garn. Hvad tid kan vi ses?
Kløver: Lad os være venner
Kornblomst - Din uskyld betager mig
Korn: Overflod. Rigdom. Frugtbarhed
Krokus: Forårsjubel. Ungdommens mod. Sand livslyst. Beskedenhed
L
Lavendel: Du er for beskeden, du skal gøre opmærksom på dig selv. Jeg husker, og jeg kan tie
Levkøj: Jeg er kun lykkelig i din nærhed. Trofast i modgang
Lilje: Din rene skønhed betager mig
Liljekonval: Jeg lover dig et liv i evig lykke. Min fornemmelse gik i opfyldelse. Fornyet lykke. Gode ønsker Lobelia: Nu har jeg dig i nettet
Lyng: Din lykke bringer mig glæde
Løvemund: Indbildskhed. Grusomhed. Hævn
Løvetand (mælkebøtte): Sorg. Bedrøvelse. Lidelse. Orakel
M
Magnolie: Kærlighed til naturen. Værdighed
Marguerit: Rene sæder. Sund tænkemåde. Et sødt blik fra dig får mig til at glemme alle kvaler. Elskværdighed
Merian: Rødmen. Bryllupsfest. Ægteskab. Hjemlig lykke
Mimose: Hvis du rører mig, er jeg fortabt. Blufærdighed. Rør mig ikke
Mistelten: Leflen. Smiger. Underfundighed. Jeg besejrer alle vanskeligheder
Morgenfrue: Stille dyb sorg. Håbløshed. Fortvivlelse
Myrte: Ægteskabelig kærlighed. Vor huslige lykke vil være fuldkommen. Kom til mig, så skal gud Amor varte os op
N
Narcis: Egoisme. Selvoptagethed. Du elsker kun dig selv
Natskygge: Tavshed. Falskhed. Forførelse. Dårlig samvittighed. Heksekraft
Natviol: Dit hjerte er til fals for enhver
Nellike, gul: Ringeagt. Foragt
Nellike, hvid: Dristighed. Magt. Talent. Vis mig tillid
Nellike, lyserød: En kvindes kærlighed
Nellike, rød: Vé, mit arme hjerte. Jeg fortæres af længsel efter dig
O
Oksetunge: Falskhed. Løgn
Okseøje, hvid: I dine øjne finder jeg lykken
Orkide: Viljens triumf. Luksus
P
Passionsblomst: Den man elsker, tugter man. Tro. Overtro
Pelargonie: Pragt. Skønhed uden sjæl. Ynde.
Persille: Elsker du mig? Tilstå kun, at du er forelsket i mig
Petunia: Jeg kan ikke acceptere din invitation. Giv aldrig op
Pinselilje: Dine kys er som pile. Modstand. Koketteri. Legen med andres følelser
Primula: Bered dig på et liv i nøjsomhed
Purløg: Jeg kan ikke modstå kærligheden
Pæon: Det gør mig bedrøvet at se dig græde
Påskelilje: Jeg kan ikke udholde tanken om at miste dig. Hensyn. Opmærksomhed. Sol og glæde
R
Rabarber: Råd
Ranunkel: Mange tiltrækkende sider. Pragt
Reseda - Modtag min tak, skønne kvinde
Ridderspore - Jeg venter på dit svar
Rododendron: Indbildsk. Behagesyg. Fare: Pas på!
Rose (gul): Utroskab. Misundelse. Mistanke. Mistillid. Er din kærlighed oprigtig - bedrager du mig ikke?
Rose (hvid): Min kærlighed til dig er ren glæde. Jeg vil hellere dø end svigtes af dig
Rose (lyserød): Vor kærlighed er evig ung
Rose (mørkerød): Jeg vil elske dig evigt. Du har overvundet mit hjerte. Kærlighed. Lidenskab
Rosmarin: Evigt skal vi være sammen. Erindring
Rødkløver: Din kærlighed piner mig. Flid
Røllike: Krig
S
Salvie: Alene tanken om dig får mit hjerte til at slå. Helbredelse. Befrielse. Anseelse
Skabiosa: Mislykket kærlighed
Skovmærke: Jeg vil beskytte og forsvare dig. Vemod. Eftertænksomhed. Opmuntring
Smørblomst. Utaknemmelighed. Jeg er kosmopolit
Solsikke: Fornuft. Lys. Storsindethed. Arrogance. Hovmod
Stedmoderblomst: Mangen forelsket ridder kæmper for sin løn. Melankoli. Vemod. Eftertænksomhed
Stokrose: Du er mig for løsagtig. Frugtbarhed. Ambition
Sværdlilje - Min ærgerrighed er større end min kærlighed
Syren: Kom snart igen. Du er mig mere dyrebar end alt andet i verden
T
Tagetes: Jalousi
Tazet: Jeg er dig evigt tro. Yndefuld troskab
Tidsel: Jeg giver ikke op, selv om du afviser mig. Tag ikke et nej for et nej
Timian: Aktivitet. Jeg tager del i din smerte. Trofasthed. Medfølelse
Tulipan, gul: Håbløs forelskelse
Tulipan, rød: Kærlighedserklæring
Tusindfryd: Uskyld. Viden om eget værd. Jeg vil tænke over det
V
Valmue: Du er mig for sart og hovmodig
Vedbend: Troskab. Ægteskab. Uforgængelig ungdom. Vær mig tro
Vintergæk: Håb. Hold ud. Du lokker kærligheden frem i mit hjerte. Ungdommelig generthed. Forårsglæde
Viol: Jeg er dig ikke værdig. Beskedenhed. Undseelse
Z
Zinnia: Tanker til fjerne venner. Jeg tænker på dig i dit fravær
Æ
Æble: Fristelse. Tillokkelse
Ærenpris: Troskab. Jeg længes og vil altid kæmpe for at vinde dig. UskyldighedÆrteblomst: Min kærlighed er altfavnende. Du blomstrer ikke forgæves, min elskede. Husmoderlig
Å
Åkande: Ren i hjertet. Liv. Visdom. Lys
Ovenstående liste er citeret fra Else Marie Kofod: "Skik og Brug", Erik Bering: "Blomsternes sprog" og Peter Eliot: "Blomsternes sprog"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar