lørdag den 2. januar 2016

Supersund vintermad


Spis dig i godt vinterhumør

Det er bevist, at du ved at ændre din kost kan påvirke din forbrænding og hjernens kemi, hvilket i sidste ende påvirker dit energiniveau og dit humør. Så hvorfor ikke starte året mørkeste måned med at spise noget som får dig i top vinterhumør?

Granatæble
Rig på polyfenoler, som bekæmper infektioner. Kom frisk granatæble på havregrøden om morgnen. Smag og knas i ét.

Rosekål
Bag dem i ovnen efter at have fjernet de yderste blade og vendt dem i olivenolie. Rige på folinsyre og C-vitamin.

Sharonfrugt
Har en gavnlig virkning på diabetes og rig på betakaroten ( omdannes til A-vitamin i kroppen ) og kalium.

Porer
Sunde og rige på glukosinolater ligesom kålfamilien

Kiwi
Super-leverandør til C-vitaminer hele vinteren

Rødbeder
Sunde, rige på jern og folinsyre. Bag dem i ovnen efter at renset dem grundigt og vendt dem i valnøddeolie og lidt gedeost.

Eller de kan tilberedes sammen med en masse andre rodfrugter - vi vil gerne dele en opskrift som vi er blevet rigtig glad for her i huset og nyder til alverdens tilbehør som bl.a. falafel og kylling :-)

1,5 kilo blandede rodfrugter
1 dl. sennep
4 spsk. olie
4 spsk akaciehonning
Salt/hvidløgspeber
1 spsk. tørret timian (eller 2 spsk. frisk)


• Tænd ovnen på 175 grader varmluft
• Skræl rodfrugterne og skær dem i stave
• Bland sennepsdressingen: Rør olie med sennep, honning og krydderier.
• Vend rodfrugterne i sennepsdressingen.
• Bag rodfrugterne 45 minutter i ovnen. Vend dem et par gange undervejs.
• Rodfrugterne er færdige når de er sprøde og stadig har “bid”

Mums - og velbekommen :-)

Guava
Indeholder store mængder lycopen, som du ellers finder i solmodne tomater.

En moden guava er næsten lige så blød som en moden avokado. Endnu bedre kan man lugte sig frem, for de modne guavaer dufter helt eventyrligt af den æteriske olie, mens den umodne frugt slet ingen lugt har.

Har du ikke prøvet Guava tidligere - har vi en opskrift som du skal prøve:

2 guava
2 spsk. rørsukker
170 gram græsk yoghurt
1/2 granatæble


Skræl guavaerne med en kartoffelskræller, tag kernerne ud med en teske, og blend guavaen med rørsukker.

Hæld den græske yoghurt i en skål sammen med 50 g granatæblekerner og guavamosen.

Rør rundt og smag evt. til med en tsk. rørsukker.

Fordel blandingen to glas, pynt med granatæblekerne på toppen, og server - din krop vil elske det :-)

Grønkål
Knasende fuld af C-vitaminer og K-vitamin, mineraler og kostfibre.

Pomelo
De klassiske antioxidanter - flavaniderne - modvirker spredningen af celleforandringer. Beskytter cellerne mod angreb. Frugt i en salat bidrager med dejlig sødme, så man ingen komplicerede dressinger behøver. 

Grillet laks eller en langtidsstegt øko høne med Pomelosalat med rucola og avocado - mums sige vi bare :-) Du får opskriften her:

2 pomeloer
400 g rucola
2 avocado
50 g usaltede cashewnødder
olivenolie
saft af 1 citron
salt og friskkværnet peber

Skær den tykke skræl af pomeloerne, pil frugtkødet helt fri af de hvide hinder, og bræk det i små stykker. Skyl og tør rucola. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Bland det hele forsigtigt, og vend cashewnødder i. Dryp med olivenolie og citronsaft. Smag salaten til med salt og peber.

Opskriften her er fra Timm Vladimir, som min egen lille masterchef er stor fan af.

Nu er du klædt på til en supersund og fanofantastisk januar - Velbekommen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar