Ved kyndelmisse var det skik at spise pandekager. Så det er ikke helt tilfældigt at ”Pandekagedagen” ligger den 12. Februar - som er allerede på søndag weeeiii.
I gamle dage skulle kristne faste i 40 dage op til påsken. Dagen, inden fastetiden begyndte, blev spisekammeret tømt for de madvarer, som ikke måtte spises under fasten og ikke kunne holde sig. Det var bl.a. hvidt mel, æg, mælk og smør. Ingredienserne blev brugt til at lave pandekager af, og derfor kom dagen til at hedde Pandekagedagen.
En opskrift min mormor altid brugte var:
2 dl hvedemel
1 tsk. sukker
1 knsp. salt
3 dl mælk
1 æg
samt smør til bagning.
Det gav tre til hver – mormor, morfar og mig samt én til panden, da den første aldrig blev god.
flere varianter:
150g mel
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
3 dl mælk
½ dl hvidtøl
2 æg
Smør til stegning
Bland mel, sukker og salt. Rør mælken og øllet i lidt ad gangen til en klumpfri jævning. Pisk æggene i dejen. Smelt lidt fedtstof på panden. Hæld et tyndt lag dej på. Bag pandekagerne til de er lysebrune på begge sider.
TIP
Hvis du erstatter mælken og øllet med kokosmælk, får du de skønneste, eksotiske kokospandekager. Dejen kan også tilsættes revet citron- eller appelsinskal og/eller lidt stødt kardemomme – det er kun din fantasi og smagsløg der sætter grænser.
Og husk, man må godt spise pandekager hver dag frem til pandekagedagen... man skal jo øve og finde den ultimative ynglings opskrift
Ingen kommentarer:
Send en kommentar