søndag den 31. januar 2021

Så er det i dag...

 


I dag den 31. januar er det Store Lusedag og alle danske familier kaldes til kamp!

I nu 20 år har Store Lusedag én gang om året opfordret alle danske familier til lusetjek og bekæmpelse, så de små kryb én gang for alle bliver udryddet. På den måde undgår vi at smitte hinanden igen og igen, da menneskehoveder er lusenes eneste levested. Lusedagen fungerer som en slags luse-vaccination, man tjekker, kæmmer, behandler og slipper forhåbentlig af med lusene.
Tips til lusebekæmpelse:
1. Kæm i vådt balsameret hår. Drivvåde lus bevæger sig ikke. 
2. Red først håret igennem med en almindelig kam, og kæm så med tættekammen fra hårrod til hårspids.
3. For hvert strøg tørres tættekammen af i et stykke ensfarvet køkkenrulle, som tjekkes for lus. Lad gerne barnet være med til at lede, børn er ofte gode lusejægere.
4. Findes der lus ved tjek-kæmningen, fortsættes kæmningen til der ikke længere findes lus. Således vil der kun være æg tilbage, som klækker i løbet af 11 dage. Kæm hver anden dag i perioden. Perioden forlænges, hvis der findes store levende lus ved en af de senere kæmninger. 
Sæt igang - lad 2021 blive året hvor vi får ram på de små satans banditter, og positivt set, så kan det tænkes at corona-situationen faktisk hjælper:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar