onsdag den 30. december 2015

Mangler du en nytårshat ?


Mangler du en nytårshat til den store fest i aften - kan du lave en selv. Du skal blot bruge noget bølgepap fra julegaverne, nogle dameblade, en saks og limpistol eller hæftemaskine samt lidt elastik og du kan lave din helt egen fortryllende hat.

Klip blomster i forskellige former og størrelser og sæt dem sammen med lim og pynt evt. med en plastik blomst i midten.



Har du allerede en hat kan du pynte denne med en klippet papirblomst ud af bølgepap og dameblade - det bliver ret flot hvis du mixer dem. Find evt. sider med farver som du synes er flotte eller med bogstaver som du synes er sjove. Du kan pynte midten med en plastikrose. 


Du kan også lave en krans af bølgepap og klippe motiver ud fra bladene og sætte på - f.eks. hurtige biler hvis du ønsker et år med fart på, eller magiske blomster - eller måske med smukke ure som symbol på tiden der kommer... 

Du kan lige nå det inden den store fest :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar