mandag den 14. januar 2013

Mellemmåltid - blødt knækbrød



En mellemting mellem rugbrød og knækbrød er blødt knækbrød
Dine unger vil elske dette

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
1 tsk salt
3 ½ dl fuldkornsmel
2 ¼ dl vand
1 dl olie

Alle ingredienserne røres sammen. Dejen smøres derefter ud på en bageplade med bagepapir på. Rids tern i dejen inden pladen sættes i ovnen, så de bløde knækbrød er nemmere at brække over, når de er færdigbagte. Bag de bløde knækbrød ved 200 grader i cirka 15 minutter – til de er fine lysebrune, velbekomme.

søndag den 13. januar 2013

Mellemmåltid - engibar



I stedet for at købe en energibar, der har været transporteret halvvejs rundt om jorden, så lav din egen. Brug så vidt muligt økologiske ingredienser

280 g havregryn
140 g usødet kokosnød
70 g dadler (eller rosiner )
70 g mandler
70 g solsikkefrø
70 g cashewnødder 
350 g tahin, sesamfrø smør (eller peanutbutter) 
200 g honning 
1 tsk. vaniljepulver

Bland tahin, honning og vanilje i en skål og sæt det i Mikroovnen i et minut, mens du blander havregryn, kokosnød, dadler, mandler, solsikkefrø og cashewnødder i en anden skål. Mix de to blandinger, rør godt og smør så den fedtede dej ud på en smurt bageplade i et ca. 1 cm tykt lag. Bag ca. 15 min. ved 170 grader.

lørdag den 12. januar 2013

Hjemmelavede knækbrød



Knækbrød med fuldkorn indeholder masser af kostfibre, som bl.a. er rigtig gode for fordøjelsen. Spis dem, som de er, sammen med et stykke frugt eller kom noget fedtfattigt pålæg på. En halv skive groft rugbrød med magert pålæg fungerer også som et godt mellemmåltid.

Opskrift:
1 dl havregryn

1 dl hørfrø

1 dl sesamfrø

1 dl græskarkerner

1 dl solsikkekerner

3½ dl hvedemel

1,25 dl olie

2 dl vand

1 tsk groft salt

1 tsk bagepulver



Det hele røres sammen - dejen deles i to og rulles ud mellem to stykker bagepapir - skæres i passende stykker før bagning - og bages 15-20 min ved 200 grader
(til de er let brune)

TIPS. Denne opskrift ser ligeledes fantastisk ud hvis alle ingredienserne lag på lag kommes i et smukt glas – den perfekte værtindegav.

fredag den 11. januar 2013

Mellemmåltid



Er du også en af dem der glemmer mellemmåltider ? For at holde dit blodsukker stabilt hele dagen, er en lille formiddags og eftermiddags snack vigtig for din krop – og ikke mindst de små – som har tumlet rundt hele eftermiddagen og brug en masse energi.

Vi giver dig vores lækre, lette og ikke mindst sunde opskrifter og ideer til mellemmåltider, som du kan spise med god samvittighed.

8-9 stk. Mandler
1 cafe latte på skummemælk
½ skive rugbrød med agurk og tomat
1 æske Gajol
2-3 stykker meget mørkt chokolade
150 gram vindruer
200 gram appelsin
300 gram vandmelon

mandag den 7. januar 2013

Hama kunst




Hama perler kan blive til kunst i glas og ramme og vi har rigtig hygget i juleferien. Kunstværkerne måler 29 x 20 cm. Og der bruges 3.600 til hvert kunststykke. Du kan starte med at lave rammen og arbejde dig ind ad med de farver som dit humør er til. Du har også starte fra midten og arbejde ud – og ”gemme” små prinsesser og ansigter i dit design.

Kunstværkerne er lavet på fire kvadratiske plader der kan sætte sammen. Dog fik lidt de lidt masking tape i bunden, så de ikke går fra hinanden når de skal bæres til strygebrættet – og yes vi taler desværre af erfaring, der er trods alt en timers arbejde i hvert billede.

Som altid med leg med Hama perler advarer vi – det er stærkt vanedannende og når dit første kunstværk er ved at være færdigt er det næste allerede klar i dit hoved… god fornøjelse. 

onsdag den 2. januar 2013

vinterlege



I hele december måned har de fleste klippet, klistret og været meget aktive med lege, spil og hygge, men der er ingen grund til ikke at fortsætte med at have det lidt sjovt i det nye år.
Hvis ferien ikke står på skiferie men du stadigvæk vil ud og have frisk luft og røde sunde kinder er ude lege bare det bedste. Men kan du huske klassikerne, fra dengang du selv var barn ? Vi har fundet nogle af de bedste frem... så tag ungerne under armen og ud og leg...

tirsdag den 1. januar 2013

Godt Nytår


Et nyt og fortryllende år ligger foran os :-) 
Vi glæder os rigtig meget til at tage hul på det... og du kan godt glæde dig - vi har rigtig mange spændende ting i posen. Lækre opskrifter, lege du havde glemt, og finurlige sager med både garn, knapper og selvfølgelig en masse kreativitet med perler. Der vil også løbende komme nye varer i shoppen, som du altid er velkommen til at besøge