fredag den 20. februar 2009

Godnathistorie



Godnat historie - som I bestemmer...

Læg fem stykker legetøj i en pose, uden at barnet ser det. Lad barnet stikke hånden ned i posen og tage et stykke legetøj op. Begynd at fortælle noget om det. Hvis det er bold der dukker op, så kan du lægge ud med; "Der var engang en bold der hoppede så højt, at den hoppede helt op i himmelen hvor den mødte en rigtig god ven". Tag nu selv et stykke legetøj op. og lad barnet fortsætte historien. Hvis det er en byggeklods, kan det blive til; "Bolden hoppede super højt at glæde, da den så at englen, dens ven sad og legede med byggeklodser - åh den ville også være med. Englen kiggede på Bolden og sagde; "jeg ville ønske at jeg kunne hoppe lige så højt som du kan".

Fortsat med at finde ting frem fra posen og byg videre på historien... det er vinterferie så lad bare det fortryllende eventyr begynde...

søndag den 15. februar 2009

Lunt til halsen


Tørklæder
Forkælelse er et tema Phistermedister altid elsker. Det er blevet en trend at gøre ”noget godt” for sig selv, og det er vi blevet rigtig gode til i Danmark. Det er der i højeste grad også brug for i en travl og ofte hektisk tilværelse, hvor familielivet og karrieren skal hænge sammen med mange andre gøremål, så som sport, hus og have.

Der er ingen grund til at tøve med at forkæle sig selv og sine nærmeste i vinterferien - Phistermedister starter allerede nu...

I denne måned er det halsen, der er fokus på. Friske farver samt moderigtige striber til at forkæle halsen med i denne blæsende og kolde tid...

Forkælelse kan være mange ting - Hvorfor ikke tage en fridag eller to i ungernes vinterferie ?På med travetøjet og ud i naturen for at snuse den friske luft til sig... trav hele familien trætte og øre i hovedet af den friske luft... skøn hygge i sofaen med ungerne og varm chokolade bagefter - dét er super forkælelse :)

tirsdag den 10. februar 2009

Strik & Støt


Har du husket at kigge dine gemmer igennem og se om du ikke har et garnnøgle eller to liggende? Vi har modtaget rigtig meget garn og skønne strikkede klude... men modtager gerne mange flere - både garnnøgler og firkantede klude.

Hele overskuddet af salget går til at berige børns vilkår. Vores projekt kører hele 2009 så er der masser af tid til at hyggestrikke...

Hvis du ikke ved hvordan man strikker og ikke lige har en bedstemor der kan hjælpe dig, skal du ikke være fortvivlet... alle kan lære at strikke og vi glæder os til at modtage dine første strikkede klude...

Folk har strikket i tusindvis af år og når du putter dig i din yndlingssweater eller halstørklæde, er det nemt at forstå hvorfor. At lære at strikke, er meget lettere end du måske tror, så hvad venter du på?

Hvad du skal bruge...
1 sæt strikkepinde
En garnnøgle
Saks
Målebånd

Masker på strikkepinden
Sådan gør duBind en løs knude på en af strikkepindene omkring 10 cm. fra enden af garnet. Hold strikkepinden i din højre hånd og læg garnet over din venstre tommeltot. Kør nu pinden gennem løkken på din tommeltot, træk noget garn fra nøglen og drej det rundt om strikkepinden forfra og bagud. Slip løkken på tommeltotten og træk i garnet så det bindes om pinden. Bliv ved på denne måde indtil du har så mange sting på pinden som du ønsker.

Ret
Hold den strikkepind med masker på i din venstre hånd og den tomme strikkepind i din højre. Stik den højre pind ind igennem den første maske på den venstre pind – forfra og bagud. Før garnet først under, så over spidsen på den højre strikkepind. Træk så garnet gennem masken med strikkepinden. Det vil lave en ny løkke på den højre strikkepind. Gentag step 1-4 med alle maskerne indtil de alle er flyttet over på den højre strikkepind

Vrang
Hold strikkepinden som før, men når du denne gang skubber spidsen af din højre strikkepind igennem den første maske, gør du det bagfra og fremad. Før garnet over, og under spidsen af den højre pind og træk garnet igennem med strikkepinden. Du vil ligesom før, lave en ny løkke på den højre strikkepind. Lad masken glide af den venstre strikkepind. Gentag step 1-4 indtil alle maskerne har flyttet dig fra den venstre til den højre strikkepind

Klude strik, sådan gør du:
Slå 30 masker op på en strikkepind nr. 4 eller 5, strik ret hele vejen indtil der er 30 rækker ( 60 pinde ) og luk af.

torsdag den 5. februar 2009

Bogstaver


Så er der igen fyldt op med vores skønne bogstaver. Mulighederne er uendelige med de farverige bogstaver, som fås i alt fra smuk lilla til skarp pink, orange, gul, moderigtig brun og mange flere farver. Bogstaverne indbyder til kreativ leg med ord og ser samtidig super ud på hylderne, i vindueskarmen eller langs væggen.

Måske en skøn gave, at give kæresten sit forbogstav i Valentins gave... eller måske K Y S ? 


At kysse er ganske gratis - så vær ikke "fedtet" med kyssene på Valentins dag. Og du kan jo også nøjes med at sende et læbestiftkys i et brev:)

torsdag den 15. januar 2009

Strik & Støt

Designeren Elsa Bech står bag vores nyeste tiltag - strik og støt.

Kig derfor dine gemmer igennem og se om du ikke finder et garnnøgle eller to. Du kan strikke eller doner dit overskuds garn, og du vil automatisk være en aktiv del af Elsa Bech kommende strik kollektion, hvor du samtidigt er med til at støtte et godt formål.

Hele overskuddet af salget går til at berige børns vilkår. Vores projekt kører hele 2009 så er der masser af tid til at hyggestrikke...

Klude strik, sådan gør du:
Slå 30 masker op på en strikkepind nr. 4 eller 5, strik ret hele vejen indtil der er 30 rækker og luk af.

Elsa Bech Design 


En del af kollektionen består af en cardigan hvor kludene bliver hæklet sammen og der afsluttes med en strikket kant.




Du kan starte allerede nu i denne mørke tid, alle klude er velkomne og selvfølgelig hvis du vil øve / forsøge med striber eller andre stikke mønstre er disse også velkomne - en fantastisk mulighed for at øve på perlestrik.
Cardigan bag

alle klude vil være forskellige, og ved sammensætning bliver cardiganen et helt fantastisk unka


Skøn hue

         En hue er altid rar og den
         bliver ekstra rar når den er
         strikket med venlighed og
         varme.






Varmt til kroppen
En skøn bolero




Dette er din mulighed for at få ryddet op i gemmerne, hjælpe andre og måske endda lære dine børn eller børnebørn at strikke. En hyggeaften med veninderne til snak og strik eller blot til hygge i sofaen alene. Alle klude er velkomne og uden kulde ville der jo ej kunne blive udviklet en Strik & Støt Kollektion. Send klud eller garn til

Phistermedister
Dronning Olgas vej 39B, 1 sal
2000 Frederiksberg

onsdag den 24. december 2008

Tak for i år :-)


Tusinde tak for et fantastisk år. Vi håber, I får en dejlig jul og et brag af et nytår, og vi glæder os til at ses derude i det nye år.

Hilsen hele Phistermedister teamet 

lørdag den 20. december 2008

Perledrømme


Perledrømme

Alt kan ske med flotte, farverige perler og en kreativ hånd – det har vi erfaret hos Phistermedister, hvor vi selv har lavet disse fantastisk dekorative perle lanterner.

Det er både simpelt og hyggeligt at sidde med, og så pynter resultatet i denne mørke tid. Kig gemmerne igennem, og du finder helt sikkert lidt brocher, perler eller sten, der kan bruges.