lørdag den 2. maj 2015

Nedtælling til mors dag


Blot om 10 dage er det mor's dag - du behøver ikke at give din mor kæmpe gaver, en tegning eller et kram og hun vil smile - og husk et kys er altid gratis :-) og bringer også glæde.

Rørperler


Alle mødre bliver glade for at få smykker lavet af deres børn. Og rørperler er et fantastisk materiale og mulighederne er nærmest uendelige... det er kun din fantasi der sætter grænser...


Personlige the poser

Giv en smuk og personlig en gave med skønne the sorter. Lav en gaveæske med en blanding af foretrukne løs the - eller lav dine egne blandinger af tørrede urter og spiselige blomster, som mint og rose.

sæt dine egen tags på og anbring det fint i en gaveæske.

Du skal bruge følgende:
løs the, ostelærred - skåret i firkanter, bomuldssnor, saks, stanseforme iforskellige former, karton - almindeligt eller mønstret, hullemaskine, en gaveæske samt lim.
Sådan laver du The poser
1. Vælg din the og placer 2 spiseske på midten af en ostelærred firkant.

2. Saml enderne af dit ostelærred til du får en lille pose og luk denne med en bomuldssnor. lav så mange poser som der er plads til i din gaveæske.

3. Lav en tag for hver smag ved hjælp af stanseforme og karton. Lav et hul i midten af hver tag. Træk the-pose snoren igennem hver tag, og slå en knude.

Ide: diverse håndarbejdsforretninger har stanseforme med alverdens motiver.

Pynt af gaveæske
1. Klip 2 rektangler af karton til at passe inde i toppen og bunden af gaveæsken. klip hjørnerne af, så der dannes flaps til kanterne. kom Lim på bagsiden af dit rektangel og lim det i gaveæsken.

2. Brug stanseformene og lav i karton samme tags som er på dine the poser. Lim dine tags indvendigt i låget og skriv navnet på indholdet af the posen lige under dit tag. En skøn gave en hver mor vil elske at modtage.

Antikke tekopper

Selvom koppen måske har mistet sin underkop kan den stadig blive en fortryllende mors dag gave, når den bliver fyldt med stearin.

materialer
2 gamle gryder, i to størrelser
Delvis brændt stearinlys
stearinlys termometer
Tang
Ny væger
Tekopper
væge fødder
Træpinde / spyd

Sådan gør du
1. lav et vandbad med de to gryder og smelt de gamle stearinlys heri, sæt termometeret i den øverste gryde med stearinen og hold temperaturen på omkring 185 grader. Fjern gamle lampevæger med tangen.

2. Skær et stykke væge som koppens højde plus 4 cm. Sæt en vægeholder på og bind den anden ende omkring en træpind. Sæt vægeholderen på bunden af koppen og læg træpinden på koppens kant.

3. kom flydende stearin i koppen, stop 2 cm fra koppen kant. Lad stearinen står ca. 1 time for at blive hård. Det hårde stearin vil have en hulning i midten, prik med en anden træpind / spyd en cirkel af huller omkring vægen og tilsæt nu flydende stearin til ca. 1 cm fra koppens kant. Lad koppen stå og lad det nye lys blive helt hårdt. Når det er helt hårdt, kan vægen klippes.


Mors dag
Mors dag afholdes i Danmark den anden søndag i maj. Dagen blev opfundet i USA i 1872 af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe (1819-1910). Oprindeligt var tanken at dagen også skulle være en dag for fred.

Anna Jarvis (1864-1948) fik udbredt kendskabet til dagen, i første omgang for at ære sin egen mor Anna. Moderen Anna Marie Reeves Jarvis arbejdede bl.a. for at forbedre de sanitære forhold og mindske børnedødeligheden, men efterhånden også for generelt at ære alle mødres arbejde. Hun fik indført at dagen skulle afholdes den første søndag i maj og skikken bredte sig hurtigt. Dagen er blevet holdt i hævd som en officiel helligdag i USA siden 1914.

Historie
Før Julia Ward Howe opfandt mors dag i USA fandtes der en gammel tradition i England med en lidt anden udgave af mors dag. Siden 1600-tallet har børn og unge hver fjerde søndag i fasten traditionelt fået fri fra tjenestestedet for at besøge deres mor. Dagen blev kaldt Mothering Sunday. I Nordengland og Skotland blev dagen kaldt Carling Sunday, da en speciel slags pandekager (carlings) normalt blev serveret. Andre traditionelle lækkerier blev serveret andre steder i landet på dagen - f.eks. en plumkage med rosiner og frugt eller sød og krydret hvedegrød kogt på sødmælk.

Mothering Sunday var dog ved langsomt at dø ud, da dagen blev genoplivet med inspiration fra den nye amerikanske tradition. Dagens afholdes stadig den fjerde søndag i fasten, men kaldes nu Mothers Day.

Anna Jarvis forsøgte at introducere den hvide nellike som symbol på mors dag. Nelliken skulle symbolisere mødrenes dyder: renhed, trofasthed, ærbarhed, barmhjertighed, kærlighed og skønhed. Ideen blev videreudviklet, så folk med levende mødre bar røde nelliker, mens folk, hvis mødre var døde bar hvide nelliker. Traditionen var ikke tiltænkt at være kommerciel, men da nelliken blev symbol på mors dag fik blomsterhandlende en fremtrædende rolle i traditionen omkring mors dag.

Mors dag i Danmark
Mors dag kom til Danmark i 1929 med rigsdagsbetjent Christian Svenningsen (1896 - 1979). Han havde kæmpet som soldat i USA's hær under 1. verdenskrig og hørte da om den nye tradition fra soldaterkammeraterne. Han bragte ideen til Danmark og krydrede traditionen med sin egen ide til arrangementer indenfor foreningen De Allieredes Danske Vaabenfæller til pengeindsamling til fordel for krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Senere gik pengene til Mødrehjælpen.

Ud over blomsterhandlendes udbud af mors dag-buketter og kort produceres der i Danmark også hos porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl, i nu mere end 40 år, mors dag-platter beregnet til samlere.

Mors dag i andre lande
Hvis du glemmer mors dag den 10. maj 2015 er der lidt hjælp at hente. Med en blomst, et kæmpe smil og et sødt glimt i øjet kan du benytte en af en nedenstående datoer...

Dato
Land
2. søndag i februar
Norge
30. dag i måneden Schewat (normalt i februar)
Israel
4. fastesøndag 
Storbritannien
2. marts
Irland
8. marts
Albanien, Bulgarien
1. forårsdag
Libanon
1. søndag i maj
Ungarn, Portugal, Sydafrika, Spanien
10. maj
Størstedelen af Sydamerika og Mexico, Bahrain, Hong Kong, Indien, Malaysia, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi-Arabien, Singapore, Forenede Arabiske Emirater
2. søndag i maj
Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Finland, Italien, Japan, New Zealand, Østrig, Schweiz, Taiwan, Tyskland, Tyrkiet, USA
26. maj
Polen
Sidste søndag i maj
Frankrig, Sverige
12. august
Thailand (Dronning Sirikits fødselsdag)
15. august
Antwerpen (Belgien), Costa Rica
2. søndag i oktober
Argentina
kilde: Wikipeda
   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar