torsdag den 8. januar 2015

Ristet porre-kartoffelsuppe



1 kg kartofler
4 smukke porrer
1 tsk salt
4 fed hvidløg
Olivenolie
½ – 1 liter bouillon eller fond (af grøntsag eller høne)

Lidt creme fraiche eller fløde til at runde af (kan udelades)

Tænd ovnen på 175 grader. Skræl kartoflerne og rens porrerne. Brug så meget af porren du kan, skær kun det groveste og ondeste af. Skær kartofler og porrer i store stykker og skær hvidløget i skiver. Bland det hele i et ildfast fad, vend med olivenolie og salt og bag stykkerne i ovnen til de er meget møre. Ca 30-40 minutter efter størrelse.

Tag fadet ud af ovnen og hæld indholdet op i en gryde. Hæld den varme bouillon over og bring i kog under omrøring. Tag en stavblender og blend suppen. Eller brug en almindelig blender eller hvad du nu har. Du skal muligvis bruge mere eller mindre væske alt efter hvor tyk du ønsker suppen.


Velbekomme :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar