tirsdag den 10. februar 2009

Strik & Støt


Har du husket at kigge dine gemmer igennem og se om du ikke har et garnnøgle eller to liggende? Vi har modtaget rigtig meget garn og skønne strikkede klude... men modtager gerne mange flere - både garnnøgler og firkantede klude.

Hele overskuddet af salget går til at berige børns vilkår. Vores projekt kører hele 2009 så er der masser af tid til at hyggestrikke...

Hvis du ikke ved hvordan man strikker og ikke lige har en bedstemor der kan hjælpe dig, skal du ikke være fortvivlet... alle kan lære at strikke og vi glæder os til at modtage dine første strikkede klude...

Folk har strikket i tusindvis af år og når du putter dig i din yndlingssweater eller halstørklæde, er det nemt at forstå hvorfor. At lære at strikke, er meget lettere end du måske tror, så hvad venter du på?

Hvad du skal bruge...
1 sæt strikkepinde
En garnnøgle
Saks
Målebånd

Masker på strikkepinden
Sådan gør duBind en løs knude på en af strikkepindene omkring 10 cm. fra enden af garnet. Hold strikkepinden i din højre hånd og læg garnet over din venstre tommeltot. Kør nu pinden gennem løkken på din tommeltot, træk noget garn fra nøglen og drej det rundt om strikkepinden forfra og bagud. Slip løkken på tommeltotten og træk i garnet så det bindes om pinden. Bliv ved på denne måde indtil du har så mange sting på pinden som du ønsker.

Ret
Hold den strikkepind med masker på i din venstre hånd og den tomme strikkepind i din højre. Stik den højre pind ind igennem den første maske på den venstre pind – forfra og bagud. Før garnet først under, så over spidsen på den højre strikkepind. Træk så garnet gennem masken med strikkepinden. Det vil lave en ny løkke på den højre strikkepind. Gentag step 1-4 med alle maskerne indtil de alle er flyttet over på den højre strikkepind

Vrang
Hold strikkepinden som før, men når du denne gang skubber spidsen af din højre strikkepind igennem den første maske, gør du det bagfra og fremad. Før garnet over, og under spidsen af den højre pind og træk garnet igennem med strikkepinden. Du vil ligesom før, lave en ny løkke på den højre strikkepind. Lad masken glide af den venstre strikkepind. Gentag step 1-4 indtil alle maskerne har flyttet dig fra den venstre til den højre strikkepind

Klude strik, sådan gør du:
Slå 30 masker op på en strikkepind nr. 4 eller 5, strik ret hele vejen indtil der er 30 rækker ( 60 pinde ) og luk af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar